Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere fredag 10. november 2017 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Mød os > TEMADAG for gymnasie- og folkeskolelærere > Temadag 2017

Niels Bohr Institutets årlige Temadag er for erhvervsaktive lærere på gymnasiet, htx og hf samt folkeskolen, hvor der vil være foredrag med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

Prisen for at deltage er 300 kr. inkl. forplejning. Pengene kan ikke refunderes, og hvis man er forhindret i at deltage, må en anden lærer på skolen meget gerne overtage pladsen.

Fredag 10. november 2017 kl. 09:00

Niels Bohr Institutets Temadag 2017

Forskningen i fysikkens univers spænder bredt, og på dette års Temadag vil forskerne bl.a. fortælle om deres resultater indenfor kræft- og celleforskning, partikelfysik, klima og astronomi samt DNA-forskning. Vi har fået to nye grundforskningscentre, et center der vil forske i fremtiden kvantenetværk, og et center der vil kigge tilbage i tiden på de første galakser i universet. Kom og hør om deres planer for disse centres forskning, og om den nye efteruddannelse af fysiklærere, der foregår i samarbejde med Niels Bohr Institutet.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Tid: Fredag 10. november 2017 kl. 09:00
Sted: Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet, festauditoriet på Bülowsvej 17
Arrangør: Niels Bohr Institutet
Tilmeldingsfrist: Fredag den 3. november kl. 23.59
 

  

Ankomst: Kl. 08:30 - 09:00

Kaffe/the og croisant. Senere formiddagskaffe og frokost.

 

09:00 - 09:15 - Velkomst
Der bydes velkommen af Dekan og tidligere Institutleder på Niels Bohr Institutet John Renner Hansen, og næstformand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening København/Sjælland, Gitte Bailey Hass. Konferencier: Jørgen Beck Hansen

09:00 - 09:15
John Renner Hansen, Dekan ved det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet


Der bydes velkommen af Fakultetets Dekan og forhenværende Institutleder John Renner Hansen.

09:15 - 09:45
Troels C. Petersen, lektor (Discovery Center)

Jagten på mørkt stof ved CERN’s LHC accelerator

Vores Univers har vist sig ikke kun at bestå af atomer, men faktisk hovedsagligt af noget, som ikke udsender lys og som vi kun kan se tyngdekraften fra. Dette "mørke stof" består tilsyneladende af en type partikler, som vi ikke kender, og derfor er jagten på disse mørkt stof partikler i fuld gang, ikke mindst ved CERN’s LHC accelerator.
 

Jeg vil fortælle om CERN’s LHC accelerator og om hvordan man der (og andre steder) søger efter mørkt stof, gåden om hvilken er en af det 21. århundredes største udfordringer.

 

Troels vil foruden sit foredrag også fortælle om Danmarks Fysik- og Kemilærerforening nye projekt om efteruddannelse af fysiklærere i sammenarbejde med Niels Bohr Institutet.

09:45 – 10:15
Jes Kristian Jørgensen, lektor (Astrofysik og Planetforskning) 

Livets byggesten i Rummet

Astronomer fra blandt andet Niels Bohr Institutet har brugt ALMA til at observere stjerner af Solens type på et meget tidligt tidspunkt i deres dannelsesproces, og omkring en af dem er der fundet spor af methylisocyanat – en af livets byggesten. Det er første gang, at netop dette molekyle er fundet ved den type tidlige stjerner; protostjerner. Den slags stjerner er magen til den, som Solsystemet udviklede sig fra i sin tid. Opdagelsen kan hjælpe astronomerne til at forstå, hvordan livet opstod på Jorden.

 

Det var Jes Jørgensen fra Niels Bohr Institutet, som stod bag den første opdagelse af sukker-lignende molekyler i det samme system: "Vi er lige i de første stadier til at kortlægge den komplekse kemi der foregår omkring disse unge stjerner. At identificere disse molekyler og forstå deres oprindelse er en stor opgave, som kræver et tæt samarbejde mellem astronomer, der kan observere molekylerne i rummet, og kemikere der kan måle deres egenskaber i laboratorier på Jorden – men med sådan et samarbejde kan vi forhåbentlig komme tættere på et svar på, hvilken rolle disse organiske molekyler spiller i udviklingen på andre planeter."

  

 

 

Fra kl. 10:15 - 10:45

 

 

10:45-11:15
Heloisa Bordallo, lektor (X-ray and Neutron Science)

På engelsk:

Kræftbehandling uden bivirkninger

De mest almindelige behandlinger mod kræft er strålebehandling og kemoterapi, men de slår ikke kun kræften ihjel, de har bivirkninger og skader også det raske væv. Desuden er deres virkning begrænset, når kræften har bredt sig i kroppen. Forskere på Niels Bohr Institutet arbejder derfor på at udvikle en skånsom behandling, der ved at ’snyde’ kræftcellerne til at optage cellegift kun slår selve kræftcellerne ihjel uden at raske celler rammes af giften.

 

Hør Heloisa fortælle om metoden til at sende cellegift rundt i kroppen med reduceret giftvirkning, der derfor potentielt er mere sikkert for kroppens raske celler.

11:15-11:45
Mogens Høgh Jensen, professor (Biokompleksitet)

Proteiners betydning for kontrol af sygdomme

Specielle proteiner har stor betydning for cellers funktion, og de spiller en vigtig rolle i immunforsvarets processer og effektivitet. Forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet har observeret, hvordan koncentrationer, der varierer i tid kan påvirke celler, og de har påvist eksistensen af en mekanisme, som på en ny måde kan kontrollere produktionen af proteiner, der sættes i forbindelse med bekæmpelse af sygdomme, heriblandt kræft og Alzheimers.

 

Dannelsen af bestemte proteiner er helt afgørende for, hvordan levende organismer fungerer. Det har længe været påvist, at mange af de vigtigste proteiner varierer i koncentration i bestemte tidsintervaller. Man siger, at koncentrationen ’svinger’, men præcis hvorfor koncentrationen ´svinger´, det har man først forstået nu.

 

Hør Mogens Høgh fortælle om det særlige protein, NF-kB, som dannes inde i cellerne, og som har stor betydning for kontrol af sygdomme.

 

 

11:45-12:00
Uddannelse: 
Jørgen Beck Hansen, der også er dagens Konferencier, fortæller om muligheder på NBI for gymnasiet og folkeskolen.

Ian Bearden fortæller om mulighederne for Gymnasiet og HTX at besøge Ungdomslaboratoriet på Niels Bohr Institutet.

 

 

 

  

  

 

Fra kl. 12:00 - 13:00

 

 

13:00-13:30
Helle Astrid kjær, postdoc (Is og Klima)

Syreforurening i atmosfæren

Ny forskning viser, at menneskers forurening med syre i atmosfæren nu næsten er tilbage til det niveau, der var før forureningen startede med industrialiseringen i 1930’erne. Vi kan se, at forureningen af syre i atmosfæren fra industrien er faldet drastisk siden menneskets forurening med syre tog fart i 1930’erne og toppede i 1960- og 70'erne. I 1970'erne vedtog man i både Europa og USA ’The clean air act ammendments’, som krævede filtre på fabrikker og dermed mindskede udledningen af syre, og det er dét, vi nu kan se resultatet af.
 

Hør Helle fortælle hvorfor forureningen med syre i atmosfæren nu næsten er nede på det niveau, der var før forureningen rigtigt tog fart i 1930’erne. 

13:30-14:00
Peter Lodahl, professor (Quantum Photonics, Center for hybride kvantenetværk, Hy – Q)

Fremtidens Internet

Med forskningscenteret Hy – Q vil centerleder og professor Peter Lodahl skabe kvantefysiske objekter, som aldrig har eksisteret i den fysiske verden; egentlige kvantenetværk. Ambitionen er at skubbe grænserne for, hvor store og komplekse kvantenetværk, det er muligt at skabe.
 

Hvis han lykkes – og det er der gode grunde til at tro, han gør – kan det ultimative resultat blive et kvanteinternet. Peter Lodahl vil fortælle om hvordan et kvanteinternet vil transformere den måde vi kommunikerer i dag. 

 

  

Fra kl. 14:00 - 14:30

 

  

14:30-15:00
Jonathan Selsing, PhD studerende ved Dark Cosmology Centre

Jonathan var direkte involveret i den store opdagelse af neutronstjernesammenstødet og detektionen af tyngdebølgerne - han afløser Sune Toft, der er blevet forhindret i at deltage.

Tyngebølger, kilonovaer og historien om oprindelsen af guld

Den 17. august 2017 åbnede der sig et nyt vindue mod universet. Den samtidige uafhængige detektion af tyngdebølger fra sammenstødet mellem to “lette” objekter, og gammastråler fra et kort gammaglimt, signalerede begyndelsen på det vi nu kalder multi-messenger-æraen.

 

I denne nye astronomiske tidsalder, kan vi blandt andet bruge tyngebølgerne til at fortælle os hvor vi skal kigge, hvis vi vil se de mest energiske fænomener i universet. I tilfældet d. 17. august viste de efterfølgende observationer, hvad vi kalder en kilonova. I lyset fra denne kilonova, ser vi med stor sandsynlighed den direkte dannelse af de tungeste grundstoffer der findes i universet - såsom guld, platin og uran.

 
15:00-15:30
Anja C. Andersen, lektor (Dark Cosmology Centre)

Kosmisk støv

Kosmisk støv, der findes i galakser som vores egen Mælkevej, dannes i stjerner, hvorefter det bliver blæst ud i rummet. I gas- og støvskyerne bliver nye stjerner dannet. Støvkorn har vist sig at være en altafgørende rolle for, at stjerner og planeter kan dannes.

15:30-16:00
Eske Willerslev, professor (Centre for GeoGenetics)

Menneskets vandringer og min vej ind i forskningen

Han er genetiker og en legende i DNA-forskning. Han har forlængst slået sit navn fast internationalt. Den verdensberømte evolutionsbiolog ved Cambridge University og Københavns Universitet, Eske Willerslev, kigger på DNA i alt fra ældgamle knogler til iskerner. Og så stiller han afgørende forskningsspørgsmål som: Hvorfor uddøde mammutterne? Hvem var de første folk i Amerika? Og hvor stammer vi fra?

 

Se her et foredrag her fra 2013 optaget på Niels Bohr Institutet, hvor han fortæller om hvordan DNA afslører fortidens liv i Grønland.

16:00 - 16:10

Konferencier:
Jørgen Beck Hansen, lektor (Discovery Center)

Tak for i dag.