– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Instituttets historie > Kernefysik og biologi

01. januar 1930

Kernefysik og biologi 

I den første halvdel af 1930erne vendte interessen i teoretisk fysik sig gradvist fra den ydre del af atomet til dets centrum, kernen.

George de Hevesy og Niels Bohr ved det nye højspændingsanlæg, 1936Dette skabte behov for apparatur på en stor skala, meget anderledes end de spektroskopiske instrumenter, der indtil nu havde domineret eksperimentel forskning på instituttet. Det vidner om Bohrs vægtning af enheden mellem teori og eksperiment, at han var en af de første, der tilstræbte en overgang til kernefysik ved et institut for teoretisk fysik.

I 1930erne havde Rockefellerfondet iværksat et program til støtte for naturvidenskab med fokus på ‘eksperimentel biologi'. Bohr formulerede derfor, sammen med Hevesy og den danske fysiolog og Nobelprismodtager (1921) August Krogh, et relevant biologisk forskningsprojekt, som brugte den samme type eksperimentel apparatur, specielt en cyklotron, der var nødvendig for kerneforskning. I den sidste halvdel af 1930erne og fremefter gennemførte Bohr og hans fysikmedarbejdere forskning i kernefysik side om side med Hevesys biologiske undersøgelser.

Hevesys arbejde var baseret på hans opfindelse af den radioaktive indikatormetode mere end tyve år tidligere, som kunne anvendes i biologien, siden det i begyndelsen af 1930erne blev muligt at fremstille radioaktive isotoper på kunstig vis. Da denne aktivitet nåede sit højdepunkt lige før krigen, holdt instituttet mindre dyr i forbindelse med Hevesys forskning.

Ikke desto mindre blev det nye apparatur først og fremmest anvendt til fysik. I begyndelsen af 1939 blev instituttet det første sted til at påvise kernespaltning eksperimentelt.

Næste side >>

(Skrevet af Finn Aaserud, videnskabshistoriker, leder af Niels Bohr Arkivet)