6. november 2015

Swift satellitten finder gammaglimt nummer 1000

Astronomi

NASA satellitten, Swift har nu fundet sit gammaglimt nummer 1000. Siden satellittens opsendelse i 2004 har den revolutioneret forskningen i gammaglimt.

Swift satellitten

NASA satellitten, Swift

Gammaglimt er et af naturens mest spektakulære fænomener. Gammaglimt er meget energirige udbrud af gammastråling, som kommer fra verdensrummet cirka en gang om dagen. De blev opdaget ved et tilfælde under Den Kolde Krig sidst i 1960'erne, men deres oprindelse var et mysterium indtil 1997, hvor forskerne omsider fandt svaret. Gammaglimt markerer slutstadiet af meget tunge stjerners liv, hvorunder der menes at blive dannet et hurtigt-roterende sort hul.

Gammaglimt som jets fra supernova

Gammaglimt er meget energirige udbrud af gammastråling, der markerer slutstadiet af meget tunge stjerners liv, hvorunder der menes at blive dannet et hurtigt-roterende sort hul. (NASA)

Swift gammaglimt nummer 1000 blev detekteret tirsdag den 27. oktober kl. 23.40.40 dansk tid. Den har fået det lidet poetiske navn GRB151027B efter engelsk Gamma Ray Burst (GRB), og B da den var det andet gammaglimt, som blev observeret den dag. Swift detekterede glimtet i γ-stråling og kunne efterfølgende med sit røntgenkamera mere præcist lokalisere glimtet til et område i stjernebilledet Eridanus (floden).

Danske observationer

Den optiske efterglød blev opdaget af det danske gammaglimts forskningshold på Niels Bohr Institutet ved hjælp af det Nordisk Optiske Teleskop.

”Den optiske efterglød blev detekteret 1.04 timer efter gammaglimtet, så snart det var blevet mørkt på La Palma, hvor det Nordisk Optiske Teleskop er opstillet. Efterfølgende sikrede vi et spektrum af den optiske efterglød ved hjælp af ESOs Very Large Telescope og X-shooter spektrografen ca. 5 timer efter glimtet, da natten faldt på i Atakamaørkenen i Chile, hvor VLT står. Dette er et godt eksempel på, hvordan flere observatoriet arbejder sammen og støtter hinanden”, fortæller Johan Fynbo, professor på Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

X-shooter måling

X-shooter-spektret af eftergløden fra GRB151027B. Området mellem de to rødstiplede linjer kaldes Lyman-skoven og er karakteristisk for spektre af meget fjerne objekter. Absorptionslinjerne til højre for Lyman-skoven skyldes tungere grundstoffer i den galakse, gammaglimtet kom fra, og fra styrken af disse linjer kan man afgøre mængden af grundstoffer i galaksen, som den var for 12.3 milliarder år siden.

Fra X-shooter spektret kan forskerne måle den såkaldte rødforskydning, som er et mål for, hvor langt borte gammaglimtet kommer fra. Gammaglimtet GRB151027B havde en rødforskydning på 4.063, hvilket svarer til, at lyset har været undervejs ca. 90 procent af tiden siden Big Bang eller cirka 12.3 milliarder år.

Kortlægger dannelsen af grundstoffer

”Glimtet fortæller os altså om et meget anderledes og yngre univers end det, vi ser omkring os. Lyset indeholder vigtige, meget detaljerede informationer om forholdene inde i den galakse, hvor stjernen, der lavede gammaglimtet, kom fra. Specielt kan vi måle de præcise forekomster af grundstoffer som brint, svovl, jern og silicium. Den foreløbige analyses viser, at galaksen har et overraskende stort indhold af tungere grundstoffer i forhold til brint – mindst ligeså meget som Solen, der jo er dannet langt senere – for ca. 4.5 milliarder år siden”, siger Johan Fynbo.

På denne måde - et gammaglimt ad gangen, er forskerne ved at kortlægge, hvordan dannelsen af grundstofferne er foregået i løbet af tiden i universets historie.

Kontakt

Johan Fynbo, professor, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, +45 3532-5983, jfynbo@dark-cosmology.dk

Emner