24. juni 2009

Forskningsrådssystemet er ufleksibelt og fragmenteret

Forskningsrådssystemet i Danmark skal være mere fleksibelt og hænge bedre sammen. Derfor foreslår et uafhængigt evalueringspanel, at der oprettes en fælles bestyrelse for alle fondsfunktioner i det samlede system, skriver Forsknings- og Innovationsstyrelsen i en pressemeddelelse.

”Som rådssystemet fungerer i dag er det både ufleksibelt og fragmentarisk. Hvert råd og fond agerer uafhængigt med hver sin profil, agenda og bevillingspraksis og konkurrerer indbyrdes om midler og politisk opmærksomhed. Der er brug for en stærkere ledelse med et større råderum. Én fælles bestyrelse, der overordnet udmønter midler med fokus på at højne kvalitet og nytænkning i dansk forskning yderligere”, siger Søren Isaksen, formand for evalueringspanel og koncerndirektør i NKT Holding.

For lidt internationalt samarbejde
Onsdag den 24. juni præsenterede Søren Isaksen evalueringen af det danske rådssystem på en høringskonference, hvor han pegede på, at et meget fastlåst forskningsrådssystem har en række uheldige konsekvenser. Det gælder f.eks., at systemet ikke af sig selv kan sætte nye initiativer i gang, at det har vanskeligt ved at tilpasse sig nye behov og at det har vanskeligt ved at engagere sig i nye internationale forskningsprogrammer.

”Opgaven med at styrke Danmarks internationale engagement er ikke løftet. Der har i den grad manglet en samlet strategi for det internationale arbejde og manglet enighed om hvem, der gjorde hvad. Derfor anbefaler vi, at en fælles bestyrelse får ansvaret for sådan en strategi”, siger Søren Isaksen

Alene i 2009 uddeler forskningsrådssystemet 2,26 mia. kr. til forskning og udvikling.
Det nuværende rådssystem blev etableret 1. januar 2004. Evalueringen har overordnet haft til opgave at svare på, om rådssystemet i sin organisation og funktion lever op til sit formål. I næste folketingsår skal loven revideres af politikerne, og her skal evalueringen fra det uafhængige evalueringspanel danne grundlag for revisionen.