– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Instituttets historie > Hafnium

01. januar 1922

Hafnium 

For den tids fysikere betød ordet ‘teoretisk' i instituttets navn ikke at instituttet var afskåret fra eksperimentel forskning. Tværtimod var det ved oprettelsen af instituttet en væsentlig motivation for Bohr, at der var mulighed for at udføre eksperimenter, idet han mente, at teoretikerne havde brug for at få deres ideer afprøvet på stedet.

Gave fra Niels Bohr Institutet til Københavns Kommune i anledning af Københavns 800-års jubilæum 1967Derfor var nogle af medarbejderne eksperimentalfysikere fra begyndelsen, og sindrige spektroskopiske instrumenter blev stillet op for at teste teoretikernes forudsigelser i atomfysik.

I starten af 1920erne var Bohr i stand til at anvende sin atomteori til at forudsige egenskaberne for alle kemiske grundstoffer. Grundstof 72 var et særligt problem, da eksperimentalfysikere i England og Frankrig mente at have påvist, at grundstoffet tilhørte gruppen i det periodiske system kendt som de sjældne jordarter, hvilket var i uoverensstemmelse med Bohrs teori.

I begyndelsen var Bohr tilbøjelig til at acceptere resultatet, men George de Hevesy, en ungarsk fysisk kemiker og Bohrs nære ven og kollega siden 1912, gik sammen med fysikeren Dirk Coster fra Holland i gang med at undersøge sagen eksperimentelt på Bohrs institut.

Ved slutningen af 1922 havde de påvist at grundstoffet stemte overens med forudsigelserne af Bohrs teori, hvilket Bohr fremførte i den trykte version af sit Nobelprisforedrag. Det nye grundstof blev kaldt hafnium, det latinske navn for København.

Næste side >>

(Skrevet af Finn Aaserud, videnskabshistoriker, leder af Niels Bohr Arkivet)