Marsgruppen – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Marsgruppen er en forskningsgruppe, som arbejder eksperimentelt med udforskning af overfladen af Mars. Vi er specielt interesserede i overfladematerialer - særligt mineralogi - ikke mindst i luftbåret støv, og både lokale og regionale vindforhold. Vores forskning er for en stor dels vedkommende baseret på de eksperimenter, vi har designet og bygget til Mars lander missioner.

Den 1. august 2014 annoncerede NASA at organisationen har udvalgt 7 eksperimenter til den næste store rover som skal sendes ud til Mars i 2020. I 2 af disse 7 eksperimenter er danske forskere inviteret med på det hold, som skal udvikle eksperimenterne til missionen. Det ene eksperiment, "Mastcam-Z" er en videreudvikling af de videnskabelige stereo-kamerer, som fløj på NASA's Curiosity-mission ("Mars Science Laboratory" - se mere herom nedenfor) - en væsentlig nyudvikling i de nye kameraer er at de nu bygges med zoom-linser. Både Kjartan Kinch og Morten Bo Madsen, begge fra Mars-gruppen er inviterede deltagere på det "Science Team", som står bag udviklingen af de nye kameraer. Det andet eksperiment, "MOXIE" (Mars OXygen In situ resource utilization Experiment) har til formål at afprøve produktion af oxygen (ilt) direkte fra Mars-atmosfæren. Morten Bo Madsen blev inviteret til at deltage for at arbejde på karakterisering af luftbåret støv, som man ved vil kunne give problemer for ilt-produktionen.

Ellers er vi mest optaget af vores deltagelse i NASA's store Mars Science Laboratory mission og man kan (med nogen forsinkelse) følge vores oplevelser og tanker via MSL bloggen, MSL bloggen.

26. november 2011 opsendte NASA den store MSL rover "Curiosity", som landede i Gale krateret på Mars tidligt om morgenen den 6. august 2012. Illustrationen ovenfor af den allersidste fase af landingen med nedsænkning af Curiosity fra SkyCrane vha. kabler skyldes NASA/JPL. Et forslag fra Marsgruppen om udførelse af en række eksperimenter ved hjælp af (næsten alle) de videnskabelige instrumenter om bord blev udvalgt af NASA og dette er baggrunden for vores deltagelse i missionen. Det betyder at et lille dansk forskerhold er og vil forblive direkte involveret i at planlægge og udføre eksperimenterne på Mars-overfladen i de kommende år, hvor Curiosity vil være aktiv i Gale krateret.

Medlemmer af det danske MSL-hold har sammen med kolleger på holdet fra USA, Tyskland, England og Frankrig arbejdet med analyse af småsten (clasts) nær Curiosity's landingssted. Analysen har vist at der engang har flydt floder i Gale-krateret, floder, som har transporteret, slebet og afrundet småsten på dette sted. Den lille film herover (på engelsk) er kreeret af Asmus Koefoed, dansk medlem af det videnskabelige hold på Curiosity, som en kunstnerisk illustration af dette arbejde, som han udførte en stor del af. Den resulterende fortolkning af resultaterne er også fint præsenteret i filmen.

Tilbage i 2008 i månederne maj til september opholdt det meste af Mars-gruppen sig i Tucson, Arizona for at arbejde i kontrolcenteret for NASAs Phoenix Mars Lander, der landede i Mars’ nordpolare område kl. 01:37 natten til mandag d. 26. maj 2008 (dansk tid). Phoenix (nedenfor) var den første sonde der gav et endeligt bevis for at der er vand-is på Mars ved at måle smeltepunkt og kogepunktet i en lille ovn.

Illustrationen ovenfor er en kunstnerisk fremstilling af, hvordan Phoenix landeren kunne se ud på Mars-overfladen, som stammer fra University of Arizona og NASA/JPL.