Fire fysikere har tilsammen 100 års jubilæum – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Navnligt Navne > Navnligt Navne 2011 > Fire fysikere har tils...

04. oktober 2011

Fire fysikere har tilsammen 100 års jubilæum

Det er en stærk trup af fysikere, der nu kan fejre, at de har været ansat i 25 år i statens tjeneste og på Niels Bohr Institutet – alle er professorer og ledere af forskningsgrupper, en enkelt er leder over dem alle. To hedder Hansen – det er næsten en tradition for partikelfysikere. To andre har nano-udgaver i form af en endelse –hans'l og ultra-nano med forbogstavet H – og så er vi ovre i en helt anden form. Der er tale om John Renner Hansen, Peter Hansen, Robert Feidenhans'l og Per Hedegård.

Fysikkens vej med eksperimenter og ledelse:

John Renner Hansen

John Renner Hansen,
professor i partikelfysik, institutleder

"Jeg har gennem hele min professionelle karriere beskæftiget mig med Standardmodellen, fra dataindsamling til analyse og fortolkning. Forskningsledelse blev også tidligt en del af hverdagen som fysiker", fortæller John Renner Hansen, der har været leder af Niels Bohr Institutet siden 2005, først to år under den gamle universitetslov og fra januar 2007 som ansat institutleder.

John Renner startede karrieren med seks år på CERN fra '80 – '86, og har siden da været ansat på Niels Bohr Institutet. Som forsker var han med til at opdage W- og Z0-bosonerne ved UA2 eksperimentet på CERN, og han deltog i ALEPH-eksperimentet, hvor formålet var at afprøve Standardmodellen blandt andet gennem et detaljeret studium af Z0-partiklens egenskaber. Siden '83 har han været med til at planlægge Large Hadron Collider og LHC-eksperimentet ATLAS, som Niels Bohr Institutet er en meget stærk deltager i.

De ledelsesmæssige poster er kommet 'pø om pø', som John Renner siger. Fra '99 – 2005 var han medlem af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, de sidste 4 år som formand. Han har i to perioder været vicedirektør for NBI. Han sidder i et af de Europæiske Forskningsråds paneler, som uddeler junior grants – fra 2011 som formand. Han udtrykker entusiastisk at "det er spændende at være med til at forme faget og arbejde for dansk naturvidenskab i almindelighed". Lige nu går meget tid med at forme fremtidens forskningsmiljø i den nye Niels Bohr Science Park og skabe de rigtige rammer for den danske satsning på den nye europæiske neutronkilde i Lund, ESS.

En rejse i partikelfysikkens udvikling:

Peter Hansen

Peter Hansen, professor,
leder af Discovery Center for Partikelfysik

"Jeg har været ekstremt heldig og har været på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted", fortæller Peter Hansen om sit liv med partikelfysik. For en partikelfysiker er det de store eksperimentelle forskningscentre, der er knudepunkter for deres arbejde. Peter Hansen startede som specialestuderende i 1975 på CERN, han har arbejdet med eksperimenter fra '78 til '80 i Chicago på University of Michigan. Igen på CERN i nogle år, og i 1986 kom han tilbage til NBI, hvor det selvfølgelig også er CERN-eksperimenterne, der er omdrejningspunktet. Først med SPS-kollideren, der var en stor succes, og hvor man fandt klare beviser for, at kvarkerne i protonerne stødte sammen i protonsammenstødene, og man fandt W og Z bosonerne, som var forudsagt af Standardmodellen. Siden kom LEP-kollideren, hvor man viste, at der findes 3 neutrinoer og ikke flere. Det betød, at der måtte være 3 familier af de andre partikler. Nu er det Large Hadron Collider, LHC, som overgår alle tidligere eksperimenter i energiniveau. "De næste år bliver rigtigt spændende – dér finder vi ud af, om Higgs'en findes", forudser Peter Hansen.

Forskning i faste stoffer med lyd og spin


Per Hedegård

Per Hedegård, professor i nanofysik

"Dybest set er mit felt at beskrive faste stoffer og molekyler ud fra kvantefysik", fortæller Per Hedegård. Han er lic. scient. i faststoffysik fra Aarhus Universitet og tog derefter i '84 til New York og arbejdede på IBM, hvor han lavede grundforskning – hvilket var IBM's måde at vise deres styrke på. I '85 kom Per Hedegård til Nordita og derefter til Fysisk Laboratorium, som i '93 – da al fysik under KU blev lagt sammen - blev til Niels Bohr Institutet. Han har været i bestyrelsen for NBI, og fra 2001 – 2004 var han vicedirektør.

Forskningsmæssigt har han i mange år beskæftiget sig med superledning. Desuden er han med i et EU-netværk om udvikling af spin-tronik. Elektronik baserer sig på elektroner, men hvis man baserer teknologien på elektronernes magnetisme - det såkaldte spin - så er der tale om spintronik. Spintronik skal gøre det muligt at fremstille harddiske til kvantecomputere, der kan lagre informationer i de enkelte atomer. Lige nu forsker han også i fononik – en teknik, der tager udgangspunkt i udveksling af kvantiseret lyd. Under de rette omstændigheder kan et molekyle fungere som en slags 'lyd-laser', der udsender en meget præcis tone fra ét molekyle til et andet. "Hvis man kunne kommunikere mellem molekyler med præcise, kvantiserede højfrekvente lyde, der forplanter sig gennem ledninger, kunne man lave en form for kvantekommunikation", fortæller Per Hedegård, der i et samarbejde med kemikere og eksperimentalfysikere i Göteborg og Holland arbejder på at udvikle en molekylær transistor baseret på fononik.

Et røntgenblik for avanceret materialeforskning


Robert Feidenhans'l

Robert Feidenhans'l, professor i nanofysik

Robert Feidenhans'l er uddannet på Aarhus Universitet og har en lic.scient. i overfladefysik, som er et forskningsområde, der siden har udviklet sig til nanofysik. I '83 kom han til Risø og begyndte at forske i overfladefysik ved hjælp af røntgenstråling. "Det var helt nyt, og jeg har været med helt i front indenfor det felt", fortæller Robert Feidenhans'l, der var på Risø helt frem til 2005, hvor han kom til NBI. Forskning i overfladefysik ved hjælp af stråling kræver avancerede eksperimenter i store forskningsanlæg, og han har rejst rigtigt meget til synkrotronanlæggene i Grenoble i Frankrig, PSI i Schweiz og DESY i Hamborg.

"Vi vil gerne kunne forstå, hvordan nye avancerede materialer er bygget op, så vi kan se strukturen helt ned på atomplan og aflure deres egenskaber", fortæller Robert Feidenhans'l og forklarer, at nye materialer kan nogle ting, som andre materialer ikke kan, f.eks. har han været med til at udforske nanotråde, som kan bruges til solceller og lysdioder. Her på det seneste er han begyndt at forske i Imaging, dvs. billeddannelse af kød - både kød, som vi spiser, men også menneskeligt væv. I et samarbejde med Rigshospitalet ser de på lymfekirtler og kræftknuder.

"Vi kan se detaljer, som er usynlige med en normal CT-scanning", fortæller Robert Feidenhans'l om Imaging-metoden, som er meget lovende. Han har en toppost som bestyrelsesformand for det store europæiske forskningscenter XFEL i Hamborg, han er også formand for ph.d.-udvalget på fakultet, samt vice institutleder for forskning på NBI.