10 millioner til forskning i solsystemer – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Navnligt Navne > Navnligt Navne 2010 > 10 millioner til forsk...

26. oktober 2010

10 millioner til forskning i solsystemer

Astrofysiker Jes Jørgensen, lektor på Center for Stjerne- og Planet-dannelse ved Niels Bohr Institutet og Statens Naturhistoriske Museum har fået tildelt Lundbeck Fondens Junior Group Leader Fellowship på 10 mio. kr. til forskning i solsystemer.

Jes Jørgensen forsker i oprindelsen af solsystemer som vort eget. Stjerner, som vores egen sol, bliver dannet i tætte skyer af støv og gas. Skyerne fortættes og i løbet af bare nogle få hundrede tusinde år falder de sammen og danner en ung stjerne, en såkaldt protostjerne. I en skive rundt om stjernen cirkulerer resterne af støv- og gasskyen, og af disse rester kan der dannes planeter.

En række nye teleskoper vil i løbet af de næste få år gøre det muligt at zoome ind og studere de fine detaljer i strukturen af protostjerner og deres skiver og vil dermed måske kunne svare på spørgsmål, der fundamentalt set hænger sammen med oprindelsen af vores eget solsystem.

Et eksempel på de spørgsmål, som forskerne håber at få svar på er, hvor og hvornår molekyler som vand og organiske molekyler bliver dannet i stjernedannelses-processen. Tidligere i år viste de, hvordan de ved hjælp af jord-baserede astronomiske observationer kunne kortlægge tilstedeværelsen af vanddamp i en skive omkring sådan en helt ung stjerne.

”Sidenhen har vi fundet tilsvarende tegn på vand om yderligere et antal unge stjerner og derudover kunnet vise, at de kemiske egenskaber ved vanddampen – specifikt forholdet mellem almindeligt og 'tungt' vand ligner det forhold, som man kan observere i kometer og i vores verdenshave”, siger Jes Jørgensen. ”Noget tyder altså på, at meget af det vand, vi ser på Jorden i dag, stammer fra de meget tidlige stadier i stjernedannelses-processen.”

Stjerner bliver dannet i tætte skyer af støv og gas. Skyerne
falder de sammen og danner en ung stjerne. I en skive rundt
om stjernen cirkulerer resterne af støv- og gasskyen, og af
disse rester kan der dannes planeter.
NASA, artist impression

Med et nyt stort teleskop, Atacama Large Millimeter Array (ALMA), som er ved at blive bygget i Chile, og som efter planen starter observationer til næste år, vil Jes Jørgensen og hans gruppe måle den nøjagtige kemiske sammensætning af gassen om unge stjerner – f.eks. om der ud over vand også er mere komplekse organiske molekyler tilstede.

Derudover vil observationerne med det nye banebrydende instrument fastlægge, hvordan de fysiske egenskaber er i skiverne – og f.eks. om de er på vej til at danne planeter. Sammen vil disse observationer kunne hjælpe til at fastlægge, hvordan de tidligste stadier i dannelsen af stjerner og planeter hænger sammen med, hvordan vort eget solsystem ser ud i dag.

Jes Jørgensen blev kandidat i fysik og astronomi i år 2000 på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Derefter flyttede han til Leiden i Holland for at forske i den fysiske og kemiske udvikling af unge stjerner og blev ph.d. i 2004. Senere var han først Post Doctoral Fellow ved Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Boston, USA og derefter ansat ved universitetet i Bonn, Tyskland før han i starten af 2010 vendte tilbage til København til en lektorstilling ved det nystartede Center for Stjerne- og Planet-dannelse. Med Lundbeck Fondens fellowship følger en bevilling på 10 mio. kr. over en periode på 5 år. Bevillingen vil betyde to nye ph.d.- og to post.doc.-stillinger.

Jes Jørgensens hjemmeside >>