Nobelpris til tidligere fysiker fra Niels Bohr Institutet – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2010 > Nobelpris til tidliger...

05. oktober 2010

Nobelpris til tidligere fysiker fra Niels Bohr Institutet

Nobelprisen i Fysik 2010 er tildelt Andre Geim og Konstantin Novoselov for deres "banebrydende eksperimenter vedrørende kortlægningen af graphens gitterstruktur". Graphen er en form for kulstof. Som materiale er det helt nyt - en tynd flade af almindeligt kulstof i et lag, som kun er et atom tykt. Det enestående materiale er både ekstremt stærkt, det er næsten gennemsigtigt og leder en elektrisk strøm lige så godt som kobber.

 

Konstantin Novoselov 

Både Andre Geim og Konstantin Novoselov er fra Rusland, men arbejder nu på Manchester Universitet i England. Andre Geim har været ansat som forsker på Niels Bohr Institutet.

"En dag i begyndelsen af 90'erne var der en ung fysiker, der bankede på min dør. Han var fra det tidligere Sovjetunionen, der var gået i opløsning, og nu ville han ud i verden. Det var Andre Geim", fortæller Per Hedegård, professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Per Hedegård fortæller, at Andre Geim fortalte om sine eksperimenter og idéer, og det endte med, at den daværende leder af afdelingen, professor Poul Erik Lindelof fandt nogle penge, så de kunne ansætte den unge russiske fysiker i en post.doc. forsker-stilling.

Blyantstreger og tape

Andre Geim

Andre Geim tænkte ikke bare traditionelt på at forbedre tidligere eksperimenter en smule – han havde helt nye, friske idéer. Kulstof kan have mange forskellige måder at være på, alt efter hvordan de enkelte kulstofatomer binder sig. Ofte binder de sig i tre-dimensionelle gitre.

Men Andre Geim lavede et forsøg. Han tegnede en blyantstreg, og så tog han et stykke tape og lagde hen over blyantstregen. Da han trak tapen af, fik han et ét-atom tykt lag af kulstofatomer. Det var en perfekt måde at få et to-dimensionelt kulstofgitter på, og det er de eksperimenter, der i sin videre forskning har ført til tildelingen af Nobelprisen i Fysik, som han deler med Konstantin Novosekov.

Enestående egenskaber

"De to-dimensionale kulstofgitre har helt fantastiske egenskaber, f.eks. opfører elektronerne sig i materialet som lys. De bevæger sig alle i samme hastighed i det atomare lag og med en hastighed, som er kun er 300 gange langsommere end lys", fortæller Per Hedegård.

Det næsten perfekte gitter er kun et atom tykt.
Det består af kulstof-atomer bundet sammen i et
sekskantet mønster som bivoks.

Det har også nogle enestående tekniske egenskaber. Det er meget robust og stærkt og vanskeligt at rive i stykker. Det er næsten gennemsigtigt, og alligevel så tæt, at ikke engang helium, det mindste gas-atom kan slippe igennem dets gitre. Som leder af elektricitet fungerer det lige så godt som kobber, og som leder af varme udkonkurrerer det alle andre kendte materialer.

Begge Nobelprismodtagere synes, at det skal være sjovt at forske. Forskning er alvor, men at lege med mulighederne er deres kendetegn, og de har nu arbejdet sammen i adskillige år og er begge professorer på Manchester Universitet.


Nobel Prisen i Fysik 2010 >>

Artikel om forskningen >>