Opdagelse af den første planet på størrelse med Jorden – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2011 > Opdagelse af den først...

20. december 2011

Opdagelse af den første planet på størrelse med Jorden

Astronomer fra bl.a. Niels Bohr Institutet har for første gang opdaget en planet på Jordens størrelse. Med NASA satellitten Kepler har astronomerne observeret et solsystem med fem planeter, hvoraf to af planeterne er faste planeter. Den ene er mindre end Jorden, mens den anden er på størrelse med Jorden. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Nature.

Illustration viser, hvordan Kepler-20e og Kepler-20f kan se ud. De nyopdagede planeter er vist sammen med Venus og Jorden til sammenligning. (Kunstnerisk fortolkning)

"Det er et meget spændende fund, som betegnes Kepler-20. Kepler-20 består af fem planeter, som kredser om en stjerne af samme type som Solen. Tre af planeterne er gasplaneter, som er lidt mindre end Neptun. De to andre er faste planeter, hvoraf den ene er 0,87 gange Jordens radius, dvs. lidt mindre end Venus og lidt større end Mars. Den anden faste planet er på størrelse med Jorden (1,03 gange Jordens radius), og det er første gang, vi har fundet en fast planet præcis på Jordens størrelse", fortæller Lars A. Buchhave, astrofysiker på Niels Bohr Institutet og Centre for Star and Planet Formation ved Københavns Universitet. 

De to faste planeter kredser i baner tæt på deres stjerne. Hvis planeten på størrelse med Jorden, kaldet Kepler-20f blev dannet i den ydre zone af solsystemet, hvor der var vand tilstede, og den derefter bevægede sig tættere indad mod stjernen, kunne den muligvis have bevaret vandet, der vil kunne bibeholdes i adskillige milliarder år i dens nuværende beliggenhed, fortæller Lars A. Buchhave. Men dens beliggenhed tæt på stjernen betyder, at overfladetemperaturen på planeten er omkring 430 grader C, så det vil ikke være som flydende vand. Men den kan have en tyk damp, som 'passer på' overfladen, så planeten ikke mister sin atmosfære.

Solsystemet ligger omkring 1.000 lysår væk i vores egen galakse, Mælkevejen, og for en astronom er det nærmest vores egen kosmiske baghave.

Planeter udenfor vores solsystem kaldes exo-planeter. Observationer af exo-planeter med Kepler satellitten sker ved at måle en stjernes lyskurve. Når en planet bevæger sig ind foran stjernen sker der et lille fald i lysstyrken. Hvis det lille dyk i lysstyrken sker regelmæssigt, kan der være tale om en planet, der kredser om stjernen og formørker dens lys.

Lars A. Buchhave har været med til at fastslå planeternes radius og temperatur. Man afgør en planets størrelse ud fra stjernens størrelse og det dyk i lysstyrke, som planeten afstedkommer, når den bevæger sig ind foran stjernen. Planeten med Jord-størrelse har en omløbstid på 19 dage, så dens år er kun 19 dage langt. Selv om det er en klippeplanet og selv om den muligvis har vand, er det ikke sandsynligt, at der kan være liv, da den er ekstrem hed. Planeten ligger altså ikke i den beboelige zone.

"Men vi kommer meget tæt på", siger Lars A. Buchhave, der fortæller, at det går enormt stærkt lige nu. "Med Kepler kan vi måle med en ekstrem høj præcision, og det gør, at vi kan finde de her planeter som aldrig før. I alt er der fundet flere end 2.500 mulige exoplaneter som endnu ikke er verificeret. Det er et meget vigtigt springbræt til at finde en planet på Jordens størrelse i en beboelig zone og dermed mulighed for liv.