Jürgen Schukraft får Niels Bohr Institutets Æresmedalje, 2017 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Navnligt Navne > Navnligt Navne 2017 > Jürgen Schukraft får N...

22. november 2017

Jürgen Schukraft får Niels Bohr Institutets Æresmedalje, 2017

Æresmedalje:

Jürgen Schukraft tildeles Niels Bohr Institutets Æresmedalje for sit mangeårige virke indenfor studiet af kollisioner mellem tunge atomkerner ved relativistiske energier, og for sin rolle som leder og inspirator for opbygning af ALICE eksperimentet ved CERN gennem 20 år.

Professor Jens Jørgen Gaardhøje viste Jürgen Schukraft og hans hustru rundt på Niels Bohr Institutet, her i det gamle Auditorium A på Blegdamsvej. Foto: Ola J. Joensen

Jürgen Schukraft gik på gymnasiet i Eppingen, Tyskland, og senere studerede han ved Heidelberg Universitet, hvorfra han modtog sin PHD-grad i 1983.

Igennem årene har Jürgen være tæt forbundet med Niels Bohr Institutet og ALICE forskningsgruppen, hvor han har bidraget aktivt i drøftelserne omkring designet af ’Forward Multiplicity Detector’, der blev udviklet og bygget ved NBI. Han har ligeledes bidraget væsentligt til gruppens forskningsprogram, der bl.a. fokuserer på de globale reaktionsmekanismer og det hydrodynamiske flow af Quark-Gluon-Plasma, et vindue til QGP’s transportegenskaber.

Han er medlem af det videnskabelige rådgivende udvalg for DISCOVERY grundforskningscentret ved Niels Bohr Institutet, og han har bidraget betydningsfuldt til vejledningen af både studerende og yngre forskere. Ligeledes er han en regelmæssig bidragyder til møder og workshops i København.

ALICE samarbejdet tæller i dag over 1500 medlemmer, og er verdens største og mest avancerede detektorsystem til at studere den såkaldte Quark-Gluon-Plasma (QGP), der var den tilstand universet befandt sig i indtil ca. en milliontedel sekund efter Big Bang, med temperaturer på over flere tusinde milliarder grader.

En af verdens førende forskere

Jürgen Schukraft er en af verdens absolut førende forskere omkring studiet af Quark Gluon Plasma (QGP), en tilstand af stoffet der består af de fundamentale partikler, kvarker og gluoner, og som nu kan skabes i energirige kollisioner mellem tunge atomkerner, for eksempel ved Large Hadron Collider ved CERN.

Jürgen Schukraft tildeles Niels Bohr Institutets Æresmedalje for sit mangeårige virke indenfor studiet af kollisioner mellem tunge atomkerner ved relativistiske energier, og for sin rolle som leder og inspirator for opbygning af ALICE eksperimentet ved CERN gennem 20 år. Foto: Ola J. Joensen

Jürgen opnåede sin PHD grad fra Heidelberg Universitet i 1983 med en afhandling om kollisionsreaktioner ved R808 eksperimentet ved ISR. ISR (Intersecting Storage Ring) var verdens første hadron kollisionsmaskine, og kunne tilvejebringe energier i tyngdepunktssystemet på 63GeV mellem protoner, en rekord dengang, men omkring 120 gange mindre end hvad der i dag er blevet muligt ved LHC.

Dette arbejde førte med årene til NA34/HELIOS eksperimentet, der benyttede sig af proton-kerne kollisioner og NA45/CERES eksperimentet med brug af stråler af tungere kerner fra CERN SPS-acceleratoren, alle på stationære mål. Eksperimenterne sigtede på studier af direkte fotoner og såkaldte leptonpar (par af elektroner og elektroner) som forventedes at kunne give direkte adgang til forholdene i de tidlige faser af kollisioner, hvor QGP dannes, og derved udgøre et ’termometer’ for temperaturen for denne tilstand.

NA45 eksperimentet afslørede også en overraskende ekstra styrke af elektron-positron signalet, udover hvad der forventes ud fra henfaldet af kendte hadroniske resonanser. Denne effekt er stadig ikke fuldt forstået men kaster lys over fundamentale processer som quark indespærring og chiral symmetri gennem QGP-mediets modifikationen af de ’frie’ resonanser.

Planlægningen af Large Hadron Collider og ALICE

Planerne om at bygge Large Hadron Collider (LHC) ved CERN, en 27 kilometer lang  superledende kollisionsmaskine, der ville kunne overgå alle andre acceleratorer i verden med hensyn til energi og kollisionsrate, opstod allerede i midten af 80’erne. Kort efter opstod også ideen om at bygge den 'ultimative detektor' til studiet af kollisioner mellem tunge atomkerner (af bly, Pb) ved LHC. Og dermed var tanken om at bygge ALICE detektoren født, en detektor der ville være i stand til at måle og identificere de titusinder af partikler, der ville kunne skabes i hver enkelt kollision.

Niels Bohr Institutets Æresmedalje blev overrakt af institutleder Jan W. Thomsen(th). Jürgen Schukraft holdt efterfølgende et foredrag om sit virke på CERN og opbygningen af ALICE over 20 år. Her sammen med Jens Jørgen Gaardhøje(tv), der har indstillet Schukraft til æresmedaljen. Foto: Ola J. Joensen

Jürgen Schukraft blev valgt til leder for det nystartede internationale samarbejde i 1991, en post han beholdt indtil 2010, året hvori det eksperimentelle måleprogram blev igangsat.

Igennem denne 20 årige periode har Jürgen været den drivende og inspirerende kraft bag den kolossale indsats, det har været at definere det enorme forskningsprogram, og at udvikle og bygge detektoren, der er på størrelse med en katedral med dens mange tilhørende komponenter. Det krævede en omfattende teknisk udvikling og en stor indsats, at samle en stor international forsamling af fysikere, der nu tæller over 1500 medlemmer.

ALICE er nu det største og mest slagkraftige eksperiment i verden, og det leverer massevis af spændende fysikresultater, der øger vores forståelse af supertæt og supervarmt stof, der bindes sammen af den stærke kernekraft.

Jürgen Schukraft’s afgørende bidrag til eksperimentiel høj-energi fysik, og hans rolle gennem mange år som en 'ven af Niels Bohr Institutet', gør ham til en værdig og oplagt modtager af dette års af Niels Bohr Institutets Æresmedalje.