To gigantbevillinger fra EU til Niels Bohr Institutet – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Forside
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2011 > To gigantbevillinger f...

27. oktober 2011

To gigantbevillinger fra EU til Niels Bohr Institutet

Niels Bohr Institutet har fået to store prestigefyldte forskningsbevillinger på i alt ca. 35 mio. kr. fra det Det Europæiske Forskningsråd, ERC. De to modtagere er Eugene Polzik, professor og leder af forskningscentret Quantop samt Jan Ambjørn professor i forskningsgruppen, Teoretisk Partikelfysik og Kosmologi.

European Research Council, ERC's Advanced Grant blev oprettet i 2008, og kun fem danske forskere indenfor naturvidenskab har modtaget denne bevilling. I år modtog ERC 2284 ansøgninger, som alle havde meget høj standard. At Niels Bohr Institutet på ét år modtager to bevillinger er en exceptionel succes.

Eugene Polzik får 18 mio. til banebrydende forskning i kvanteoptik


Professor Eugene Polzik, der leder forskningscenteret Quantop, har modtaget den meget prestigefyldte forskningsbevilling, Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC. Bevillingen på 18 mio. kr. har en varighed på 5 år. 

 

Professor Eugene Polzik, der leder forskningscenteret Quantop på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, har modtaget den prestigefyldte forskningsbevilling, Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC. Bevillingen på 18 mio. kr. har en varighed på 5 år.

"Eugene Polzik er en af verdens førende forskere indenfor eksperimentel kvanteoptik og kvantekommunikation. Han har opbygget et meget stærkt forskningsmiljø af højeste kvalitet og udvist kapacitet til at udføre epokegørende ny forskning og opnå banebrydende resultater", lyder ERC's begrundelse for tildelingen af Advanced Grant bevillingen.

"Jeg er meget tilfreds med at modtage denne Advanced Grant bevilling. Det vil give min forskningsgruppe mulighed for at fortsætte det aktive forskningsmiljø, som er igangsat med midler fra Danmarks Grundforskningsfond", siger Eugene Polzik. Han tilføjer, at disse tilskud ikke har noget sidestykke i andre dele af verden. ERC's Advanced Grants giver enestående muligheder for forskere, der ønsker at arbejde i Europa – både på grund af bevillingens størrelse og på grund af det faktum, at ERC ikke begrænser den frie forskning.

I Quantops laboratorier udfører forskningsgruppen eksperimenter med sammenfiltring af skyer af gas-atomer, lys og mekaniske nano-membraner. Sammenfiltring eller entanglement er et ejendommeligt fænomen indenfor kvantemekanikken, som betyder, at to separate systemer kan være sammenfiltrede, og selv på afstand og uden direkte forbindelse med hinanden, vil de to systemer på spøgelsesagtig vis være i en form for sammenhæng.

Kvante-kommunikationsnetværk

Det nye projekt hedder 'Quantum optical interfaces for atoms and nano-electro-mechanical systems'. Kvante-interface omhandler det at overføre kvantetilstande og opnå sammenfiltring mellem forskellige systemer som f.eks. lys og atomer, og vil spille en voksende rolle i udviklingen af kvanteteknologi. Udviklingen af sådanne systemer til overførsel er et afgørende led i databehandling af kvante-kommunikation. Fremtidens kvantekommunikation har det epokegørende perspektiv, at man vil kunne sende data sikkert fra en computer til anden uden at informationerne undervejs kan stjæles og aflæses.

"I dette projekt vil vi udvikle en integreret og skalerbar atom-lys overførsel og indarbejde det i et hybridt kvante-netværk sammen med andre relevante kvante-systemer, såsom nano-mekaniske oscillatorer og elektroniske kredsløb. Desuden har vi det ambitiøse mål, at vi vil udvikle atomare kvante-hukommelser, som kan fungere ved stuetemperatur. Det vil være et skridt i retning af praktisk kvante-teknologier", fortæller Eugene Polzik.

"Projektet har potentiale til at resultere i et stort gennembrud", lyder evalueringen fra ERC. Med den nye bevilling på 18 mio. kr. vil Eugene Polzik kunne udvide sit forskerteam med 6 nye ph.d.- og post.doc.-stillinger.
 

Jan Ambjørn får EU-bevilling til forskning i kvante-universer


Jan Ambjørn, der er professor i forskningsgruppen Teoretisk partikelfysik og Kosmologi har fået en prestigefyldt forskningsbevilling på 16½ mio. kr. fra det Det Europæiske Forskningsråd, ERC's Advanced Grant. Hans forskning søger at afdække de naturlove, der styrede skabelsen af vores univers.

 

Professor Jan Ambjørn, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har fået en prestigefyldt forskningsbevilling på 16½ mio. kr. fra det Det Europæiske Forskningsråd, ERC's Advanced Grant.

Jan Ambjørn er professor i forskningsgruppen Teoretisk partikelfysik og Kosmologi, og hans forskning søger at afdække de naturlove, der styrede skabelsen af vores univers.

Der er to teorier, der forklarer forskellige aspekter af kosmos: Einsteins almene relativitetsteori forklarer makro-kosmos, f.eks. hvordan planeter bevæger sig rundt om Solen, galaksernes bevægelser og hvordan universet opfører sig som et hele, dvs. rum og tid over store afstande. Kvantemekanikken beskriver mikro-kosmos, dvs. hvordan elektroner og protoner opfører sig, og hvordan lys bliver udsendt fra atomerne.

"Men de to teorier 'taler' ikke sammen. Ved tiden omkring Big Bang mødes Einsteins almindelige relativitetsteori, der beskriver kosmos, med kvantemekanik, der beskriver mikro-kosmos. En forståelse af Big Bang kræver derfor en teori, der forener kvantemekanikken med den almene relativitetsteori", forklarer Jan Ambjørn.

Der har i de sidste 40 år været mange forsøg på at forene de to teorier. Den mest omtalte af disse er måske strengteorien, der forudsiger, at rummet har en højere dimension end tre og en masse partikler, vi endnu ikke har observeret.

Teori om kvantegravitation

Den teori, der er fremsat af Jan Ambjørn og hans samarbejdspartnere J. Jurkiewicz fra Jagellonian University, Krakow og R. Loll, Utrecht University, er langt simplere. Den forsøger direkte at kvantisere rum-tiden, der er udgangspunktet for Einsteins almene relativitetsteori, uden at inddrage andre partikler og kræfter end dem, vi kender i dag. Teorien kan studereres ved hjælp af computersimulationer. I disse computersimulationer er rum-tiden opsplittet i små kausale områder, hvilket har givet teorien det lidt tekniske navn ”CDT” der står for ”causal dynamical triangulations”. Computersimulationerne gør det muligt at studere 'universer', der er så små, at de er domineret af kvantefluktuationer, og forhåbentlig derved lære mere om Big Bang.

”Jan Ambjørn er en enestående teoretisk fysiker med meget imponerende videnskabelig forskning indenfor en lang række områder. Han er anerkendt for sin originalitet og sine unikke analytiske og numeriske evner. Målet med hans forskningsprojekt er at videreudvikle den særdeles interessante teori om kvantegravitation, som han selv er ophavsmand til", udtaler Det Europæiske Forskningsråd om begrundelsen for tildelingen af Advanced Grant til Jan Ambjørn.

”Det er en stor tilkendegivelse at have fået denne bevilling i en skarp international konkurrence, og den giver mig og mine kolleger mulighed for at udføre interessant frontforskning", siger Jan Ambjørn.

Forskningsprojektet vil blive udført i samarbejde med J. Jurkiewicz og R. Loll samt kollegerne Niels Obers og Charlotte Fløe Kristjansen fra Niels Bohr instituttet. Bevillingen på 16½ mio. kr. over 5 år vil betyde 2-3 nye ph.d.- og 2-3 nye post.doc.-stillinger i forskningsgruppen.