Mars-bilen Curiosity finder gammelt flodleje på Mars – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2012 > Mars-bilen Curiosity f...

28. september 2012

Mars-bilen Curiosity finder gammelt flodleje på Mars

Roveren Curiosity, som landede på Mars den 6. august, har fundet aflejringer dannet i Mars’ fortid af en livlig strøm af vand med en dybde mellem ankel- og hoftehøjde.

Det er en mængde store, afrundede småsten i sandstensaflejringer
på bunden af Gale krateret, der viser, at der i Mars's fortid har
været en livlig strøm af vand.

Beviset for, at vandet engang har flydt livligt på roverens landingssted, er en mængde store, afrundede småsten i sandstensaflejringer på bunden af Gale krateret. Stenenes runde og glatte form viser, at de har været transporteret over betydelige afstande, og da de er alt for store til at blive flyttet af vinden, må transporten være sket i en strøm af vand.

Billeder, der er taget af sonder i kredsløb om Mars, viser en floddal, som gennemskærer kraterranden og slutter i en vifteformet aflejring på kraterets bund, og Curiosity-roveren er landet netop på denne vifteformede aflejring.

Forskere fra Niels Bohr Institutet deltager i projektet, både fra instituttet i Danmark og fra missionens kontrolcenter på NASA’s Jet Propulsion Laboratory i Californien.

Nøje udvalgt landingssted

"Gale krateret var nøje udvalgt som landingssted fordi vi her forventede at finde spor efter en periode i Mars‘ tidligste fortid, hvor der fandtes vand på planeten i flydende form som åer, floder og søer. Dette fund bekræfter på spektakulær vis, at Mars engang var vådere og varmere end den tørre og kolde ørkenplanet, vi ser i dag” siger forskningsadjunkt Kjartan Kinch.

De nye resultater baserer sig på billeder fra roverens kame-
raer. Forskerne glæder sig til, at roverens andre instrumenter
kommer i brug og opklarer mineralsammensætningen af
sandstensaflejringerne.

Marsforskere har længe studeret billeder taget af sonder i kredsløb om Mars for spor af flydende vand. Geologiske formationer som flodsenge med længder på hundredevis af kilometer, eroderede bjerge med floddale og vifteformede aflejringer, som den Curiosity har fundet og delta-aflejringer, hvor floder løber ud i meteorkratere har længe peget på, at Mars i sin tidlige fortid gennemløb en periode, hvor planeten var varmere, atmosfæren var tættere, og planeten opretholdt et vandkredsløb, der minder om Jordens. Der har dog været skeptiske røster og alternative forklaringer på de observerede geologiske formationer.

“Curiosity’s nye opdagelser giver meget, meget pålidelig støtte til den førende teori om, at flodsenge, delta-aflejringer og de øvrige spor, vi ser mange steder på Marsoverfladen, virkelig stammer fra flydende vand på et tidspunkt, hvor Mars’ klima var meget forskelligt fra i dag,” siger Kjartan Kinch.

De nye offentliggjorte resultater baserer sig udelukkende på billeder fra roverens kameraer. Forskerne glæder sig til at se, hvad der afslører sig, når roverens andre instrumenter kommer i brug og f.eks. opklarer mineralsammensætningen af de karakteristiske sandstensaflejringer.

Læs mere hos NASA’s Jet Propulsion Laboratory i Californien >>