– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Instituttets historie >

01. januar 1953

Efterkrigstiden 

Efter krigen gennemgik Niels Bohr Institutet en stor udvidelse. Kernefysikken på instituttet efter krigen nåede et højdepunkt i 1953, da Aage Bohr, Niels Bohrs søn, sammen med den amerikanskfødte fysiker Ben Mottelson, foreslog den kollektive model for atomkernen, der kunne forklare mange ellers forvirrende eksperimentelle resultater.

Mottelson kom til København på en rejselegat i 1950. Han forblev i Danmark, og arbejder den dag i dag stadig på instituttet. Bohr og Mottelson modtog Nobelprisen for fysik i 1975, sammen med en anden amerikansk fysiker, James Rainwater.

Fra midt i 1950erne har Niels Bohr Institutet spillet en fremtrædende rolle i åbningen af forbindelserne mellem Øst og Vest under den Kolde Krig. Instituttets ry for forskning på et højt niveau og for dets internationale indstilling, såvel som den tidligere etablerede forbindelse med fysikere i Sovjetunionen, var væsentlige for genoprettelsen af det formelle og uformelle samarbejde, hvilket bragte til ophør en periode med sovjetisk isolation, der gik tilbage til langt før krigen.

I 1950erne blev instituttet engageret i den fremvoksende højenergetiske partikelfysik. Interessen for dette område kom fra CERNs (Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire) teoretiske studiegruppe, der havde hjemsted på instituttet i en årrække fra gruppens oprettelse i 1952 indtil 1957, da den sluttede sig til resten af CERN ved Geneve i Schweiz. På det tidspunkt havde instituttet udviklet aktiviteter på feltet og deltager den dag i dag i flere store forskningsprojekter ved CERNs acceleratoranlæg.

Gennem de sidste få årtier er mange andre områder i fysikken vokset frem, såsom kaosteori, kvanteoptik og biofysik. Disse områder udgør en væsentlig del af instituttets nuværende aktiviteter. Siden 1993 er undervisning og forskning blevet udvidet yderligere, idet faststoffysik, geofysik og astronomi er blevet integreret i et større Niels Bohr Institut.

(Skrevet af Finn Aaserud, videnskabshistoriker, leder af Niels Bohr Arkivet)