Nyt i jagten på Higgs-partiklen – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2011 > Nyt i jagten på Higgs-...

13. december 2011

Nyt i jagten på Higgs-partiklen

Det er tirsdag den 13. december, og der er live link fra CERN, det europæiske forskningscenter ved Genève i Schweiz, hvor forskere fra blandt andet Niels Bohr Institutet deltager i jagten på Higgs-partiklen. I 45 år har man ledt efter den partikel, der ifølge fysikkens standardmodel giver andre partikler masse. Det er en gåde for forskerne, hvad der får al ting til at veje noget. Måske er det en særlig partikel – Higgs-partiklen. Rygterne svirrer, er det lykkedes at finde Higgs-partiklen?

Pressen følger den direkte udsendelse fra CERN for at få de nyeste resultater.

På Niels Bohr Institutet er fysikerne samlet i to af auditorierne, der er fyldt til bristepunktet. De er med i forskningen og de kender resultaterne fra deres eget eksperiment, ATLAS. Men det er de samlede data fra LHC-acceleratoren, der kan fortælle om nye fund. Forventningerne er høje.

Høje forventninger

"Grunden til, at forventningerne er høje er, at LHC acceleratoren er overgået alle forventninger. Man forventede 70,000 milliarder proton-kollisioner i løbet af 2011, men LHC leverede imidlertid fem gange så mange data. Da både vores eget eksperiment, ATLAS, og CMS-eksperimentet har nye data samme sted, så er der en højere sandsynlighed for, at det kan skyldes en partikel, og den mest sandsynlig masse for en Higgs boson er på 126 GeV (giga-electron-volt)", fortæller professor Peter Hansen, der er leder af Discovery Center på Niels Bohr Institutet.

Fysikerne har en model, der beskriver de fundamentale naturkræfter og partikler. Modellen  har i løbet af det tyvende århundrede peget på, at i hvert fald to af de fire kendte naturkræfter, den elektromagnetiske kraft, som regerer de atomer og molekyler, som vi selv er lavet af og den svage kraft, som får solen til at skinne, kommer fra eet og samme symmetriprincip. Teorien har kunnet forudsige en masse ting, og alle målinger har hidtil bekræftet teorien, som derfor fik navnet Standard Modellen. 

Fysikerne har en model, der beskriver de fundamentale naturkræfter og partikler. Modellen kaldes standardmodellen, men der mangler en vigtig brik i puslespillet – det er den 'brik' eller partikel, der giver alle partikler masse. Den kaldes Higgs-partiklen, og forskerne har ledt efter den i 45 år.

Vigtig brik i puslespillet

Men der mangler en vigtig brik i puslespillet – det er den 'brik' eller partikel, der giver alle partikler masse. Den kaldes Higgs-bosonen, og forskerne har ledt efter den i 45 år. Higgs bosonen er en meget mærkelig partikel, som i teorien er manifestationen af  “noget” som udfylder alt rum, selv om det er nok så tomt for normale partikler. Det er netop vanskeligheden ved at gennemtrænge dette “noget” i det tomme rum, som i teorien skulle give universets partikler de masser, som de nu har.

Så bliver klokken 14. Der er nu direkte link til CERN, hvor fysikerne forklarer deres data i fysikersprog. I auditoriet lytter forskerne intenst med. Også pressen er tilstede. Hvis Higgs'en bliver fundet, er det hot news. Præsentationen fra CERN varer længere end forventet – mere end 1½ time ialt. På skærmene vises data i form af grafer, kurver og statistiske analyser, og de betegnes som "starts to become interesting", low mass region" og endda "beautiful". Men hvad er sandsynligheden for, at det er Higgs-partiklen?

Overbevisende resultater

"Rygterne om, at det er Higgs'en, der er fundet, blev bekræftet til dels", siger Peter Hansen. "Der er analyseret milliarder af proton-kollisioner, og de data peger på, at Higgs'en kan befinde sig i et område med en masse på 126 GeV (giga-electron-volt). Vi er påpasselige med at sige, at det ER Higgs'en, men det er de hidtil mest overbevisende resultater".

Sådan sluttede denne dag i julemåneden som en sand fysikkens Higgs-mas.