Milliardbesparelser i sundhedsomkostninger ved mindre luftforurening – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Forside
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2011 > Milliardbesparelser i ...

14. november 2011

Milliardbesparelser i sundhedsomkostninger ved mindre luftforurening

Luftforurening gør folk syge, og sygdomme koster samfundet penge. Hvad kan det danske samfund spare i helbredsomkostninger, som skyldes luftforurening ved at gå over til en grønnere energiforsyning uden fossile brændsler? Det har det tværfaglige forskningscenter, CEEH under ledelse af Niels Bohr Institutet lavet en videnskabelig beregning på. Rapporten viser, at for et fossilfrit Danmark vil der være en markant besparelse for samfundet på omkring 2-3 mia kr. årligt frem til 2030.

Luftforurening gør folk syge, og sygdomme koster samfundet penge. Det tværfaglige forskningscenter, CEEH under ledelse af Niels Bohr Institutet har lavet en videnskabelig beregning, der viser, at for et fossilfrit Danmark vil der være en besparelse på sundhedsomkostninger på omkring 2-3 mia kr. årligt.

Klimakommissionens rapport fra 2010 har udarbejdet en række strategiske beregninger og økonomiske analyser på, hvordan det danske energisystem kan gøres uafhængigt af fossile brændsler inden 2050.

Der er lavet beregninger for to fremtidsforløb: et mindre ambitiøst forslag baseret på bl.a. vind- og solenergi men med betydelig import af biobrændsel, og et meget ambitiøs forslag baseret på vind- og solenergi og med biobrændsel, som produceres i Danmark.

Kommissionen konkluderede, at ekstraomkostninger frem til 2030 for de to forslag ville være mellem 2 og 5 milliarder kr. om året. Det sidste ryk frem mod det helt fossilfrie Danmark i 2050 er noget dyrere med ekstraomkostninger på omkring 9-12 milliarder kr. om året på grund af omlægninger i transportsektoren med skift mod bl.a. el-biler.

Store besparelser halverer udgifterne

"Alle omkostninger og gevinster for samfundet blev dog ikke opgjort. Sideeffekter såsom påvirkninger af helbredet, skade på naturen, nedbrydning af bygninger mv. er ikke med i Klimakommissionens økonomiske vurderinger. Vi har derfor skabt et modelsystem, som vurderer helbredseffekterne ud fra Klimakommissionens fremtidsforløb, og de beregninger viser, at samfundet frem til 2030 vil spare 2-3 mia kr. årligt alene på sundhedsomkostninger. Med andre ord er udgifterne ved et gradvist skift til renere energi markant mindre end Klimakommissionens beregninger viser", fortæller Eigil Kaas, der er klimaprofessor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han leder det strategiske forskningscenter i Energi, Miljø og Helbred, CEEH. Centret er et samarbejde mellem de videnskabelige fagområder: atmosfærefysik og -kemi, sundhedsvidenskab og energisystemanalyse.

Syg af luften

"Det er mange sygdomme, der kan relateres til luftforurening, både hjerte- karsygdomme som hjerteanfald og blodpropper, og lungesygdomme som bronkitis, astma og hoste samt lungekræft. Vi har beregnet sygeligheden og dødeligheden og set på hospitalsindlæggelser og sygefravær samt forringet livskvalitet og generelt kortere levetid", siger Jakob Bønløkke, der er læge og lektor på Aarhus Universitet. Han fortæller, at luftforureningen består af mange slags komponenter, der har betydning for helbredet. For eksempel består forureningen af små partikler. Partiklerne er luftbårne og især de mindste på under 2,5 mikrometer (en mikrometer er en tusindedel af en millimeter) kommer dybt ned i luftvejene, hvor de kan medvirke til lungesygdomme.

Der er mange kilder til luftforureningen, som består af gasser og partikler, der bæres med vinden over lange afstande. Ud over udledninger fra kraftværker, er der også udledninger fra skibstrafikken og røg fra brændeovne og oliefyr samt fra trafikken.

Ud fra kendskab til luftforureningens omfang og dens skadelige virkninger på mennesker har forskerne brugt en kombination af atmosfæriske transportmodeller og systemanalysemodeller, sammen med registre over befolkningens bosteder, aldersfordeling og sundhedstilstand.

"Vi har lavet beregninger for alle former for udledninger og sammenholdt med deres helbredseffekter og sundhedsomkostninger. F.eks. har udledningen af et kilo svovl fra et kraftværk med en meget høj skorsten, der spreder og fortynder forureningen meget mindre helbredseffekt end udledningen af et kilo svovl fra biler, hvor udledningen kommer lige ind i hovedet på os", siger Kenneth Karlsson, der er ingeniør og forsker i energisystemer på RISØ ved DTU.

Kenneth Karlsson er hovedansvarlig for rapporten og han fortæller, at det er meget komplicerede beregninger, for luftforurening er ikke national, men transporteres rundt i atmosfæren og spredes over landegrænser og påvirker mange landes økonomier. Resultaterne fra CEEH's rapport kan derfor indgå i de internationale forhandlinger om forpligtelser til at reducere forskellige former for udledninger.

CEEH's rapport >>

CEEH's hjemmeside >>

Klimakommissionens rapport >>