Satellit styrter ned fredag - Danmark næppe i farezonen – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2011 > Satellit styrter ned f...

20. september 2011

Satellit styrter ned fredag - Danmark næppe i farezonen

NASAs udtjente Upper Atmosphere Research Satellite (UARS) styrter ned på Jorden fredag den 23. september. Præcis hvor og hvornår dele fra satellitten rammer Jorden vides ikke med sikkerhed og først i løbet af torsdag den 22. september, kan NASA give en mere sikker prognose.

NASAs udtjente satellit (UARS) styrter ned på Jorden fredag den 23. september. Satellitten vejer 6 tons, men på vejen ned gennem atmosfæren brækker den i mindre stykker, og de fleste brænder op, før de når jordoverfladen. NASA anslår, at i alt ca. 500 kg af satellitten vil ramme Jorden. Det er meget usandsynligt, at stumper af satellitten rammer Danmark.

 

"Danmark ligger helt ude i periferien af det område, som satellitten kan ramme, så det er meget usandsynligt, at stumper af satellitten rammer Danmark. I løbet af torsdagen ved vi formentlig, om Danmark overhovedet er i farezonen", fortæller astrofysiker Kristian Pedersen, leder af Space Science Center ved Københavns Universitet.

Satellitten blev sendt op i 1991 med Space Shuttle Discovery og cirkulerer i en højde af 605 km over Jorden. Den har 10 instrumenter ombord og var designet til at fungere i tre år, men her 20 år senere er seks af instrumenterne stadig i funktion.

UARS måler ozon og kemiske sammensætninger i ozon-laget, og den måler vinde og temperaturer i stratosfæren samt energiudstrålingen fra Solen. Målingerne er med til at definere den øvre atmosfæres rolle i klimavariationerne.

Hvorfor nedstyrtning?

Men hvorfor styrter satellitten ned? Kristian Pedersen forklarer, at satellitter i relativt "lav" bane omkring Jorden mærker en smule luftmodstand, så de falder stille og roligt mod Jorden. Når de falder nedad mærker de endnu mere luftmodstand, og så får man hurtigt en nedadgående spiral, som ender med, at satellitten styrter ned. Og det tidspunkt har UARS satellitten nået nu. Hvis man har mulighed for det, laver man en kontrolleret nedstyrtning, hvor man sender satellitten ind i atmosfæren på et tidspunkt, hvor man ved, at risikoen for at den rammer et beboet område på Jorden er mindst muligt. Men det er ikke altid muligt at styre en satellit, og der er altid en vis usikkerhed om, præcis hvor og hvornår den styrter ned. Om muligt prøver man at lave nedstyrtningen langt ude over havet.

Satellitten har 10 instrumenter ombord og var designet til at fungere i tre år, men her 20 år senere er seks af instrumenterne stadig i funktion.

500 kilo vil ramme Jorden

UARS satellitten vejer 6 tons, men på vejen ned gennem atmosfæren brækker den i mindre stykker, og de fleste brænder op, før de når jordoverfladen. Ifølge NASAs beregninger vil der dog være 26 større stykker af satellitten, som er så store, at de ikke brænder op. Det største stykke vejer 158 kg, før det falder ind i atmosfæren, og NASA anslår, at i alt ca. 500 kg af satellitten vil ramme jorden langs et 800 km langt spor.
 
 

NASA opdaterer jævnligt oplysninger om satellittens nedstyrtning:
http://www.nasa.gov/mission_pages/uars/index.html

Space Science Center (www.space.ku.dk) ved Københavns Universitet følger situationen, og lægger nye informationer om risikoen for Danmark, efterhånden som prognoserne bliver mere præcise.