Neptun – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Almanakken > Planeterne i solsystemet > Neptun

24. september 2009

Neptun

Neptun er den yderste planet i Solsystemet. Dens lys er så svagt at den ikke kan ses med det blotte øje og selv i en astronomisk kikkert ses den kun som en lille grønlig prik, som sjældent kan skelnes fra en stjerne.

Neptun blev opdaget i 1846 af Johann Galle efter at Urbain le Verrier havde forudsagt dens position på himlen. I årene op til Neptuns opdagelse havde astronomerne bemærket små, men tydelige uregelmæssigheder i Uranus' banebevægelse. Alexis Bouvard påviste, at disse uregelmæssigheder skyldtes tyngdepåvirkninger fra en dengang ukendt planet udenfor Uranus' bane. Uranus er den første planet, der blev fundet ud fra en matematisk analyse af dens påvirkning af en anden planets bane.

Ligesom Uranus indeholder Neptun så meget is i form af frosset vand, ammoniak og metan at den ofte kaldes en isplanet og ikke en gasplanet.

Neptun står hele året i stjernebilledet Vandmanden. Den er i opposition til Solen 2. september og er ligesom Uranus oppe om natten hele efteråret.

Faktaboks: Neptun
Ækvatordiameter: 49528 km, 3.880 x Jordens
Masse: 102.828·1024 kg, 17.204 x Jordens
Massefylde: 1.760 g/cm3, 0.320 x Jordens
Tyngdeacceleration: 11.2 m/s2, 1.140 x Jordens
Rotationstid: 16.10 timer, 0.671 døgn
Ækvatorhældning: 1.8°
Omløbstid om Solen: 163.72 år
Banehastighed i middel: 5.5 km/s
Middelafstand fra Solen: 30.11 AE, 4504 mill km
Mindste og største afstand fra Solen: 29.84 AE, 30.38 AE
Baneexcentricitet: 0.009
Banehældning: 1.8°
Antal kendte måner (2014): 14