CO2-lagring: velsignelse eller byrde? – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2010 > CO2-lagring: velsignel...

27. juni 2010

CO2-lagring: velsignelse eller byrde?

Ideen om CO2-lagring vinder frem og fremstilles ofte som et af midlerne til at undgå global opvarmning. For eksempel planlægger EU indenfor de næste ti år at investere milliarder af euro i udviklingen af CO2-lagring, hvor man vil fjerne CO2 ved kraftværker og fabrikker og oplagre det i undergrunden. Men hvor effektivt er det, og hvad er langtidskonsekvenserne for Jordens oceaner og klima ved utætheder? Det har en forsker fra Niels Bohr Institutet kastet nyt lys over. Forskningsresultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Nature Geoscience.

Anvendelse af CO2-lagring i stor stil kan medvirke til at undgå den ekstreme globale opvarmning, som ellers vil indtræde i nær fremtid medmindre udledningen fra fossile brændstoffer reduceres markant. Men det er uklart, hvor effektive de forskellige metoder til CO2-lagring er i det lange løb, da den opmagasinerede CO2 via utætheder vil finde tilbage til atmosfæren. Det er heller ikke klart, hvad langtidskonsekvenserne af sådanne lækager vil blive for Jordens miljø.

Beregninger viser, at lagring af CO2 i dybhavet vil medføre
alvorlige problemer for livet i dybhavet, og desuden vil CO2
ret hurtigt finde vej tilbage til atmosfæren.

Gary Shaffer, professor ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og leder af det danske Center for Jordens Klima og Biogeokemiske Kredsløb har udført modelberegninger for et antal CO2-lagringsscenarier. Hans beregninger viser, at lækager fra det oplagrede CO2 kan medføre en stor opvarmning af atmosfæren, store vandstandsstigninger og iltsvind, forsuring og forøgede CO2-koncentrationer i havene.

Oplagring af CO2 i dybhavet vil være en særligt dårlig valgmulighed, eftersom det vil medføre alvorlige problemer for livet i dybhavet, og desuden vil CO2 herfra ret hurtigt finde vej tilbage til atmosfæren og dermed også få opvarmningen til at vende tilbage.

CO2-lagring i undergrunden kan være mere effektivt, men kun hvis man kan opnå minimal lækage på 1 procent eller mindre for hvert årtusinde.

Lagring i geologiske formationer i undergrunden eller under havbunden kan være et mere effektivt middel til at forhindre en tilbagevenden af den globale opvarmning, men kun hvis man kan opnå en lækage på 1 procent eller mindre for hvert årtusinde.

Byrde for fremtidens samfund

Alternativt må man aktivt modvirke lækager fra havet eller geologiske reservoirer ved påny at oplagre CO2 for at stabilisere klimaet på det ønskede niveau. Det vil imidlertid være vanskeligt at måle den globale lækage, som skal kompenseres ved genoplagring. Endelig skal genoplagringen af CO2 udføres i tusinder af år, hvilket vil efterlade en byrde for fremtidens samfund i stil med langtidsdeponeringen af radioaktivt affald.

“CO2-lagring har mange potentielle fordele frem for andre former for geo-tekniske løsninger. Det giver således god mening at modificere Jordens strålingbalance ved at putte kulstoffet tilbage, hvor det kom fra. Man skal imidlertid ikke undervurdere de potentielle problemer på hverken kort eller lang tid med lækager fra underjordiske reservoirer. Når kulstof ikke er på fast form, er der altid en risiko for, at den vil finde en vej ud af undergrunden, hvilket den nuværende situation i Den mexicanske Golf er en meget aktuel påmindelse om”, udtaler Gary Shaffer.

Professor Gary Shaffer fra Niels Bohr Institutet

Professor Shaffer konkluderer, at “risikoen ved CO2-lagring er reel og udviklingen af teknikken hertil skal ikke bruges som et argument for at fortsætte med høje udledninger. I stedet skal vi gennemføre store reduktioner af CO2-udledningerne for at formindske behovet for massiv CO2-oplagring og dermed reducerede de uønskede konsekvenser og byrder for mange fremtidige generationer fra lækager i den opmagasinerede CO2.”