– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Niels Bohr > Nobelprisen

18. juli 2012

Nobelprisen

Niels Bohrs arbejde førte til en omfattende kortlægning over atomernes sammensætning af protoner, neutroner og elektroner. I begyndelsen af 1920'erne kunne han forklare hele det periodiske system ved brug af sin atomteori. 

I 1922 modtog Niels Bohr Nobelprisen i fysik for "sine fortjenester inden for undersøgelsen af atomernes struktur og den stråling, der udgår fra dem".

I efteråret 1922 blev det bekendtgjort, at Niels Bohr ville modtage årets Nobelpris i fysik for sit arbejde. Det var en dramatisk kovending for Nobelinstitutionen, der hidtil havde prioriteret fremskridt indenfor instrumentering og stærkt betvivlet den nye kvantefysik.

I sin Nobel-forelæsning fortalte Niels Bohr om sit arbejde og sluttede af med en spændende nyhed: Et af hullerne i grundstoftabellen, det længe savnede grundstof nummer 72, var netop blevet fundet. Grundstoffet døbte han senere Hafnium, der stod for Hafnia, det latinske navn for København.

Foruden at tildele 1922-prisen til Niels Bohr gav Nobelinstitutionen Albert Einstein den forsinkede pris for 1921 - ikke for hans relativitetsteori, men for hans opdagelse af den fotoelektriske effekt. Sådan gik det til, at de to giganter i det tyvende århundredes fysik ikke alene modtog Nobelprisen samme år, men endda i det samme felt - atomfysik. I sit lykønskningsbrev til Albert Einstein omtalte Niels Bohr, hvor passende det var, at Ernest Rutherford, Max Planck og nu Albert Einstein, havde modtaget prisen indenfor dette felt før han selv. I sit svar beskrev Albert Einstein hans kommentar som et rigtigt ‘Bohrsk' udtryk for ydmyghed. Niels Bohrs kommentar var dog desuden et udtryk for tilfredshed, som han også udtrykte andetsteds, med at hans eget arbejdsområde endelig fik den opmærksomhed, som det fortjente.

Niels Bohr med sine fem sønner ved sommerboligen i Tisvildeleje. Fra venstre mod højre ses Ernest, Erik, Christian, Hans and Aage. Niels og Margerthe Bohr fik i alt seks sønner, men en døde som lille, mens en anden, Christian, døde i en bådulykke om 19-årig. Ernest blev en olympisk hockeyspiller, og Aage blev ligesom sin far en meget succesfuld fysiker.

For Nobelprisens præmiesum købte Niels Bohr i 1924 en sommerbolig i Tisvilde. Den hed Lynghuset og var et smukt, stråtækt hus, der lå på toppen af en lav klit lige ved udkanten af skoven. Over indgangsdøren havde han en hestesko hængende. En besøgende opdagede den engang og spurgte overrasket: "De tror da ikke på, at den slags bringer lykke?". "Nej, nej, naturligvis ikke," svarede Niels Bohr, "men jeg har hørt, at den også bringer lykke, selvom man ikke tror på den."

Lynghuset var det helt rigtige sted for Niels og Margrethe Bohrs fem livlige sønner, og familien tog da også dertil, så snart skolernes ferier begyndte. Men Niels Bohr havde stadig arbejde, der skulle gøres, selv på landet. Han fik ofte besøg af kollegaer og studerende fra instituttet, og for at få den nødvendige ro til deres arbejde, byggede Niels Bohr "pavillonen", en lille stråtækt stue ikke så langt fra huset. Det skete dog ofte, at arbejdet veg for boldspil, svømning eller ture med drengene. De mænd, der blev længst på institutet og samarbejdede med Niels Bohr om hans egne projekter, blev som regel "onkler" for drengene. 

<< Forrige side

Næste side >>