Darach Watson får forskerpris fra Lundbeckfonden – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Navnligt Navne > Navnligt Navne 2013 > Darach Watson får fors...

31. oktober 2013

Darach Watson får forskerpris fra Lundbeckfonden

Darach Watson tildeles Lundbeckfondens Yngre Forskerpris for sin fremragende og innovative forskning i astrofysik, hvor han blandt andet har udviklet en helt ny banebrydende metode til at måle langdistance-afstande i kosmos ved hjælp af lyset fra fjerne kvasarer. Metoden blev udvalgt af Physics World til at være et af årets vigtigste gennembrud i verden indenfor fysik.

Darach Watson tildeles Lundbeckfondens Yngre
Forskerpris for sin fremragende og innovative forskning i astrofysik.

Darach Watson er fra Irland og har sin ph.d.-grad fra University College i Dublin. Han kom til Danmark i 2003, og har siden 2005 været ansat på Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han er førende ekspert indenfor røntgen-astronomi og har spillet en central rolle i den betydningsfulde udvikling indenfor forskningen af supernovaer (eksploderende kæmpestjerner) og gammaglimt (voldsomme udbrud af gammastråling).

"Hans forskningsstil er original og opfindsom, og ved at kombinere forskellige teknikker og idéer, skaber han helt ny viden", fortæller Jens Hjorth, professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet.

Nye banebrydende metoder

Darach Watson har været banebrydende indenfor flere områder. I 2006 udviklede han en ny metode til at studere egenskaberne af kosmisk støv. Metoden er nu en af de mest avancerede til at studere detaljerede egenskaber af kosmisk støv i fjerne galakser.

I centrum af alle galakser er der et supermassivt sort hul, som har en masse på millioner til milliarder gange Solens masse. Når disse sorte huller aktivt opsluger stoffer, opvarmes de enorme gasskyer rundt om og lyser op med en ufattelig kraftig lysudstråling, der er stærkere end lyset fra 1000 galakser. Aktive sorte huller kaldes kvasarer.

I 2011 gjorde han sin mest betydningsfulde opdagelse til dato. Han udviklede en ny banebrydende metode til at måle langdistance-afstande i rummet ved hjælp af lyset fra kvasarer (aktive sorte huller). Også her var det hans evne til at tænke anderledes, nyt og originalt, der fik ham på idéen.

"Under et foredrag, hvor en af mine kolleger fortalte om kvasarer, fik jeg pludselig den idé, at hvis lysstyrken af kvasaren var relateret til størrelsen af gasskyen omkring den, og hvis man kunne måle størrelsen af denne sky, ville man derudfra kunne beregne afstanden til kvasaren", fortæller Darach Watson. Idéen viste sig at være genial. Han fortæller, at kvasarer har mange fordele. De findes alle vegne, og de er stabile og vedvarende. De blegner ikke og forsvinder efter ganske kort tid som supernovaer, og de er ekstremt lysstærke og kan observeres på langt større afstande end andre kilder til afstandsmåling, og han pointerer, at det vigtigste er, at målingerne er meget nøjagtige.

Historie – kemi – fysik - astrofysik

Men hvad førte ham til lige netop astrofysik?

"Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville tage en ph.d. Min far var professor i irsk og dekan for Fakultet for Keltiske Studier, og min mor har en ph.d. i historie. Jeg var interesseret i mange emner, og da jeg var på sidste år af high school, talte jeg med min mor om, hvad jeg dog skulle vælge at læse på universitetet: kemi eller historie. Hun sagde, at jeg altid kunne blive professionel forsker i kemi og amatør historiker, men at det var næsten umuligt at være en amatør kemiker. Jeg fulgte hendes råd og valgte kemi. Halvvejs gennem studierne, fandt jeg ud af, at hvad der virkelig begejstrede mig var de fysiske processer; hvad elementerne kunne gøre og hvad den fysiske mekanisme var. Samtidigt kiggede jeg på den videregående læseplan i fysik – superflydende væsker, højenergi partikelfysik, relativitets-teori og tyngdekraft, superledning, plasmaer - og jeg syntes, det lød så utroligt spændende. Så jeg skiftede til fysik. Da jeg skulle beslutte, hvad min ph.d. skulle være inden for, fandt jeg, at astrofysik var den mest interessante gren af fysikken", fortæller Darach Watson.

Entusiastisk forskning

Pludseligt fik han en chance for at arbejde med gamma-glimt - eksplosioner af meget store stjerner, de mest voldsomme eksplosioner i universet siden Big Bang - og han kastede sig begejstret over den mulighed. Det lykkedes at observere det første røntgen-spektrum i høj opløsning af et gamma-glimt, og han kan stadig huske gåturen hjem efter opdagelsen, "jeg var helt høj", fortæller han. Det er den begejstring, der stadig er drivkraften i hans forskning indenfor astrofysik. Men historien er ikke glemt.

"Hvad jeg synes er sjovt er, at min kærlighed til, og interesse for historien aldrig har forladt mig. Jeg arbejder med astronomi, der er relateret til universets historie på den store skala: hvordan det dannedes og udvikledes, hvordan stjerner og galakser udvikler sig over tid, og hvordan vi endte, hvor vi er nu", siger Darach Watson eftertænksomt og glæder sig over den påskønnelse, han nu har fået med Lundbeckfondens Yngre Forskerpris. Med prisen følger 300.000 kr.