Danmark med i verdens største teleskop til at lede efter liv i universet – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Navnligt Navne > Navnligt Navne 2013 > Danmark med i verdens ...

16. april 2013

Danmark med i verdens største teleskop til at lede efter liv i universet

Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU Space investerer i alt 37 millioner kroner i et nyt teleskop, der får navnet European Extremely Large Telescope, E-ELT. Danmark underskrev i dag kontrakten med den internationale forskningsorganisation European Southern Observatory, ESO, der skal stå for opførelsen af E-ELT.

Kunstnerisk gengivelse af det Europæiske Extremely Large Telescope, E-ELT, der med sit næsten 40 meter store spejl vil blive verdens største kikkert. Credit: ESO

Det 4.000 tons tunge Europæiske Extremely Large Telescope, E-ELT vil med sit næsten 40 meter store spejl blive verdens største kikkert, når det i 2023 forventes at stå færdigbygget på den knapt tre km høje bjergtop, Cerro Armazones i det nordlige Chile, som en del af de fælleseuropæiske astronomiske observatorier, ESO.

"Med ELT teleskopet vil vi for første gang kunne afsløre, om jordlignende planeter omkring de nærmeste stjerner bebos af levende organismer. Gennem lyset fra atmosfærens spektrum vil man kunne se, om der er vand på fjerne planeter, og man vil kunne måle, om atmosfæren omkring de fjerne planeter er påvirket af biologisk aktivitet - præcis ligesom her på Jorden, hvor plantevæksten er skyld i, at der er ilt i Jordens atmosfære, og vi selv, dyr og bakterier konstant sender metan ud i vores atmosfære. Biologisk aktivitet på en planet vil kunne ses på lysårs afstand med ELT teleskopet", fortæller Uffe Gråe Jørgensen, astrofysiker på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og medlem af ESO's bestyrelse.

Fremtidens avancerede teknologi

E-ELT bliver ekstremt avanceret. Teleskopet vil samle 15 gange så meget lys som nogen eksisterende kikkert idag, og et avanceret system af 6000 små elektromotorer, der ændrer spejlets form 1000 gange i sekundet, vil sikre så skarpe billeder som hvis teleskopet befandt sig i rummet. ELT's billeder vil være 10 gange skarpere end Hubble rumteleskopets og vil kunne se så langt tilbage i tiden, at vi kommer 2 gange tættere på universets opståen end i Hubbles bedste billeder – helt tilbage til dér, hvor vi formoder, universets første stjerner og galakser blev skabt, kun 400 millioner år efter Big Bang.

"Den gode billedkvalitet vil betyde, at man kan se individuelle stjerner i fjerne galakser - ikke bare i vores egen Mælkevej og de allernærmeste galakser, men ud til helt andre kosmiske omgivelser, som f.eks. den nærmeste store galaksehob, der ligger 60 millioner lysår herfra, hvor tusindvis af galakser er klumpet tæt sammen og må have givet stjernerne og galakserne en helt anden udviklingshistorie end i vores del af universet", siger Uffe Gråe Jørgensen, der forsker i exoplaneter, dvs. planeter, der cirkulerer om andre stjerner end Solen. Budgettet er på lidt over en milliard euro.

Uddannelsesministeriet finansierer en stigning i det danske medlemsbidrag til ESO, så det danske bidrag til E-ELT samlet bliver på 65 millioner kroner betalt over ti år. Danmarks tilslutning betyder, at danske virksomheder får mulighed for at byde på kontrakter og være med til at udtænke og bygge E-ELT, der vil blive realiseret med brug af teknologi, som er helt i front.