23. april 2013

Er Kalmebæltet et godt sted at opholde sig i et år?

Hej Spørg om Fysik
Jeg prøver at få viden om vindforhold i Kamlebæltet eller (The Intertropical Convergence Zone).
Ifølge Wiki er der meget vindstille, men der kan dannes meget pludselige kastevinde, og meget pludseligt tordenvejr og stormvejr. 

Der står også, at der skulle være voldsommere vejr når kalmebæltet har sin nordlige position, og mere roligt vejr når kalmebæltet har sin sydlige position. Samtidigt står der på den danske wiki, at Kalmebæltet bliver brugt som transportvej for containerskibe. 

Mig og en kammerat har overvejet at opholde os ude midt på en af oceanerne, enten Atlanterhavet eller Stillehavet i et år, for at prøve at befinde os i ingemandsland eller internationalt farvand i en hel jordisk sæson eller et år. 

Ville Kamlebæltet være et god løsning, hvis man gerne ville befinde sig midt ude på internationalt farvand i et år, eller ville der være et sted der er bedre at opholde sig på havet?

Og kan man sejle uden om det meget voldsomme vejr, eller er vejret for uforudsigeligt i Kalmebæltet?

De aller bedste hilsner
S.B.

Det er jo egentlig ikke et spørgsmål om kalmebæltets vejr som sådan, selv om det indgår indirekte. Men jeg endte - som du kan se - med at alligevel at skrive en historie. Så fik jeg lejlighed til at fortælle en "grim" historie af stor betydning.

Kalmebæltet om sommeren og vinteren markeret på verdenskort

Kalmebæltet sommer (rød) vinter (blå)

Kalmebæltet er, som spørgeren antyder, et gammelt ord fra sejlskibenes tid for ITCZ (Intertropiske Konvergens Zone). I dette område, som sådan set dækker både hav og kontinent, er der ikke velorganiserede vindsystemer på større skalaer. Og derfor kunne sejlskibene bliver fanget i længere tid i et område. Området flytter sig med årstiden mod sommerhalvkuglen, idet nettoopvarmningen pga. indstråling følger Solens gang. Atmosfæren organiserer sig så med opstigning i ITCZ, drevet af kondensationsvarmen i de mangfoldige tordenceller. Disse celler giver lokale vindforhold, der sporadisk kan blive voldsomme, men der er altså ikke nogen generel vind, derfor navnet. 

Sejlskib

Sejlskib, vindstille trukket med robåde

ITCZ findes både i Stillehavet, Indiske Ocean og Atlanterhavet. Placeringen er i gennemsnit tæt på Ækvator, men falder ikke præcist sammen hermed. I området mødes luft fra passatvindsystemerne nord og syd for Ækvator.

Om området er bedre at befinde sig i end andre havområder, ved jeg ikke. Da ITCZ flytter sig noget med årstiden, så skal man altså også selv flytte sig, hvis man hele tiden vil være i ITCZ. Om det er særligt spændende er svært at afgøre, når man ikke har været der.

På pol-flankerne af ITCZ finder man de såkaldte "easterly waves", der en gang imellem udvikler sig til tropiske storme og endda hurricanes og tyfoner.

Gyreområderne er på verdenskort

Gyreområderne

Der er andre steder i havene, hvor man kan finde områder med svage vinde, nemlig i de subtropiske højtryksområder, f.eks. i nærheden af Azorerne over mod Bermuda-området. Men da variabiliteten af højtrykkene er større end i ITCZ, vil man nok opfatte det, som et mere variabelt vindområde. Men i snit er der altså områder, som kan være ret omfattende.

Vandcirkulationen rundt om disse højtryksområder dannes pga. vindene rundt om højtrykkene (med uret) og former det, man kalder en gyre. F.eks. er der er en markant gyre i Nordatlanten, hvoraf en del er Golfstrømmen og dennes forlængelser.

Kano sejler i en masse skrald

Kano i gyreområde

Vand, der strømmer rundt på denne måde har en svag komponent ind mod centrum. Herved opsamles alt muligt skrammel, der kan flyde: plastik, træstykker etc. Områderne er derfor slutstedet for alle de ting, menneskeheden producerer og smider væk, og som ikke forgår hurtigt i naturen. Før eller senere havner materialet i de store oceaniske gyrer.

Derfor tror jeg ikke, at det altid vil være en spændende oplevelse at afsondre sig fra civilisationen i disse områder. Der gælder ikke helt samme forhold i ITCZ-området.

Hilsner
Aksel Walløe Hansen