NBI Update 2016 - April nr. 1 (11/4) – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > NBI Update > 2016 > April nr. 1

11. april 2016

NBI Update 2016 - April nr. 1 (11/4)

11. april 2016 

Massiv investering: Fra teoretisk kvantefysik til brugbar kvanteteknologi

Kvantefysik er ikke længere teoretiske tankeeksperimenter, det er virkelige eksperimenter i laboratorierne og næste skridt bliver at udvikle kvanteteknologi til kommerciel brug, for eksempel kvanteinformationsteknologi.

Med en ny stor satsning på at gøre kvantefysikken til praktisk anvendelig kvanteteknologi har Innovationsfonden derfor investeret 80 millioner kroner i et landsdækkende projekt med tre universiteter: Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, DTU og Århus Universitet.

Læs mere >>
Read more >>

Jørgen Peder Steffensen udnævnes til professor i glaciologi

Jørgen Peder Steffensen er udnævnt til professor i iskernerelateret forskning ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Jørgen Peder Steffensen, der her her ses i fryseren, hvor iskernerne fra Grønland opbevares, er blevet udnævnt til professor i glaciologi.

Jørgen Peder Steffen blev glaciolog ved et tilfælde, men han blev fysiker ved et valg mellem to store interesser – fysik og historie. Jørgen Peder Steffensen er fra Sønderjylland, og her i grænselandet blev historieinteressen for alvor vakt under gymnasietiden på Ribe Katedralskole.

Når man hører ham fortælle om Danmarkshistorien, kan man mærke, at han virkelig brænder for at fortælle om, hvad der fandt sted, og man er heller ikke i tvivl om hans store viden om verdenshistorien. Men fysikken fandt han også virkelig spændende og han besluttede sig for, at fysikken skulle blive hans levevej, og så kunne historie være hans store fritidsinteresse.

Læs mere >>
Read more >>

Den 6. & 7. maj

Køb billetter til årets FysikRevyTM 2016

- billetsalget til ansatte starter den 20/4, og for de studerende starter salget den 25/4.

FysikRevyTM på Facebook: https://www.facebook.com/fysikrevy/

Jens Jørgen Gaardhøje ny vice-præsident for CERN’s bestyrelse

Jens Jørgen Gaardhøje, der er professor i partikelfysik og leder af den subatomare forskningsgruppe på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, er blevet valgt som vice-præsident i CERN’s bestyrelse.

  

Jens Jørgen Gaardhøje er blevet valgt som vice-præsident i CERN’s bestyrelse.

Danmark deltager i forskningen på CERN og har været med til store epokegørende opdagelser som Higgs-partiklen i 2012. Med udnævnelsen af professor Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Institutet til vicepræsident i CERN’s bestyrelse (Council) får Danmark nu en repræsentant i CERN’s allerøverste ledelse.

Læs mere >>
Read more >>

Påsken kan beregnes nøjere med ny ’gammel’ astronomisk metode

Påsken kan falde tidligt og sent, faktisk kan tidspunktet svinge med en hel måned fra slutningen af marts til slutningen april. Med en ny astronomisk beregningsmetode kan påsketidspunktet lægges mere fast som den første søndag efter forårsfuldmånen, mener astronom.

  

Foto taget ud af gangen fra en jættestue på Samsø med retning mod den næste jættestue. Retningen er samme retning som mod ’crossover’ fuldmånens opgangspunkt om foråret og efteråret. (Credit: Claus Clausen)

”I følge kristendommen skal påsken falde på første søndag efter første fuldmåne efter jævndøgn. Det er en tommelfingerregel, og reglen virker i 9 ud af 10 tilfælde. Men med års mellemrum fungerer reglen ikke rigtigt, da der går kludder i det med jævndøgn, og hvornår det er første fuldmåne efter jævndøgn. Det kan ske i 2019, 2030, 2038, 2049 osv. i cyklusser på 19 år forskudt med 11 og 8 år. I disse år er der så nogen, der beslutter, at påsken skal ligge en måned senere end den burde”, fortæller Claus Clausen, astronom, uddannet ved Niels Bohr Institutet.

Claus Clausen mener, at påsketidspunktet kan beregnes meget præcist ved, at det er første søndag efter forårsfuldmånen (som bestemmes astronomisk ved crossover om foråret, det vil sige, når fuldmånens opgangspunkt i horisonten bytter plads med Solens opgangspunkt i horisonten). Så vil der aldrig være tvivl om, hvornår påsken skal ligge.

Læs mere >>
Read more >>

Klimavariationer analyseres 5 mio. år tilbage

Når vi i dag taler om klimaforandringer, er man nødt til at se på, hvordan klimaet var tidligere for at kende de naturlige variationer og skelne dem fra de menneskeskabte forandringer.

Lektor i klimafysik på Niels Bohr Institutet, Peter Ditlevsen har analyseret de naturlige klimavariationer 5 mio. år tilbage i tiden. (Credit: Ola Jakup Joensen, NBI)

Forskere fra blandt andet Niels Bohr Institutet har analyseret de naturlige klimavariationer gennem de seneste cirka 12.000 år, hvor vi har haft en varm mellemistid, og de har set 5. mio. år tilbage for at se de store træk i Jordens klima. Forskningen viser, at ikke bare vejret er kaotisk, men også Jordens klima er kaotisk og kan være svært at forudsige. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Nature Communications.

Læs mere >>
Read more >>

Beskyttede Majorana tilstande til kvanteinformation

Kvanteteknologi har potentiale til at kunne revolutionere computeres beregninger, kryptering og simulering af kvantesystemer. Men kvantefysik stiller nye krav til den teknologiske informationsbehandling, for kvantetilstande er skrøbelige og skal derfor kunne kontrolleres uden at blive målt.

Ph.d.-studerende Sven Albrecht og professor Charles Marcus i Center for Quantum Devices (QDev) på Niels Bohr Institutet i København. Her arbejder flere end 80 forskere, ph.d.-studerende og teknikere i en kæmpestor bygning, og over to hele etager er der opbygget toplaboratorier med avancerede instrumenter til eksperimenter. (Credit: Ola Jakup Joensen, NBI)

Almindelige computere er begrænsede i deres formåen til at kunne løse meget indviklede problemer. Begrænsningen ligger i, at beregningerne i almindelige computere er baseret på bits, der består af enten 0- eller 1-taller.

Læs mere >>
Read more >>

Kræftbehandling på celleniveau

De mest almindelige behandlinger mod kræft er strålebehandling og kemoterapi, men de slår ikke kun kræften ihjel, de har bivirkninger og skader også det raske væv. Desuden er deres virkning begrænset, når kræften har bredt sig i kroppen.

Murillo Martins, Rosanna Ignazzi og Heloisa Bordallo arbejder laboratoriet på Niels Bohr Institutet i København. (Credit: Ola Jakup Joensen, NBI)

Forskere på Niels Bohr Institutet arbejder derfor på at udvikle en skånsom behandling, der ved at ’snyde’ kræftcellerne til at optage cellegift kun slår selve kræftcellerne ihjel uden at raske celler rammes af giften. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Scientific Reports.

Læs mere >>
Read more >>

Synergi på Nørre Campus

Fire forskere på Nørre Campus i Universitetsparken har slået deres forskningsområder sammen for at løfte vidensniveauet og kendskabet til endnu uudforskede områder af hvordan biologiske makromolekyler interagerer; en indsats som kan have banebrydende perspektiver for fremtidens behandlingsmetoder.

Fra venstre: Lise Arleth, Niels Bohr Institutet, Bente Vestergaard, PHARMA, Stine Falsig Pedersen og Birthe B. Kragelund - begge fra Biologisk Institut. Foto: Leif Bolding (klik på billedet for at hente stor udgave)

Projektet SYNERGY åbner op for et helt nyt interdisciplinært samarbejde på flere niveauer. Fire forskere er gået sammen i et fagligt netværk på tværs af fakulteterne for at løfte et forskningsfelt, som hidtil har været et stort set uberørt område inden for struktur- og cellebiologi. Og Novo Nordisk Fonden har set mulighederne i samarbejdet og har netop støttet projektet med 15 mDKK.

Læs mere >>

Morten Kjærgaard er en af de fem finalister i Ph.d. Cup 2016, som DR arrangerer sammen med dagbladet Information for at øge fokus på behovet for god forskningsformidling.

Morten vil udvikle verdens mest effektive kvantecomputer

Når forskeren ikke skriger i et punkband eller løber rundt om søerne i København, arbejder han på fremtidens eminente computer.

Morten Kjærgaard er eksperimentel fysiker ved Center for Quantum Devices (QDev), en underafdeling på Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet. Han forsker i materialer til kvantecomputere, der måske kan blive fremtidens computer. Lige nu er forskningen på grundforskningsstadiet. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Læs mere om Morten Kjærgaard og Ph.d. Cup 2016 her >>

2 PhD fellowships in Experimental Heavy-Ion Physics

30. marts 2016

Deadline: May 1, 2016 We are seeking excellent PhD fellow candidates with demonstrated initiative to strengthen and further develop the group’s activities in a 3 year PhD fellowship.

Læs mere

PhD fellow in Physics of Biological Systems at Niels Bohr Institute

30. marts 2016

Deadline: June 1, 2016 An excellent and outgoing PhD candidate with physics background who is passionate in exploring microbial strategies using methodologies form theoretical physics.

Læs mere

PhD position at NBI and ILL, Grenoble, France

18. marts 2016

The Niels Bohr Institute, University of Copenhagen, Denmark and the Institut Laue-Langevin (ILL, Grenoble, France), jointly invite applications for a three-year PhD programme focusing on Magnetism in cuprate superconductors at the underdoped quantum critical point

Læs mere

Coming to DARK with an external grant

22. oktober 2014

Coming to DARK with an external grantThe Dark Cosmology Centre (DARK) supports researchers' applications to international and Danish public and private funding agencies. DARK has hosted several grant projects, individuals and research groups.

Læs mere

Blegdamsvej 17 - 2100 KBH Ø. - Telefon: 353-25340 - Email: joensen@nbi.dk