Så er der grønt lys for bygningen af E-ELT – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2014 > Så er der grønt lys fo...

04. december 2014

Så er der grønt lys for bygningen af E-ELT

Verdens største teleskop

ESO Council har nu vedtaget at starte det nye store europæiske teleskop E-ELT (European Extremely Large Telescope) per 1.januar 2015. Dermed er første fase af bygningen af verdens største teleskop gået i gang - med dansk deltagelse. Det vil koste omkring en milliard Euro til første fase af byggeriet af et fuldt fungerende teleskop med tilhørende sæt af nyskabende instrumenter. Teleskopet er sat til at kunne tages i brug om ti år.

E-ELT bliver et teleskop med en diameter på 39 meter. Det vil kunne indfange både synligt lys og infrarødt lys. Det bliver bygget på Cerro Armazones i Chiles Atacamaørken, 20 km fra det andet ESO teleskop VLT på Cerro Paranal. Det nye teleskop vil blive verdens største ’øje mod himlen’. (Credit: ESO/L. Calçada) 

E-ELT er et teleskop, som kan indfange både synligt lys og infrarødt lys. Det får en åbning på 39 meter, og det bliver bygget på bjerget Cerro Armazones i Atacamaørkenen i Chile, 20 kilometer fra det andet store ESO teleskop VLT på Cerro Paranal. Det bliver verdens største ’øje mod himlen’.

”Det er et kæmpe skridt fremad for europæisk astronomi og et historisk øjeblik, hvor Europa for første gang siden starten af 1900-tallet igen tager førertrøjen på og tager ansvar for den globale udvikling i astronomisk forskning”, udtaler astronom Uffe Gråe Jørgensen, leder af forskningsgruppen, Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og dansk medlem af ESO's Council.

Med det nye teleskop vil der kunne skabes nye videnskabelige opdagelser indenfor områderne exoplaneter (en exoplanet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen), sammensætningen af stjerner i både nære galakser og fjernere dele af universet.

Fantastisk nyhed for dansk og europæisk astronomi

”Dette er en fantastisk nyhed for dansk og europæisk astronomi. E-ELT er et flagskib i udforskningen af verdensrummet og de dele af astrofysikken, som E-ELT vil give et gigantisk løft, er helt centrale i dansk astrofysik. Særligt er de to nævnte studieområder, nemlig exoplaneter og de fjerneste, første galakser i universet meget aktive forskningsfelter i Danmark. Det er også særdeles gode nyheder for de danske universiteter, som har valgt at investere betragtelige beløb i dansk deltagelse i projektet. Nu er projektet på skinner, og vi kan endelig gå i gang med at realisere drømmen”, siger en meget glad Johan Fynbo, professor i Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Professor i observationel asteroseismologi og exoplanetforskning Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophyscs Centre på Aarhus Universitet er lige så begejstret: "Vi får virkelig noget for pengene med E-ELT. Vi er specielt interesserede i mulighederne for at analysere atmosfæresammensætningen på de jordlignende exoplaneter. Hvis der oven i købet viser sig at være bioindikatorer, som for eksempel iltmolekyler, er det et klart tegn på, at der er liv som vi kender det på exoplaneten".

Billedet af E-ELTs nye hjemsted er taget fra det nærliggende Paranal observatorium i november 2014. Toppen af bjerget Cerro Armazones er ved at blive jævnet, og man ser den nye brede vej, som er ved at blive anlagt op til bjergtoppen. (Credit: ESO/G. Lambert)

I Chile er der allerede foretaget en del forberedende arbejder på toppen af Armazones, og de næste par år bliver meget spændende. Kontrakterne for kuppel og hovedstrukturen er de største ESO-kontrakter nogensinde, og de bliver indgået i løbet af det næste år.

Finansieringen

I juni 2012 godkendte ESOs Council bygningen af E-ELT på betingelse af, at kontrakter på mere end 2 millioner Euro kun kunne aftales, når teleskopets fulde udgiftsbudget (1.083 millioner Euro) var sikret 90 procent. Der blev gjort en undtagelse med hensyn til arbejdet med fundamentet på bjerget, så dette arbejde startede med første spadestik i juni 2014, og det forløber efter planen.

Ti procent af projektomkostningerne er i øjeblikket overført til fase to. Nu, da Polen er kommet med i ESO, har deltagerlandene garanteret mere end de nødvendige 90 procent til fase et’s gennemførelse. Det nye medlem, Brazilen forventes at kunne garantere sit nationale bidrag i løbet af få år.

Det er besluttet af ESOs Council, at fase ét af bygningen af 39 m teleskopet kan fortsætte. Det er sket for ikke at forsinke projektet. Den opnåede finansiering omfatter kontrakterne til teleskopets kuppel og hovedstruktur. De bliver indgået sent i 2015. Det bliver de hidtil største ESO-kontrakter, og de vil sikre, at der bliver bygget et fuldt funktionsdygtigt teleskop.

De dele af projektet, som endnu ikke er finansierede omfatter dele af den adaptive optik, noget af instrumenteringen, de inderste fem ringe af delspejle i teleskopets hovedspejl (som består af i alt 210 delspejle) samt et antal reserve-delspejle, som er nødvendige for at sikre en mere effektiv drift at teleskopet i fremtiden. Når der bliver tilvejebragt flere midler til projektet, bliver disse dele sat i arbejde. Uden dem vil teleskopet stadig kunne fungere og bidrage med helt nye videnskabelige gennembrud, og det forventes, at blandt andet bidragene fra det nye ESO-medlem, Brazilien vil være en stor hjælp til den endelige færdiggørelse af E-ELT.

"De midler, som nu er sikrede, giver os mulighed for at bygge et fuldt fungerende E-ELT, som bliver det kraftigste af alle de meget store teleskoper, som for tiden er under planlægning. Vi får mulighed for at samle mere lys ind, og vi får de bedst mulige instrumenter. Med det nye teleskop vil vi blandt andet kunne vurdere forholdene på jordlignende exoplaneter, vi vil bedre kunne se enkeltstjerner i de nærmeste galakser, og vi kan studere de fjernere dele af universet i endnu bedre detaljer," slutter ESOs generaldirektør, Tim de Zeeuw.

Ved et møde i ESOs øverste myndighed, Council den 3. december 2014 blev der givet grønt lys for bygningen af European Extremely Large Telescope (E-ELT) i to faser. Fase et omfatter udgifter på omkring en milliard Euro, og det vil sikre, at der indenfor ti år bliver bygget et fuldt funktionsdygtigt teleskop inklusive en række nye kraftige instrumenter. (Credit: ESO)

Johan Fynbo, professor, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, 3532-5983, 2875-5983, jfynbo@nbi.ku.dk

Uffe Gråe Jørgensen, lektor og leder af forskningsgruppen, Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, 3532-5998, 6130-6640, uffegj@nbi.dk