– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Niels Bohr > Kernefysik og krig

20. juli 2012

Kernefysik og krig

I starten af 1930'erne vendte Niels Bohrs interesse i teoretisk fysik sig fra den ydre del af atomet til kernen. Hans forskning tog en ny retning, og han ændrede prioriteterne for sit institut.

Man kendte allerede til protoner og elektroner, og i 1932 blev den sidste af atomets byggesten, neutronen, opdaget af James Chadwick. Efter denne opdagelse udviklede kernefysikken sig hurtigt. Samme år, som neutronen blev opdaget, lavede man for første gang en kernereaktion med hurtigt, ladede partikler fra en accelerator, og året efter kunne Enrico Fermi fremstille kunstige radioaktive stoffer ved at beskyde kendte grundstoffer med neutroner. Nogle af disse stoffer var så kortlivede, at Enrico Fermi og hans medarbejdere måtte styrte ned ad laboratoriegangen for at bringe dem til tællerne, inden de forsvandt helt.

Niels Bohr illustrerede compoundkernens dannelse med denne model: En kugle trilles ned i et fad med nogle andre kugler. Gentagne sammenstød fordeler hurtigt energien af den indskudte kugle mellem de øvrige kugler på fadet. Det er derfor usandsynligt, at en enkelt kugle igen samler energi nok til at smutte over kanten. En kugle, dvs. en neutron, er således indfanget.

I 1936 formulerede Niels Bohr sin revolutionerende compoundkerne-model, ifølge hvilken kernen under en reaktion overgår til en midlertidig ustabil compound tilstand, før den vender tilbage til en stabil tilstand, når reaktionen er overstået. Modellen forklarer, hvorfor en neutron indfanges i stedet for at blive genudsendt. Sammen med Niels Bohrs dråbemodel, som han formulerede i 1937, forklarer teorien også fissionsprocessen.

I 1939 fandt Otto Hahn og Fritz Strassmann ud af, at der opstod reaktionsprodukter med lavere atomnummer, når man bestrålede uran med neutroner. De havde opdaget fissionen og banet vejen for frembringelse af nukleare kædeprocesser. Dette satte hæsblæsende forskningsaktivitet i gang på begge sider af Atlanten. Ikke mindst gav Niels Bohr under et længere besøg i Princeton et væsentligt bidrag til den teoretiske forståelse af fissionen.

Niels Bohr indså hurtigt, hvor stor en rolle bestråling af grundstoffer med neutroner ville komme til at spille, og han indrettede sit institut herefter. I en ny fløj blev der placeret en accelerator, der kunne frembringe 1 million volt, og en cyklotron, der blev færdigbygget i 1939. Det var den første cyklotron, der kom i brug i Europa.

Oprindelig havde Niels Bohr ikke beskæftiget sig noget videre med politik. Men efter at nazisterne i 1933 overtog magten i Tyskland, ændrede dette sig. I de efterfølgende år hjalp han adskillige videnskabsfolk ud af Tyskland. I september 1939 brød Anden Verdenskrig ud, og da Danmark blev besat i 1940, valgte Niels Bohr at blive i stedet for at flygte.

Niels Bohr Institutet overtaget af tyskerne.

Selvom Niels Bohr var en af hovedbidragsyderne til den nye kernefysik, mente han ikke, at det ville være muligt at udvikle en atombombe i nær fremtid. Dette var grundlaget for hans afslag på en hemmelig indbydelse til at flytte til England i begyndelsen af 1943, men da han i oktober samme år blev tvunget til at flygte fra det besatte Danmark, skiftede han mening og tog alligevel imod indbydelsen. Efter et kort ophold i Sverige blev han fløjet til England og kom derfra til USA som medlem af den britiske gruppe videnskabsmænd, der deltog i arbejdet på fremstillingen af et kernevåben.

Samtidigt med, at Niels Bohr gik med til at deltage i projektet, startede han på eget initiativ en kampagne for at overbevise britiske og amerikanske statsledere om, at Sovjetunionen skulle informeres om projektets eksistens inden krigens udgang. For Niels Bohr nødvendiggjorde eksistensen af masseødelæggelsesvåben en åben verden, hvor alle videnskabelige og tekniske oplysninger skulle deles mellem nationerne for at undgå ubegrundet mistænksomhed og skæbnesvangre misforståelser. Niels Bohr kæmpede for denne sag lige til sin død i 1962.

<< Forrige side

Næste side >>