Varme og smeltning på toppen af Grønlands iskappe – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2012 > Varme og smeltning på ...

02. august 2012

Varme og smeltning på toppen af Grønlands iskappe

På toppen af den cirka 3 km tykke iskappe på Grønland er temperaturen normalt omkring minus 10-15 grader C om sommeren og ca. minus 60 grader om vinteren. I år har forskere fra Niels Bohr Institutet observeret plusgrader og en betydelig opvarmning og smeltning af det øverste 1½ meter lag sne ved NEEM-iskerneboreprojektet i det nordvestlige Grønland.

Satellitbilleder viser udbredelsen af smeltning af overfladen
af Grønlands indlandsis. Til venstre ses situationen den
8. juli, hvor omkring 40 procent af iskappens overflade var
udsat for smeltning, og det højre billede fra den 12. juli viser,
at smeltningen er øget dramatisk med smeltning af omkring
97 procent af iskappens overflade. NEEM-boreprojektet
(sort prik) er i det nordvestlige Grønland på iskappen, ca.
500 km øst for Thule. (NASA)

NEEM-iskerneboreprojektets lejr ligger ca. 500 km øst for Thule, og forskerne er meget afhængige af vejret – blandt andet fordi transporten ind og ud af lejren sker med Herkulesfly, der er udrustet med særlige ski for at kunne lande på isen, og flyene har svært ved at lande og komme i luften igen, hvis isen er for varm og klistrer til skiene. De kan heller ikke flyve i dårligt vejr med snestorm. Så forskerne har en vejrstation og er meget dygtige til at forudsige vejret.

"Allerede fire dage før kunne vi se, at varmen ville komme – og vi kunne knapt nok tro det! – over én plusgrad. Det er aldrig tidligere hændt", fortæller Paul Vallelonga, iskerneforsker i Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Men varmen kom som forudsagt, og fra den 11. til den 15. juli var luften op til 1½ grad C, og sneen var på smeltepunktet – men ikke kun på overfladen.

Forskerne graver regelmæssigt et dybt
hul på 1-2 meter. Fra hullets væg udtager
man prøver af sneen fra top til bund for at
måle indholdet af forurening og støv, der
blæser ind over iskappen. Men man
kunne også følge varmeudviklingen ved
NEEM-lejren i det nordvestlige Grønland.

Sneen opvarmes

Som et led i forskningen om nutidens klima graver man regelmæssigt et dybt hul på 1-2 meter. Et to meter dybt hul giver informationer om tre års nedbør. Fra hullets væg udtager man prøver af sneen fra top til bund for at måle indholdet af forurening og støv, der blæser ind over iskappen. Men man kunne også følge varmeudviklingen.

"Dagen efter den påbegyndte varme var de øverste 12 cm sne tæt på smeltepunktet, og efter bare to dages varme var de øverste 70 cm over frysepunktet. Der blev dannet små vanddråber, der sivede nedad i isen til de koldere lag, hvor de frøs til is og ligefrem dannede et 5 cm tykt islag", fortæller Paul Vallelonga.

Det blev ovenikøbet regnvejr, som bidrog med yderligere opvarmning af sneen. Den 15. juli registrerede de opvarmning af sneen og nedsivning af smeltevand i en dybde af 1,5 meter.

Paul Vallelonga følger varmeudviklingen
ned gennem sneen, hvor de øverste 1,5
meter var over frysepunktet. Der blev
dannet små vanddråber, der sivede ned-
ad i isen til de koldere lag, hvor de frøs
til is og ligefrem dannede tykke islag.

 

Temperaturstigning og havstigning

Fra tidligere forskning har man registreret smeltelag fra årene 1946 og fra 1889. Så opvarmning er sket tidligere i historien. Men de seneste 20 år er temperaturen steget med 1-2 grader i Grønland. Satellitobservationer af iskappen viser, at iskappen mindskes ved kysterne, hvor den dels brækker af som isbjerge og dels smelter og flyder ud i havene. Det betyder, at havene vil stige i fremtiden.

"Vores beregninger viser, at det globale havniveau vil stige med 0,9-1,6 meter inden år 2100", siger Dorthe Dahl-Jensen, professor og leder af Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Men det skyldes dog ikke udelukkende smeltningen af den grønlandske iskappe. Hun forklarer, at 45% af havstigningen vil komme fra små gletchere forskellige steder på Jorden, 45% vil komme fra de store iskapper, mens 10 % skyldes havvandets opvarmning og udvidelse.