Videnskabsmanden Holger Bech Nielsen fylder 75 år – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Navnligt Navne > Navnligt Navne 2016 > Videnskabsmanden Holge...

23. august 2016

Videnskabsmanden Holger Bech Nielsen fylder 75 år

Fysiker, forsker og foredragsholder:

Danmarks mest kendte og folkekære fysiker, Holger Bech Nielsen fylder 75 år den 25. august 2016. Holger Bech Nielsen er professor i teoretisk højenergifysik, som er forskning i universets grundlæggende struktur og opbygning. Han er berømt for at have udtænkt strengteorien, men han er også berømt for sine populære foredrag og medvirken i radio og tv. Formelt blev han for fem år siden pensioneret fra Niels Bohr Institutet, hvor han har været ansat siden 1968, men som den aktive og (høj)energiske mand og videnskabsmand han er, kommer han stadig på instituttet og har fuld gang i sit virke som fysiker, forsker og foredragsholder.

Holger Bech Nielsen er fysiker indenfor det felt, der kaldes teoretisk højenergifysik, som er udforskning af universets opbygning i form af atomernes allermindste elementære bestanddele, de fundamentale fysiske kræfter og avancerede kvanteteorier. Han er internationalt kendt for sit bidrag til strengteorien, der beskriver universets mindste byggesten som små, vibrerende strenge – en teori, som forener kvantemekanikken med Einsteins generelle relativitetsteori.

Til Holger Bech Nielsens afskedsforelæsning var der fyldt til bristepunktet i det største auditorium, hvor der er plads til 400 tilhørere.

En anden af hans bedrifter er hans beregninger af Higgs-partiklens masse. I mange år var Higgs’en en ren og skær teoretisk partikel, der skulle bevirke, at alle partikler har en masse, altså vejer noget. I 2012 blev Higgs-partiklen sensationelt påvist ved eksperimenterne på CERN, og massen blev målt til 126 såkaldte gigaelektronvolt. Men flere årtier forinden havde Holger Bech Nielsen forudsagt massen til at være omtrent 129,4 gigaelektronvolt – altså indenfor en margen på plus/minus 5, som han siger ikke uden stolthed.

Fysik som tilløbsstykke

Holger Bech Nielsen er en højt anerkendt forsker på verdensplan, og så er han er han en utroligt efterspurgt foredragsholder - for eksempel på Kulturnatten, hvor han i årevis har holdt foredrag, der er så populære, at folk har stået i kø langt henad Blegdamsvej for at komme ind på Niels Bohr Institutet og høre ham. Stemningen og forventningen har sydet som til en rockkoncert. Alle vil ind og opleve den karismatiske fysiker.

Alle elsker Holger

Holger Bech Nielsen er berømt for at have udtænkt strengteorien, men han er også berømt for sine populære foredrag og medvirken i radio og tv.

”Alle elsker Holger. Fra gadefejer til dronning er han ubestridt Danmarks kendteste og mest afholdte videnskabsmand. Det er forunderligt, fordi han samtidigt har de mest eksotiske og spekulative ideer. Eller måske netop derfor. Efter Holgers populære foredrag hører man ofte bemærkningen: "Jeg forstod det ikke, men det var meget spændende". Holger forsøger egentlig ikke at popularisere sin videnskab. Tværtimod har han tendens til at falde tilbage på fagudtryk, især når han bliver ivrig. Han skal angiveligt have sagt til vores dronning ved et møde i Videnskabernes Selskab, at "det besynderlige er, at vores univers ved lave temperaturer har strukturen U(1)xSU(2)xSU(3)". Når Holger udlægger sin fysik skelner han ikke mellem høj eller lav, mellem forsker eller lægmand. Alle må da kunne forstå et så simpelt matematisk udtryk som dette”, fortæller Benny Lautrup, professor emeritus ved Niels Bohr Institutet i forordet til bogen Holgers Univers af Jens Kerte.

Usædvanlig sans for fysik

Benny Lautrup har kendt Holger Bech Nielsen siden 1961, hvor Holger indfandt sig på Niels Bohr Institutet for at studere fysik. Selv er han kun lidt ældre end Holger, men i en kort periode var han studenterinstruktor for ham og fortæller, at han straks blev slået af hans lysende begavelse;

Formelt blev Holger Bech Nielsen for fem år siden pensioneret fra Niels Bohr Institutet, hvor han har været ansat siden 1968, men som den aktive og energiske mand og videnskabsmand han er, kommer han stadig på instituttet og har fuld gang i sit virke som fysiker, forsker og foredragsholder.

”Han havde intet besvær med at regne opgaver i det temmeligt kedelige grundkursus, jeg skulle undervise i, men han ville meget hellere diskutere avanceret kvantefeltsteori. Hans usædvanlige sans for fysik kombineret med en smittende lattermildhed gjorde ham hurtigt til instituttets yndlingsstudent. Hans evner foldede sig helt ud i slutningen af 60'erne, da han indså, at en lidt besynderlig matematisk model for partiklers opførsel kunne tolkes derhen, at stoffet dybest nede består af små roterende strengstumper”.

Dén teori er han dog ikke længere så begejstret for. Holger Bech Nielsen er en af fædrene til strengteorien, men som han selv siger, er han en dårlig far, for han tror ikke længere så meget på den. Helt død er strengteorien nu ikke, for han forklarer, at dét, der kaldes ’vortex-linjer’, som er et matematisk forsøg på en kvantefeltteori, er inspireret af strengteorien, ligesom ’supersymmetri’ er udsprunget af strengteorien.

På opdagelse i fysikkens verden

Når Holger Bech Nielsen først begynder at fortælle om fysikken bliver han ivrig, og man fornemmer, at for ham er fysik en opdagelsesrejse, hvor nye opdagelser kan give endnu en lille brik til opklaring af mysterierne om universets struktur. ”Så fandt de jo ikke dén partikel i LHC på CERN”, udbryder han. ”Det var sørgeligt, den døde. F750 we miss you”, siger han om dén partikel, de netop har måttet udelukke eksistensen af i eksperimenterne på CERN. Den havde ellers passet fint med hans teorier.

Holger Bech Nielsen prøver at få styr på næsten 50 års arbejde. Kontoret er fyldt med flyttekasser, for Rigsarkivet vil gerne have alle hans papirer og håndskrevne noter. Alt bliver nøje skrevet på lister på computeren til hver eneste kasse - han er kommet til kasse nummer 32.

Men arbejdet fortsætter, og lige nu prøver han også at få styr på næsten 50 års arbejde. Kontoret er fyldt med flyttekasser, for Rigsarkivet vil gerne have alle hans papirer og håndskrevne noter, hvori han kommer frem til de resultater, der er publiceret i hans videnskabelige artikler.

Nu runder Holger Bech Nielsen 75 år, men han takker ikke af – han forsætter. ”Man skal jo arbejde”, som han siger, for fysik fascinerer ham og han vil fortsætte med at udforske verden.