Ny viden om universets 'skjulte' galakser – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2011 > Ny viden om universets...

14. juni 2011

Ny viden om universets 'skjulte' galakser

Astronomer fra bl.a. Niels Bohr Institutet har fundet et enestående eksemplar af nogle af de mest overflade-lyssvage galakser i universet. Galaksen har mindre mængder af tungere grundstoffer end andre kendte galakser af den type. Opdagelsen indebærer, at små overflade-lyssvage galakser kan have mere lighed end man hidtil har troet med de første galakser, som blev dannet kort tid efter Big Bang. Resultaterne er publiceret i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.

Som navnet antyder, er galakserne lyssvage og derfor svære at finde og krævende at observere. Galaksen med betegnelsen ESO 546-G34 er en næsten 20 år gammel observation, som ingen tidligere havde taget større notits af. Observationen er nu er blevet analyseret med helt nye metoder, og først nu har astronomerne forstået, hvor speciel den er.

Galaksen ESO 546G-34 er en lille uudviklet overflade-lyssvag galakse af dværg-typen, der i udseende minder om den Lille Magellanske Sky (Mælkevejens ledsager-galakse). ESO 546G-34 har en meget lille forekomst af tungere grundstoffer og indeholder mindst 50% gas, hvilket gør den sammenlignelig med de små galakser, der var talrige af i det tidlige univers.

"Galaksen giver os et indblik i, hvordan galakserne må have set ud inden stjernedannelsen for alvor kom igang", fortæller Lars Mattsson, astrofysiker på Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universtitet. Opdagelsen er gjort i et samarbejde med astronomer på Uppsala Universitet og Astronomisk Observatorium i Kiev.

Galaksernes udvikling

En galakse består af mange millioner eller milliarder af stjerner. Stjerner er dannet ved, at kæmpestore gasskyer fortættes og danner en kugle af glødende gas – en stjerne. En stjerne producerer energi ved sammensmeltning af først brint til helium, der smelter sammen til kulstof og ilt og videre til tungere og tungere grundstoffer. Processen med omdannelse fra gasser til tunge grundstoffer tager alt fra hundrede tusinder til milliarder af år.

De fleste kendte galakser, der kun har dannet små mængder af de tungere grundstoffer, er unge galakser, der er igang med gigantiske stjernedannelses-udbrud. Det gør dem temmelig lysstærke og nemmere at observere. En type af galakse med stjernedannelses-udbrud kaldes blå kompakte galakser, da nydannede stjerner udsender et blåligt lys.

Uudviklet dværg-galakse

Den galakse, man nu har observeret, er lille og indeholder kun ekstremt små mængder af de tungere grundstoffer. Da den mest består af gasserne brint og helium og er så lyssvag betyder det, at den først lige er begyndt at danne stjerner.

Sammenlignet med andre galakser af denne type har ESO 546G-34 et meget lavt indhold af ilt og kvælstof samt ekstremt lavt indhold af tungere grundstoffer. Den indeholder mindst 50% gas, hvilket er flere gange højere end de tilsvarende mængder for en stor udviklet galakse som Mælkevejen. Også mængden af stjerner er lavere.

"Vores analyser viser, at hvor en stor fuldt udviklet galakse som f.eks. vores egen galakse, Mælkevejen har omkring 15-20 procent indhold af gasser, har denne lille lyssvage galakse helt op til 50 procent gasindhold og er meget fattig på tungere grundstoffer. Det betyder, at den er meget uudviklet", fortæller Lars Mattsson.

Teorien er, at de meget små lyssvage galakser kolliderer med hinanden, og den større koncentration af gas-materiale sætter så ekstra gang i stjernedannelsen og derved opbygges de større blå, kompakte galakser.

"ESO 546-G34 er en dværggalakse, der er blevet til overs og ikke har kollideret med andre galakser. Det giver os et unikt indblik i, hvordan de tidligste galakser i universet kan have set ud", siger Lars Mattsson.

Artikel i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society >>