Er kuldioxid i atmosfæren kun en dårlig ting? – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Niels Bohr Institutet > Spørg om fysik > ? om Geofysik > Er kuldioxid i atmosfæ...

14. marts 2014

Er kuldioxid i atmosfæren kun en dårlig ting?

Hej Spørg om Fysik
Tillad venligst denne henvendelse, netop Co2 er min interesse, især efter jeg har læst Primo Levi,s bog om det Periodiske system, som er vores grundstoffer.

Primo Levi kemist skriver om det lykkelige Co2, netop et grundstof som gør at vi trækker vejret, samt kan tale og skrive, men det virker desværre ikke som om politikerne og miljøfolkene deler Primo Levis opfattelse, og jeg er forvirret.

Co2 som livets største fjende i de sidste ca 10 år, hvad kan det skyldes, netop målingen af Co2 kun foregår i Stillehavsregionen, og på Hawai målestationen skrives resultatet til 400 milliontedele af atmosfæren, og politikerne er i panik, og sammenlignet med din 2011 måling i København på ca 300 milliontedele, har Mouna Luna på Hawai ikke engang da de startede målinger i 1952 haft mindre end 32o milliontede i deres vulkan luft, men vores politikere / miljøfolk henviser til de sidste resultat fra Hawai på ca 400 milliontedele, og det lyder nok bedre i de ører som vil regulering, men altså Danmark og Europa hvor disse målinger ikke publiceres, lyder din måling tilfredsstillende.

Co2 produktion, er det processen med atmosfærisk luft og 300 milliontedele Co2 , hvor co2 kommer ud i en anden størrelse indtaget, og i benzinmotoren og især Dieselmotoren med højere varme, hvad siger resultatet af indsuget Co2 kontra Co2 i udstødningen, netop danner disse forbrændinger et forskelligt  Co2 regnskab.
Kan du svare på disse bekymringer til et engageret menneske.

Med venlig hilsen
F B

CO2, kuldioxid, er en naturligt forekommende gas ved almindelige koncentrationer og temperaturer/tryk i atmosfæren. Den indgår i et globalt kulkredsløb, som også omfatter livet her på Jorden.

Kuldioxid og den anden alm. drivhusgas metan (vanddamp er også drivhusgas)

Således dannes den ved dyrs forbrænding af føde, og omdannes via fotosyntesen til sukkerstof, der er basis for livets opretholdelse her på Jorden. Kulkredsløbet indeholder mange andre processer, som ikke skal omtales her.

Dog skal det bemærkes, at naturens hurtige omsætning af kul: 

Grønkorn, laver sukker af kuldioxid

CO2 - sukkerstof - omdannelse til et utal af organisk materiale i forskellige livsformer (dyr, planter) - nedbrydning igen, når livsformen dør, til vand og CO2 er i en stabil ligevægt hen over et år. Der sker i denne sammenhæng ingen udvikling af atmosfærens indhold af CO2. Den observerede stigning skyldes alene menneskehedens aktiviteter.

CO2 blandes ganske godt i atmosfæren pga. vindene. Der er dog forskelle pga. den meget ulige fordeling af kilderne til CO2 i atmosfæren, både de naturlige ogmenneskabte. Også drænene af kuldioxid er meget uens fordelt på Jorden.

Illustration af drivhuseffekten

CO2 måles oftest i rumfangsbrøkdele af en 1 kubikmeter luft. Enheden betegnes ppmv, parts pr million i volumenenheder. Ofte fjerner man det lille v og skriver blot f.eks. 401 ppm. For atmosfæren som helhed oven over det såkaldte atmosfæriske grænselag (op til ca. 1,5 km’s højde) vil indholdet være på ca. 400 ppm i 2014. Men der kan være tidslige og regionale forskelle af størrelsesordenen 10 ppmv. Således er værdierne på den sydlige halvkugle systematisk mindre pga. mindre udslip af CO2 fra menneskesamfundet. Og vindenes blanding kan ikke udviske forskellene skabt af de store menneskabte udslip på den nordlige halvkugle.

Klodens vindsystemer (DMI)

Direkte målinger i atmosfæren af kuldioxid er ikke en simpel ting. For at undgå forstyrrelser fra nærtliggende kilder og dræn skal man gøre det på meget høje master, hvoraf der vel eksisterer ca. 20 globalt set, de fleste findes i USA. Der er ikke nogen af slagsen i Danmark. Mauna Loa var det første sted, hvor man etablerede systematisk målinger af god videnskabelig kvalitet. Derfor citerer man ofte værdierne fra Mauna Loa, da tidsserien er den længste i verden. CO2 kan findes tilbage i tiden via en række forskellige indirekte målemetoder.

To af sukkerarterne, i hjørner af 5 og 6 kanter sidder kul. Sukkerarter fremstilles af vand og kuldioxid af planterne.

Man finder værdier for CO2 i Danmark, der er i overensstemmelse med de globale værdier. Men som sagt skal man være meget opmærksom på kilder/dræns indflydelse på målingerne. Ellers er de ubrugelige i en større sammenhæng. Som et eksempel på dette kan man tage målte CO2-værdier i 1 m’s højde over en stor hvedemark på en solrig dag i starten af juni: De vil være ganske lave, da planterne optager en stor mængde CO2. Og vil derfor ikke være repræsentativt for noget generelt.

Kuldioxid i atmosfæren bidrager væsentligt til atmosfærens evne til at tilbageholde infrarød stråling nede fra. Derved vil stigende mængder af kuldioxid i atmosfæren bidrage til en stigende global temperatur. Dette er baggrunden for interessen i at reducere forbrændingen af fossile brændstoffer. Oven i andre tiltag hvis målsætning er en reduktion af flytning af kul fra bunden form (kul-olie-gas, kul bundet i de øverste meter af jordoverfladen, kul bundet i store organiske reservoirer som træer i store skove etc.)

Kuldioxid er således både en god ting og en dårlig ting.

Med venlig hilsen
Aksel Walløe Hansen