Udledning af metan kan spores tilbage til Romertiden – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2012 > Udledning af metan kan...

03. oktober 2012

Udledning af metan kan spores tilbage til Romertiden

Udledninger af drivhusgassen metan til atmosfæren kan spores tusinder af år tilbage i den grønlandske indlandsis. Med særlige analysemetoder har forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet opklaret, hvor meget metan, der kommer fra naturens kilder, og hvor meget, der skyldes menneskenes aktiviteter. Resultaterne går helt tilbage til Romertiden og frem til idag, hvor mere end halvdelen af udledningerne nu er menneskeskabte. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Nature.

Rismarker er vådområder og bidrager med omkring
20 procent af metanudledningen til atmosfæren i
dag.

Metan er en vigtig drivhusgas, der i dag dels udledes fra kilder i naturen og dels fra menneskeskabte aktiviteter. Der er naturlige variationer fra naturens kilder, som skyldes klimaet, f.eks. udledes der metan fra bakterier i vådområder, og i tørre perioder udledes der mindre, da vådområderne mindskes.

Udledninger af metan til atmosfæren kommer også fra menneskenes handlinger. F.eks. udledes der metan fra rismarker, der jo er vådområder, og der udledes metan fra afbrænding af træer, enten afbrænding af skovområder til opdyrkning eller brugen af brændsel i ovne. Også energiproduktion med kulafbrænding udleder metangasser.

Men hvordan kan man skelne, hvor metangasserne kommer fra?

Forskellige kilder kan skelnes

"De forskellige kilder til metan har forskellige isotop-sammensætninger. Den metan, der produceres ved afbrænding af biomasse som træ indeholder  mere af den tungere isotop (kulstof-13) i forhold til den lette isotop (kulstof-12), der produceres i vådområder", fortæller Professor Thomas Blunier, Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Skovbrande og afbrænding af træ udleder 'tung' metan, som
kan spores i analyser af iskerner fra iskappen på Grønland.
(Foto: John Tuttle, FWS)

Forskerne har målt metan-isotopsammensætningen i iskerner, som er boret op fra den grønlandske iskappe ved NEEM-projektet i det nordvestlige Grønland. Iskappen er dannet af den sne, der år efter år falder og bliver liggende, og som efterhånden bliver trykket sammen til is. Isen indeholder små luftbobler fra atmosfæren i sneen, som faldt, og ved at analysere luftsammensætningen, kan man få en klimakurve, som år for år fortæller om både temperaturen og metanindholdet.

Spørgsmålet er, hvor langt tilbage mennesket har haft indvirkning på metankoncentrationen i atmosfæren?

Metanudledning topper nu

"Vi har analyseret metan-sammensætningen mere end 2.000 år tilbage i tiden, Vi kan se, at allerede for 2.100 år siden under Romertiden, udbredte nogle kulturer sig og brændte store mængder træ til brændsel i ovne for at arbejde med metaller, der kræver stor varme til bearbejdning. Niveauet var dog stadigt lavt. Næste markante stigning var under Middelalderen omkring 1.000 år før nu. Det var en varm periode, og den var tør, så der var mange skovbrande, der udledte metan, mens vådområderne svandt ind og formindskede metanudledningerne dérfra. Også under den såkaldte 'lille istid' (mellem 1350 og 1850), som var en meget kold og tør periode, finder vi udledninger fra naturlige skovbrande og skovrydning. Men siden omkring år 1800, hvor den industrielle revolution tog fart, og hvor der er sket en stor befolkningstilvækst, er udledningerne steget voldsomt", siger Thomas Blunier.

Isotopkurven viser, at udledningerne af drivhusgassen metan
har flere højdepunkter indenfor de seneste 2.100 år. 1: Under
Romertiden, hvor der blev afbrændt meget træ til opvarmning
og forarbejdning af metaller. 2: Under den varme Middelalderen,
hvor skove brød i brand. 3: I den 'lille istid', som var en meget
kold og tør periode. 4: Metan-koncentrationen er steget
dramatisk siden ca. år 1800, hvor industrialiseringen tog fart
og satte gang i energiproduktion og madproduktion på f.eks.
rismarker.

Analyserne viser, at fra omkring år 1800 er der store stigninger, som er menneskeskabte. Cirka halvdelen stammer fra produktion af mad - især rismarker og kvægbrug. Så udledes der en masse fra forrådnelse af organiske materialer, der er deponeret, og der udledes metan fra afbrænding af kul til energiforsyning.

"Det er en overraskelse i hvilket omfang vores forfædre var istand til at have indflydelse på udledningerne af metan med deres aktiviterer. Den generelle tendens fra 100 år før vor tidsregning til år 1600 viser en sammenhæng mellem den øgede stigning i inddragelse af land til dyrkning og udledning af biogen metan. I dag stammer halvdelen af metanudledningerne fra menneskets handlinger", siger Thomas Blunier.

Artikel i Nature >>