Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere fredag 16. november 2018 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Fredag 16. november 2018 kl. 09:00

Niels Bohr Institutets Temadag 2018

I år sætter Temadagen især fokus på Kvantefysikken, der har fået stor opmærksomhed de senere år. Niels Bohr Institutet er blandt de førende i verden, og der forskes bredt på feltet i bl.a. atomure, kvantecomputere, kvanteinternet, kvantekryptering samt præcisionsmålinger på atomart niveau.

Temadagen er for erhvervsaktive folkeskolelærere, gymnasielærere samt lærere ved de øvrige gymnasiale uddannelser, hvor der vil være foredrag med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

Hvordan bygger man en kvantecomputer? hvilke udfordringer ligger forude, og hvad kan man bruge den til. Hvad er et kvanteinternet, og hvad med kvantekryptering, er den virkelig 100% ubrydelig, og hvorfor? Biofysikken er også et stort forskningsområde, og i det gamle instituts laboratorier på Blegdamsvej arbejder man bl.a. med stamcelle- og kræftforskning. Hvordan foregår en skånsom kræftbehandling, og hvordan ser fremtiden ud for kræftforskningen?

Vi skal også høre om fremtidens superleder. Hvordan kan man transportere elektricitet uden modstand og energitab, er det muligt uden at køle superlederen ned? OG så til vejret: Vi har haft en historisk varm sommer i år, og mange har buddene været om fremtidens vejr. Er det klimaforandringerne, der slår igennem nu, og hvad er det, der skaber dette vejr?

Vi afslutter med Niels Bohr Arkivets nye leder Christian Joas, der vil give os en energisk 20 minutters gennemgang af kvantemekanikkens historie frem til i dag.

 

Se billeder fra dagen her:

Fredag 16. november 2018 kl. 09:00
Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet
festauditoriet, Bülowsvej 17, Frederiksberg.


Ankomst: Kl. 08:30 - 09:00
Kaffe/the og croissant. Senere formiddagskaffe og frokost.

Velkomst: Kl. 09:00 - 09:10

Der bydes velkommen af Institutleder Jan W. Thomsen, og formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening København/Sjælland, Erland Andersen. 

Konferencier: Jørgen Beck Hansen

 

09:15 - 09:55
Lene Oddershede, professor (StemPhys)

Fra fundamental lys-nanopartikel vekselvirkning til cancer behandling

Når  en metallisk nanopartikel rammes af lys, vil en del af lyset absorberes og energien frigives i form af varme til omgivelserne. Vi har i årevis forsket i denne fundamentale vekselvirkning mellem lys og nanoskopiske plamoniske partikler, som ikke er triviel, idet nanoskopiske partikler har ganske andre optiske egenskaber end det tilsvarende faste stof. Den frigivne varme kan bruges konstruktivt, f.eks. til at manipulere biogiske systemer, som reagerer på et varmesignal.

Specielt har laser opvarmede nanopartikler vist sig at have kæmpe potentiale til at minimere eller eliminere tumorer; også tumorer, som sidder på steder, som er umulige at nå med kirurgi, eller tumorer, som ikke reagerer på de eksisterende terapier. Jeg vil vise vores nyeste og lovende resultater fra cancerbehandling af mus vha. laser bestrålede nanopartikler. Og alt i alt giver dette foredrag et eksempel på, hvorledes grundvidenskabelige resultater med rod i fysik danner basis for medicinsk anvendelige terapier i form af fremtidens cancerbehandling. 

 Hent Lene Odderhedes præsentation her >>

10:00 – 10:40
Charles Marcus, professor (Center for Quantum Devices)

På engelsk:

Charles Marcus om at bygge en kvantecomputer

Professor Charles Marcus er en verdensførende topforsker inden for kvanteelektronik. Han kom til Niels Bohr Institutet i 2012 fra Harvard University i USA, hvor han med et professorat fra Villum Fonden og Danmarks Grundforskningsfond etablerede Center for Quantum Devices, der i dag er blandt Københavns Universitets største forskningscentre. Senere indgik de også et samarbejde med Microsoft, der flyttede ind på universitetet med deres egen forskningsafdeling. Microsoft-medarbejdere skal arbejde tæt sammen med instituttets forskere om at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer. 

 

Fra kl. 10:45 - 11:00 

 

 

11:00-12:00
Muligheder på NBI for Gymnasiet, Ungdoms-laboratoriet og Big Bang til Naturfag

Uddannelse:

  • Jørgen Beck Hansen, der også er dagens Konferencier, fortæller om muligheder på NBI for gymnasiet og folkeskolen.
     
  • Ian Bearden fortæller om mulighederne for Grundskolen, Gymnasiet og HTX at besøge Ungdomslaboratoriet på NBI. Hent præsentation her >>
    Se også en præsentation af ULAB: Dansk version / Engelsk version >>
     
  • Erland Andersen fortæller om Big Bang til naturfag, et efteruddannelsesforløb for naturfagslærere i grundskolen. 

 

Fra kl. 12:00 - 13:00

 

 

 

 

13:00-13:40
Anders S. Sørensen, professor (Teoretisk kvantefysik) 

Kvantekryptering og kvanteinternettet

Kvantemekanikken beskriver, hvad der sker i atomernes verden. Teorien er berygtet for at være meget svær at forstå, fordi dens beskrivelse af verden er så langt fra det, vi er vant til fra vores dagligdag. F.eks. kan et atom på sin vis være to steder på en gang. Gennem de sidste snart 100 år har vi med eksperimenter bekræftet kvantemekanikkens forudsigelser med stor nøjagtighed, og disse eksperimenter viser meget klart, at verden ikke er, som vi gik og troede: Et atom er ikke kun et sted af gangen.

I dag forsøger vi indenfor forskningsfeltet kvanteinformation at udnytte kvantemekanikkens besynderlige egenskaber til at lave ny informationsteknologi. Ved at udnytte, at såkaldte kvantebit kan være både nul og et på samme tid, opstår der helt nye muligheder. Ved at sende kvantebits gemt i enkelte fotoner over lange afstande kan man f.eks. lave ubrydelige koder, som er umulig at aflytte. På Niels Bohr Instituttet arbejder vi på at udvikle et globalt kvanteinternet, hvor man kan sende kvanteinformation over hele verden.

I foredraget vil jeg give en introduktion til kvantekommunikation og til hvordan vi i dag prøver at bygge et kvanteinternet.

Hent Anders S. Sørensens præsentation her >>

   

13:45-14:25
Brian Møller Andersen, lektor (X-ray and Neutron Science)

Superledere

I dette foredrag vil jeg forklare de basale egenskaber ved fænomenet superledning. Superledere er kendte for deres nul-modstand mod elektrisk strøm, men besidder også en række andre meget spændende magnetiske egenskaber. Jeg vil diskutere diverse anvendelser af superledning, samt status på forskningen inden for udvikling af nye høj-temperatur superledere. Der vil også under foredraget være diverse demo forsøg, hvor man får mulighed for at “lege” med superledere.

 Se præsentationen om superledere >>

 

Fra kl. 14:30 - 14:45 

 

14:45-15:25
Jens Hesselbjerg Christensen, professor (Is og Klima)

Fremtidens vejr

Efter en sommer, hvor vejr og klima fyldte meget i overskrifterne og næsten alle i Danmark oplevede en usædvanlig sommer med både varme, hede, sol og tørke, der ikke rigtig har været målt tilsvarende, siden Danmarks Meteorologiske Institut startede systematiske landsdækkende vejrobservationer i 1872, har spørgsmålet lydt: Er dette den slags somre, vi skal indstille os på at opleve flere af i takt med at den globale temperatur stiger?

Men hvordan kan vi overhovedet svare på dette spørgsmål? I dette foredrag gør jeg rede for nogle af de underliggende fysiske mekanismer i klimasystemet, som gør at det er muligt at lave vejrudsigter og prognoser for klimaet under visse givne forudsætninger. På dette grundlag vil jeg give et kik ind i fremtidens vejr bl.a. med hjælp fra de mest avancerede klimamodeller, som anvendes til formålet.

 

15:30-16:00
Christian Joas (Niels Bohr Arkivet)

På engelsk:

Keeping the Copenhagen Spirit alive: Quantum physics in Copenhagen throughout the twentieth century

Copenhagen—few place names evoke stronger associations among physicists. Not only was Niels Bohr’s Institute for Theoretical Physics in Copenhagen a key context for the genesis of quantum mechanics, the city also lent the most prominent interpretation of the theory its name. After Niels Bohr’s 1922 Nobel Prize in Physics, it became the place to be for physicists. They came from all over the world, attracted by Bohr’s “Copenhagen school” of atomic physics and by a unique confluence of factors that Bohr’s student Werner Heisenberg in 1930 dubbed the “Copenhagen spirit.” From the 1930s onwards, Bohr redirected his Institute’s research into work on nuclear physics and biophysics, again with much success. 

It is less well known that Bohr’s Institute continued to play a key role in physics also after World War II and well beyond its founder’s death in 1962. Niels Bohr’s son Aage in the 1950s founded his own “Copenhagen school”: Copenhagen became a central place in nuclear structure physics, and the Niels Bohr Institute (named so in 1965) continued to attract researchers from Europe, the US, and even from across the Iron Curtain. In 1975, Aage Bohr and Ben Mottelson were awarded the Nobel Prize in physics. Since then, the Niels Bohr Institute has moved on to yet other areas of physical research. What were the reasons for the Institute’s success before and after World War II, and what were (and still are?) the secrets of the “Copenhagen spirit?” In my talk, I will present a short history of quantum physics in the twentieth century and discuss what made Copenhagen so special.

16:00 - 16:10

Konferencier:
Jørgen Beck Hansen, lektor (Discovery Center)

Tak for i dag.

 

 


Vi har fuldt booket for stande på Temadagen i år, så ikke flere tilmeldinger.