Succesfuld landing på Mars – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2012 > Succesfuld landing på ...

06. august 2012

Succesfuld landing på Mars

Mandag den 6. august. Klokken er 6.30 her i Danmark, og ifølge planen skal NASA's sonde Curiosity lande på Mars indenfor den næste time. Danske forskere fra Niels Bohr Institutet er med i projektet, og Morten Bo Madsen, der leder den danske Mars-forskningsgruppe, befinder sig i NASA's kontrolcenter i Pasadena i Californien, hvorfra han rapporterer hjem til Tycho Brahe Planetariet, hvor hundreder af mennesker er samlet for at følge landingen.

Hundreder af mennesker var mødt op i Tycho Brahe
Planetariet for at følge landingen af NASA's sonde
Curiosity på Mars. Landingen blev kommenteret af
de danske Marsforskere fra Niels Bohr Institutet,
der deltager i missionen.

Raketten blev sendt afsted den 26. november 2011, og efter en rejse på 566 millioner kilometer gennem rummet nærmer landeren med roveren Curiosity sig nu Mars. På NASA-tv følger vi landingen, som kommenteres af Kjartan Kinch, en af forskerne i den danske Mars-gruppe på Niels Bohr Institutet.

"Stand by 1", lyder det kl. 7.10 fra landingsteamet i NASA's kontrolcenter. Kjartan Kinch fortæller, at sonden nu befinder sig 1 km fra overfladen – 500 meter, nu går det stærkt. Men informationerne fra sonden er 14 minutter forsinkede på grund af den lange afstand, så sonden er sikkert landet – man ved det bare ikke endnu.

Landingen kommenteres af Kjartan Kinch (til venstre),
en af forskerne i en danske Mars-gruppe på Niels Bohr
Institutet.

Pludseligt ryger forbindelsen til NASA. Så kommer der en sms fra Morten Bo Madsen "Kære alle, det lykkedes, den er landet". Forbindelsen genetableres, og der er vild jubel i NASA's kontrolcenter. Landingsteamet har fuldført deres arbejde. Nu skal de ca. 300 forskere og ingeniører i gang med deres arbejde – udforskningen af Mars.

Mars' fortid udforskes

Roveren Curiosity er nu landet præcist som planlagt i det store krater, Gale, der ligger mellem den nordlige og sydlige halvkugle. Det kæmpestore krater er 154 kilometer i diameter og kraterets sider er 5 kilometer høje. Midt i dette krater ligger et bjerg, Mount Sharp, som er ca. 5,5 km højt. Morten Bo Madsen fortæller, at det område er særligt interessant, fordi man i de nederste lag af Mount Sharp kan finde nogle af de ældste sedimenter fra planetens fortid for mere end 3½ milliard år siden, hvor miljøet var helt anderledes end idag. Dengang var der flydende vand på overfladen af Mars, og formålet med projektet er at blandt andet at undersøge sedimenterne for organiske forbindelser, som er en af forudsætningerne for liv.

Roveren Curiosity er nu landet præcist som plan-
lagt i det store krater, Gale, der ligger mellem den
nordlige og sydlige halvkugle. Det kæmpestore
krater er 154 kilometer i diameter og kraterets
sider er 5,5 kilometer høje. Midt i dette krater
ligger et bjerg, Mount Sharp, som er ca. 5 km højt.
Morten Bo Madsen fortæller, at det område er
særligt interessant, fordi man i de nederste lag af
Mount Sharp kan finde nogle af de ældste sedimen-
ter fra planetens fortid for omkring 3½ milliard år
siden, hvor miljøet var helt anderledes end idag.
Dengang var der flydende vand på overfladen af
Mars. (NASA)

Den røde planet

De danske Mars-forskere er specielt interesserede i at undersøge marsstøvet. Resultaterne af undersøgelser fra tidligere Mars-missioner har vist, at støvet og jorden på Mars er magnetisk, fordi det indeholder det jernholdige mineral magnetit. Men hvorfor er det rødt? Forskningsresultater har vist, det især er de større støvpartikler, der er magnetiske, men det er ikke dem, der er mest røde. Det er de fine små støvpartikler, og en forklaring kan være, at en komponent i støvet muligvis indeholder vandholdige mineraler, og det er denne komponent, der ser ud til at være årsagen til støvets og planetens dominerende farve.

Undersøgelserne skal foregå med roveren Curiosity, der er på størrelse med en lille bil. Den vejer næsten 900 kg og har 75 kg instrumenter ombord, bl.a. et røntgendiffraktometer, som kan analysere prøver af støvet.

Udforskningen skal foregå med roveren Curiosity, der er på
størrelse med en lille bil. Den vejer næsten 900 kg og har
75 kg instrumenter ombord, bl.a. et røntgendiffraktometer,
som kan analysere prøver af støvet. (NASA)

"Der er ikke ret meget af det fine støv i dette område, og vi har brug for ca. 200 milligram for at undersøge det i diffraktometeret. Vi skal derfor først ud fra roverens billeder udvælge et område, der ser ud til at være støvholdigt, og med en laser vil vi så skyde på jorden. Ved at analysere spektrene for det lys, der dannes, når man skyder med laseren ned i jorden, kan man opklare grundstofsammen-sætningen, og det kan fortælle en masse spændende ting. Vi kan så få roveren til at køre hen til området og tage en prøve, som skal ind i det røntgendiffraktometer, som sidder inden i roveren. Det er lidt kompliceret at få en prøve med rigtigt meget af det allerfineste støv, men vi håber, det lykkes", fortæller Morten Bo Madsen, der ikke kan skjule, at han synes, det er fedt at være på mission igen.

Den danske Mars-gruppe består af syv forskere med forskellige specialer, bl.a. i nano-geoscience og undersøgelser af organiske molekyler og undersøgelser af mineraler med røntgendiffraktometer. Planen er, at roveren skal køre rundt og udforske den flade slette og de nederste lag af Mount Sharp i mindst ét Mars-år, der svarer til to Jord-år.