Rumrejser til fjerne galakser – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2009 > Rumrejser til fjerne g...

23. oktober 2009

Rumrejser til fjerne galakser

Er det muligt at rejse med et rumskib til en fjern galakse, som befinder sig millioner af lysår ude i universet, og derefter rejse tilbage til Jorden igen? Ja teoretisk, siger den australske astrofysiker, Berian James, der netop er blevet ansat på Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Berian James har sammen med to kolleger fra University of Sydney, Juliana Kwan og Geraint Lewis lavet beregninger af, hvad der kræves for, at fremtidige rumrejser kan udforske så stor en del af universet som muligt indenfor en rimelig tidsperiode.

Rejser i Mælkevejen

Med et super-avanceret rumfartøj, der kunne accelerere 9 meter per
sekund per sekund og opnå næsten lyset hastighed vil man kunne
rejse til en fjern galakse milliarder af lysår væk. Trods den store
afstand vil der kun være gået omkring 50 år for astronauten, fordi
tiden går langsommere ombord på rumskibet end på Jorden på grund
af relativitetslovene.

Afstande i rummet måles i lysår. Når vi siger, at en stjerne er f.eks. 50 lysår væk, betyder det, at lyset har været 50 år om at nå fra stjernen til os på Jorden. Men for selve lyset er der ikke gået nogen tid. Det er et fænomen, der er beskrevet i relativitetsteorien som tidsudvidelse. Det betyder, at hvis en raket rejser tæt på lysets hastighed, vil den tid, personen i raketten oplever undervejs, være langt kortere end den tid, der er gået på Jorden.

Afstandene i vores galakse, Mælkevejen, er tusinder af lysår, så der skal virkelig fart på rumfartøjet. Hvis farten hele tiden accelereres til en hastighed på mindst 80 procent af lysets hastighed vil en raket tilbagelægge en afstand på 1000 lysår, men for personen inde i raketten, vil der kun være gået 100 år.

Rumrejser til andre galakser
Med et super-avanceret rumfartøj, der kunne accelerere 9 meter per sekund per sekund og opnå næsten lyset hastighed vil man kunne nå til en fjern galakse milliarder af lysår væk. Trods den store afstand vil der kun være gået omkring 50 år for astronauten, fordi tiden går langsommere ombord på rumskibet end på Jorden på grund af relativitetslovene.

Men der er et andet meget vigtigt kosmologisk parameter i rumrejser, og det er universets udvidelse. Universet er ikke statisk, det udvider sig og ydermere accelerer udvidelsen, så det betyder, at stjerner, planeter og galakser fjerner sig fra hinanden med større og større hast.
Når man beregner ruten til målet for rejsen, f.eks. en fjern galakse betyder universets udvidelse, at hvis man regner bare 0,1 procent forkert i sine beregninger, vil det resultere i, at rejsens rute kommer 5 procent på afveje – det er en meget stor distance, der svarer til, at man rammer millioner af lysår ved siden af målet.

Hjemrejsen har sine egne udfordringer. Selv den mindste uklarhed i den såkaldte mørke energi, som er den kraft, der styrer universets udvidelse, vil betyde, at man rammer millioner af lysår ved siden af Jorden. Rumskibet vil være ’tabt i rummet’. Men selv hvis man skulle ramme det rigtige sted, ville der være gået så lang tid, at Solen for længst ville have brændt ud og livet på Jorden er en saga blot.