– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Instituttets historie > Københavnerfortolkningen

01. januar 1925

Københavnerfortolkningen

Bohrs antagelser som førte til opdagelsen af hafnium var en del af det, som senere er blevet kaldt ‘den gamle kvanteteori', hvor kvanterne blev indført i klassisk fysik mere eller mindre ad hoc.

En fuldstændig ny teori blev formuleret med Werner Heisenbergs matrixmekanik i 1925 og Erwin Schrödingers bølgemekanik i 1926. Mens den første introducerede et partikelbillede af naturen, som brød radikalt med klassisk fysik, så den sidste ud til at kunne ‘redde' klassisk fysik ved at foreslå et bølgebillede. Ikke desto mindre blev det snart påvist at de to teorier var matematisk ækvivalente, og de er sammen blevet kendt som kvantemekanik.

Bestræbelserne på Bohrs institut for at forstå, hvordan denne tilsyneladende selvmodsigelse kunne forstås fysisk, er udtryk for et yderligere enestående kendetegn for instituttet i tillæg til enheden mellem teori og eksperiment, nemlig åbne og uformelle diskussioner blandt ligemænd.

Mod slutningen af 1927 var alvorlige meningsforskelle især mellem Bohr, Heisenberg og den østrigske fysiker Wolfgang Pauli konvergeret til en almindelig enighed baseret på Bohrs komplementaritetsbegreb, som indebærer at et fysisk fænomen observeres på to forskellige ‘komplementære' måder afhængig af den anvendte forsøgsopstilling. For eksempel kunne lys nogle gange optræde som bølger og andre gange som partikler. Begge billeder var nødvendige for at opnå en fuldstændig beskrivelse af fænomenet, skønt de udelukkede hinanden indbyrdes,.

Bohr fremførte dette radikale synspunkt for første gang ved en konference i Como, Italien, i sensommeren 1927, og gentog det ved Solvaykonferencen nogle uger senere. Det, der senere er blevet kaldt ‘Københavnerfortolkningen', var grundlaget for den berømte diskussion mellem Bohr og Einstein på Solvaykonferencerne i 1927 og 1930, og fortolkningen møder stadig modstand i dag. Alligevel rummer den nok fortsat de fleste fysikeres synspunkt.

Næste side >>

(Skrevet af Finn Aaserud, videnskabshistoriker, leder af Niels Bohr Arkivet)