Uranus – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Almanakken > Planeterne i solsystemet > Uranus

24. september 2009

Uranus

Uranus blev opdaget af William Herschel i 1781. Den er den første planet, der blev opdaget siden oldtiden og den første , der er blevet opdaget ved hjælp af en kikkert. Den kan på en mørk klar aften lige akkurat skimtes med det blotte øje. I en stjernekikkert ses den som en ganske lille blålig skive.

Planetens rotationsakse er ikke nogenlunde vinkelret på dens baneplan som det er tilfældet for de andre planeter. Dens akse ligger tværtimod næsten i baneplanet.

Uranus og den lidt mindre Neptun regners ofte blandt gasplaneterne ligesom Jupiter og Saturn. Den har ligesom de to større planeter ikke nogen fast overflade, men den indre opbygning er anderledes. Den indeholder store mængder is - først og fremmest frosset vand, metan mv. Derfor bruger mange astronomer betegnelsen isplaneter om Uranus og Neptun.

Hele 2015 står Uranus i stjernebilledet Fiskene. Den er i opposition til Solen 15. oktober og kan om efteråret ligesom Neptun ses det meste af natten.

Faktaboks: Uranus
Ækvatordiameter: 51118 km, 4.010 x Jordens
Masse: 86.667·1024 kg, 14.500 x Jordens
Massefylde: 1.300 g/cm3, 0.240 x Jordens
Tyngdeacceleration: 8.8 m/s2, 0.900 x Jordens
Rotationstid: 17.23 timer, 0.718 døgn
Ækvatorhældning: 0.8°
Omløbstid om Solen: 83.75 år
Banehastighed i middel: 6.8 km/s
Middelafstand fra Solen: 19.22 AE, 2875 mill km
Mindste og største afstand fra Solen: 18.33 AE, 20.10 AE
Baneexcentricitet: 0.046
Banehældning: 0.8°
Antal kendte måner (2014): 27