NBI Update 2017 - September(28/9) – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > NBI Update > 2017 > September 2017

28. september 2017

NBI Update 2017 - September(28/9)

28. september 2017 

Produktion af nyt ’byggemateriale’ peger frem mod en kvantecomputer

Kvantecomputer:

 

Forskere fra Center for Quantum Devices ved Niels Bohr Institutet har i samarbejde med amerikanske kolleger vist, hvordan man kan producere og bruge et særligt ’byggemateriale’ til registrering af majorana-partikler. Det får betydning for grundforskningen og gør det samtidig mere realistisk at gennemføre konstruktionen af en kvantecomputer.

  

Fabrizio Nichele foran et særligt skab i laboratoriet på Center for Quantum Devices på NBI i København. Skabet sikrer et ilt-frit miljø, hvor forskerne kan opbevare de testprøver af det særlige 'byggemateriale', de fremstiller. Foto: Ola Jakup Joensen

Siden den legendariske – og på mange måder mytiske – italienske fysiker Ettore Majorana i 1937 foreslog eksistensen af en partikel, der er sin egen antipartikel, har forskere prøvet at finde majorana-partiklen, som den kaldes.

Læs mere >>
Read more >>


Alle interesserede er hermed inviteret til uddelingen af Niels Bohr Institutets Instruktorpris for blok 3+4 2017. Prisen uddeles til en instruktor, hvis undervisning har fungeret særlig godt, og som kan være til inspiration for andre. Tilmeld dig Prisuddelingen her >>

Stjernedannelse påvirkes af lokale forhold i rummet

Stjernedannelse:

  

Tre forskere fra Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Institutet har gennemført omfattende computersimuleringer af stjerners dannelse. Deres konklusion er, at den nuværende ’grundmodel’ kun beskriver stjernedannelse i grove hovedtræk. ”Vi håber, at vores undersøgelse også vil kunne bruges til at skaffe mere viden om planeters dannelse”, siger lederen af forskerholdet, astrofysiker Michael Küffmeier.

  

Indtil videre er det kun muligt at observere protoplanetariske skiver i vores egen galakse Mælkevejen, der består af af over 100 milliarder stjerner. Stjernerne dannes i områder som indeholder forholdsvist mange molekyler, de såkaldte molekylskyer. I Mælkevejen findes der en mange forskellige slags molekylskyer forskellige steder i galaksen. Foto: NASA

Skal man søge at forklare, hvordan en stjerne dannes, har man brug for en model – og man er nødt til at anskueliggøre teorien med nogle billeder, bevægelser og geometriske størrelser, som folk kan forstå og forholde sig til.

Læs mere >>
Read more >>

<< SRP-øvelser til studieretningsprojekt på NBI - Tilmeldingsfrist 22.10.2017 >>

Microsoft åbner kvantecenter på Københavns Universitet

Supercomputere

    

Københavns Universitet er omdrejningspunkt i en ambitiøs Microsoft-investering på et trecifret millionbeløb. It-giganten og universitetet har i dag underskrevet en flerårig samarbejdsaftale om udviklingen af en ny supercomputer - en såkaldt kvantecomputer. Det er et projekt, der åbner enorme nye muligheder for videnskab og teknologi.

  
Niels Bohr Institutets Center for Quantum Devices (Qdev), der ledes af professor Charles Marcus, bliver omdrejningspunkt i samarbejdet mellem Microsoft og Københavns Universitet.

Niels Bohr Institutets Center for Quantum Devices (Qdev), der ledes af professor Charles Marcus, bliver omdrejningspunkt i samarbejdet mellem Microsoft og Københavns Universitet.

Med en ny samarbejdsaftale med Københavns Universitet øger Microsoft nu sine investeringer på Niels Bohr Institutet betragteligt. Microsoft-medarbejdere skal arbejde tæt sammen med instituttets forskere om at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer. Opgaven for medarbejderne er at omsætte viden fra forskningen til håndgribelig virkelighed. Offentliggørelsen af dette øgede samarbejde, som bl.a. omfatter en udvidelse af faciliteterne på universitetets Nørre Campus, vil cementere Niels Bohrs København som et globalt epicenter for kvantemekanik. Det er i tråd med Greater Copenhagen’s vision om at være et globalt centrum for videnskab og innovation.

Læs mere >>
Read more >>

Danish Network for
Women in Physics honorary award
- The KIF Prize 2017

Evaluation Committee

All candidates will be assessed by an external committee consisting of Professor Kristine Niss, RUC, Professor Emeritus Nils O. Andersen, KU, and Associate Professor Stine Korreman, AU. Nominations are to be sent to kifbestyrelse@gmail.com

The winner will be notified in writing (by email) and her name will be announced at the KIF annual meeting on November 22nd 2017, at The Royal Danish Academy of Sciences and Letters, where the award ceremony will take place.

The winner will be invited to give a talk at the annual meeting.

Kvinder i fysik annual meeting 2017 Out Of The Schadows
Register for the meeting: http://dark.nbi.ku.dk/kvinder-i-fysik-annual-meeting-2017/

Darach Watson modtager Dansk Magisterforenings Naturvidenskabelige Forskningspris 2017

Pris:

    

Darach Watson fra Dark Cosmology Center på Niels Bohr Institutet har opfundet en metode til at måle afstande i universet, og har opdaget den fjerneste støvholdige galakse. Derfor får han Dansk Magisterforenings naturvidenskabelige forskningspris 2017.

  

Af Anna Dalsgaard, journalist, Magisterbladet

Lad der blive lys, sagde Gud på den første dag, da han skabte himmelen og jorden. Og det er præcis der, grænsen går for astronomernes indsigt.

Da Darach Watson skulle vælge studie, stod valget mellem historie og kemi. Han er stadig meget optaget af historie og forsker nu i astronomi, der er relateret til universets historie. På den store skala, handler det om, hvordan universet er blevet dannet.

Vi er sådan cirka omkring dag ét i universets skabelseshistorie,” siger Darach Watson, som mener, vi de seneste 20-30 år har været i fuld gang med at skrive skabelsesberetningen fra videnskabens synsvinkel.

Læs mere >>

11 mio. kr. til bedre beregninger af eksperimenter inden for partikelfysik

Bevilling:

    

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har givet Jacob Bourjaily, adjunkt ved Teoretisk Partikelfysik og Kosmologi på Niels Bohr Institutet (NBI), en forskningsbevilling - et ’Starting Grant’ - på 1,5 millioner euro. Det svarer til godt 11 mio. kr.

  

Jacob Bourjaily, adjunkt ved Teoretisk Partikelfysik og Kosmologi på Niels Bohr Institutet, har fået sin anden store forskningsbevilling i år. Denne gang kom den fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Foto: Ola J. Joensen

Pengene er bevilget til forskning i de såkaldte spredningsamplituder via projektet ’The Surprising Simplicity of Scattering Amplitudes’, der går i gang i 2018 og skal løbe frem til 2023.

Arbejdet med spredningsamplituder handler om via kvantefelt-matematik at beregne det sandsynlige udfald af eksperimenter inden for partikelfysik.

Beregninger af den art er meget vigtige inden for elementarpartikelfysik – blandt andet i forbindelse med de eksperimenter, Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN) udfører på den underjordiske LHC- partikelaccelerator i Genève i Schweiz; den accelerator, som i 2012 gjorde det muligt for videnskaben langt om længe at påvise eksistensen af Higgs-partiklen.

Selv om forskere gerne beskæftiger sig med spredningsamplituder, fordi de kan tilvejebringe særdeles værdifulde informationer, er spredningsamplituderne i visse henseender alligevel vanskelige at bruge.

Læs mere >>
Read more >>

200 års vedvarende vulkanudbrud gav pludselige klimaforandringer på den sydlige halvkugle

Vulkanudbrud:

 

Forskere fra Is og Klima ved Niels Bohr Institutet har bidraget til kortlægning af effekterne af voldsomme vulkanudbrud i Antarktis for 17.700 år siden.

  

Et 15 meter langt panoramisk Landsat 8-billede af Mount Takahe vulkanen, der stiger mere end 2.000 meter over det omkringliggende West Antarktis-is i Marie Byrd Land, Vestantarktis.

Photo Credit - Landsat Image Mosaic of Antarctica (LIMA). USGS og NASA, LIMA Viewer, https://lima.gsfc.nasa.gov/. Billede Dato: 4. marts 2015

Da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010, var effekterne umiddelbar til at registrere over store dele af verden – blandt andet fordi askeskyen i flere uger forhindrede transatlantiske flyvninger.

Læs mere >>
Read more >>

Bohr-forskere afslører gigantisk ferskvandsudslip i Grønland

Grønlandsk ferskvandsudslip:

 

Forskere fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet studerede satellitfotografier af Lake Catalina, en gletsjeromsluttet sø i Østgrønland, og fik en overraskelse: Søen har leveret fire kæmpe ferskvandsudslip gennem de sidste 50 år – uden at hverken befolkningen i området eller videnskaben har bemærket det. Hvert af disse udslip har udløst en energi svarende til op mod 240 Hiroshima-bomber, og et nyt udslip er lige om hjørnet. Nogle af fotografierne blev taget af en amerikansk spionsatellit.

  

Søer, der er omsluttet af gletsjere, er sårbare.  Hvis den isbarriere - den prop - gletsjeren i realiteten danner, begynder at blive utæt, kan resultatet nemlig blive, at enorme vandmasser løber ud.

Læs mere >>
Read more >>

Smart atomsky løser Heisenbergs observationsproblem

Kvantefysik:

 

Forskere fra Niels Bohr Institutet har været med til at udvikle et praktisk svar på en udfordring, der hænger uløseligt sammen med et af fysikkens mest fundamentale principper: Heisenbergs Ubestemthedsprincip. Bohr-forskerne brugte laserlys til at forbinde en vibrerende membran med cæsiumatomer - og har dermed banet vej for bevægelsessensorer af hidtil ukendt præcision. 

  

Fra venstre: Phd studerende Rodrigo Thomas, Professor Eugene Polzik og PhD studerende Christoffer Møller foran eksperimentet, der demonstrer kvantefysiske målinger af bevægelse. Foto: Ola J. Joensen

Hverdagen er fuld af sensorer, der registrerer og måler alt muligt – og nogle af dem sidder i vores mobiltelefoner, hvor vi for eksempel kan sætte dem til at måle, hvor langt vi bevæger os, når vi er ude at gå en tur. Og dermed også få mulighed for at regne ud, hvor mange kalorier vi har forbrændt som følge af den fysiske aktivitet.

Læs mere >>
Read more >>

De tidligste stadier af liv er måske enklere end hidtil antaget

Celler:

    

I de tidligste stadier af liv deler pattedyrceller sig og danner embryonet (fosteret). Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at denne proces måske er meget enklere end hidtil antaget. Udviklingen af embryonet handler ganske enkelt om cellens evne til at tælle sine naboceller.

  

Fire og en halv dag efter befrugtningen består det tidlige pattedyrembryon af ca. 100 celler. På dette tidspunkt danner cellerne en struktur, der består af et væskefyldt hulrum og tre forskellige celletyper. De gule celler bliver til moderkagen, de røde celler bliver til blommesækken, mens de grønne celler bliver til selve embryonet.

Noget af det, der gør mennesker og andre pattedyr unikke inden for dyreverdenen, er vores cellers evne til at huske, hvordan de danner et embryon. Udviklingen er den proces, hvor en enkelt celle (et befrugtet æg) bliver til en kompleks krop med hoved, hale, arme og ben. Pattedyrceller kan starte denne proces tilsyneladende uden udefrakommende information om, hvad der er op og ned. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at de enkelte pattedyrceller efter at have truffet bestemte valg og udviklet sig til særlige celletyper kan gå tilbage og i realiteten gøre det samme én gang til helt fra bunden. Det store spørgsmål er så, hvordan cellerne ved, hvad de skal gøre.

Læs mere >>
Read more >>

Hemmeligheder vristet ud af jern

Superledere:

    

Jern er magnetisk og burde være en dårlig superleder. Alligevel rummer visse nye materialer baseret på jern fine superledende egenskaber. Forklaringen er, at jerns fem ubundne elektroner har individuelle egenskaber og virkemåder, der tilsammen kan fremme superledning. I en artikel i Science vises det nu for første gang. Bag forskningen står Niels Bohr Instituttet (NBI) og en række andre videnskabelige institutioner i Europa og USA. 

  

Med denne opdagelse har forskerne også kunnet udvide forståelsen af virkningen bag en anden type af de nyeste superledere, de kobberbaserede. For i lighed med de jernbaserede superledere opererer de kobberbaserede også ved hjælp af kraftige elektron-vekselvirkninger og ved relativt høje temperaturer, siger Brian Møller Andersen fra Niels Bohr Institutets teoretiske faststof forskergruppe.

”Det er en viden, der kan blive nyttig, når man hen ad vejen vil prøve at skræddersy nye superledere”, forklarer en af forskerne bag opdagelsen, Brian Møller Andersen, lektor ved Niels Bohr Institutet.

Læs mere >>
Read more >>

Postdoc position: Physics of the unexpected: Understanding tipping points in natural systems

11. september 2017

Deadline: September 30, 2017
The ideal candidate has a background in climate modeling, fluid mechanics, complex systems or dynamical systems theory.

 
Læs mere

PhD Fellow in Biophysics

11. september 2017

Deadline: October 10, 2017
We are seeking a candidate with a background in physics or related technical disciplines who is interested both in modeling and in experiments..

Læs mere

Post-doctoral position in development of hybrid epitaxial ‘semiconductor-magnetic-superconductor’ materials by Molecular Beam Epitaxy

05. september 2017

Deadline: October 15, 2017
The successful applicant should have a strong background in physics or material science, and preferably in semiconductor crystal growth.

Læs mere

Postdoc in Experimental Particle Physics

06. juli 2017

Deadline: October 15th 2017 We are interested in a candidate who holds a Ph.D. degree in experimental particle physics by the time he/she starts this position.
 

Læs mere

Blegdamsvej 17 - 2100 KBH Ø. - Telefon: 353-25340 - Email: joensen@nbi.dk