Stefania Xella får penge til front-forskning og front-rolle – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Navnligt Navne > Navnligt Navne 2009 > Stefania Xella får pen...

02. juli 2009

Stefania Xella får penge til front-forskning og front-rolle

’The new Frontier in Particle Physics’, lyder titlen på det forskningsprojekt, som partikelfysiker Stefania Xella har fået bevilget næsten 6 millioner kr. til fra Det Frie Forskningsråd, Natur og Univers (FNU). Det er ikke alene en bevilling til front-forskning, men også til en egenskab af front-rollemodel, for ud over selve forskningsprojektet udnævnes Stefania Xella til kvindelig forskningsleder.

Hun synes, det er meget positivt, at man indenfor forskningen sætter fokus på at fremme kvindelige forskere med særlige bevillinger, ”men jeg håber selvfølgelig, at jeg har fået pengene, fordi jeg er dygtig, og det er et godt forskningsprojekt”, siger Stefania Xella med et stort smil, for hun har alle kvalifikationer i orden.

Vi mødes på hendes kontor på Niels Bohr Institutet midt i sommervarmen. Til en bemærkning om, at hun må være vant til hede sommertemperaturer, svarer hun ”nej, ikke længere, det er 15 år siden, jeg rejste fra Italien”. Stefania Xella kommer fra Bologna, hvor hun læste fysik på universitet. Men hun havde mødt sin danske mand, Steen Hansen, der også er fysiker, og sammen flyttede de til Danmark, hvor hun fik en ph.d.-stilling på Niels Bohr Institutet.

Derefter har de arbejdet i San Fransisco i USA, England og Zürich i Schweiz, og i 2006 kom de tilbage til Danmark, hvor de nu begge er ansat på Niels Bohr Institutet. De har vidt forskellige forskningsområder og alligevel et fælles forskningsfokus – nemlig universets gåder. Steen Hansen er astrofysiker og forsker i universets mystiske mørke stof, og Stefania er partikelfysiker og forsker i universets uløste gåde om partiklers masse.

Det er forskning, der kræver helt særlige faciliteter. Ved CERN i Schweiz kan forskerne i den 27 km lange partikelaccelerator, Large Hadron Collider (LHC) genskabe betingelser, der minder om de tidligste stadier i universet, altså en slags mini Big Bangs.

Formålet med hendes forskningsprojekt er at give svar på nogle af de mest fundamentale ubesvarede spørgsmål om partiklers egenskaber og vekselvirkninger. Hvilken mekanisme fik en samlet kraft til at dele sig i forskellige kræfter på et givet tidspunkt? Og er det også denne mekanisme, der giver masse til alle de fundamentale partikler, altså får dem til at veje noget? Svaret på begge spørgsmål kan findes gennem den såkaldte Higgs partikel.

Til forskningsprojektet bliver der oprettet to nye forskerstillinger, en post.doc.-stilling og en ph.d.-stilling.