– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > george de hevesy > Eksplosion af ny viden

11. september 2014

 

DEL 4: Eksplosion af ny viden

I begyndelsen af 1930'erne blev det muligt at begynde at bruge tracerteknikken biologisk, og det førte blandt andet til opdagelsen af knoglerne som en levende organisme. I 1944 modtager George de Hevesy en af verdens højeste udmærkelser i fysik, Nobelprisen, på baggrund af sin forskning på Københavns Universitet ...

Fra 1935 og frem eksploderede gruppens viden om radioaktive tracere til afdækning af biologiske og fysiologiske mekanismer.

Radium i folkegave

George de Hevesy arbejdede blandt andet tæt sammen med den respekterede videnskabsmand August Krogh, der var Nobelpristager fra 1920 og leder af det berømte Zoofysiologiske Laboratorium.

Krogh og Hevesy arbejdede med studier af membranpermeabilitet (gennemtrængelighed) med blandt andet tungt vand og radioaktive isotoper.

Niels Bohr, August Krogh og George de Hevesy udviklede teknikken - først via den radium-beryllium kilde, som Bohr i oktober 1935 fik i 50-års fødselsdagsgave: 100.000 kr. til 1 gram radium samlet ind fra den danske befolkning, således at der kunne laves flere forsøg.

Pionerarbejde

Senere arbejdede Krogh, Hevesy og Bohr sammen om at anskaffe en cyklotron til fremstilling af radioaktive isotoper. Atomfysikeren og nobelprismodtageren Ernest Lawrence i USA havde i 1932 opfundet den såkaldte 'cyklotron' til fremstilling af store mængder af radioaktive isotoper til forsøg, og man ønskede sig et lignende apparatur i København.

Diagram der viser grundprincipperne i en cyklotron. Klik for større billede.

Cyklotronen blev bevilliget af The Rockefeller Foundation, der støttede forskningen med flere donationer til instituttet i København. Cyklotronen skulle naturligvis bruges til fysikforskning på Institut for Teoretisk Fysik, men også til at producere isotoper til biologisk og medicinsk brug. Den blev indviet i 1938 og var i brug til 1993.

Der blev lavet forsøg til belysning af plante- og dyrefysiologi, odontologi og til medicinsk anvendelse.

Den første konference om biologisk brug af radioaktive isotoper fandt sted i 1938 i København. Den havde især fokus på omsætningsstudier i knoglerne, undersøgelser af permeabilitet over membraner og radioaktivt mærkede røde blodlegemer.

George de Hevesys assistent, Hilde Levi, beskriver, hvordan en kat slap fra laboratoriet og ud i Fælledparken, og så gik den vilde kattejagt ...

Kattejagt i Fælledparken

I vore dages viden om radioaktive stoffers skadelige virkning og med strålebeskyttelse og etiske komitéer kan vi gyse lidt over den ringe beskyttelse forskerne var beskyttet med. Men det var folk, der vidste, hvad de havde mellem hænderne, det var få mennesker, og det var pionerarbejde.

Hilde Levi beskriver levende i sin biografi om George de Hevesy (1985) et eksperiment, hvor en kat injiceret med fosfor-32 hoppede ud af vinduet og undslap i Fælledparken.

Alle involverede måtte ud for at lede efter dyret i flere timer, og alle de katte, der blev fanget, fik en vatpind kørt rundt i munden, som derefter blev undersøgt med en geigertæller. Der gik lang tid, før man fandt den rigtige kat, og forsøget kunne fortsætte.

Hevesy får Nobelprisen

Hevesy arbejdede i København indtil efteråret 1943, hvor han måtte rejse til Stockholm grundet de ændrede forhold i Danmark, hvor naziregimet én gang til gjorde det umuligt for ham.

Hevesy boede i Stockholm resten af sit liv, og fik i 1944 Nobelprisen for året 1943 i kemi for udviklingen af tracerprincippet. Prisen krediteres Københavns Universitet, fordi den blev givet for året 1943 og for forskning udført på Niels Bohrs institut.

Hilde Levi skriver i sin Hevesy-biografi, at Hevesy hellere ville have haft Nobelprisen for opdagelsen af hafnium i 1922.

Den iagttagelse blev bekræftet ved åbningen af Hevesylaboratoriet på Risø i 2005, hvor Hevesys datter Jenny Hevesy var til stede. Hevesys datter og svigersøn bekræftede, at det i familien var almindelig kendt, at der var andre æresbevisninger Hevesy var mere glad for.

 
<< Forrige Næste >>