Ny spektakulær rekord for universets fjerneste stjerneeksplosion – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2009 > Ny spektakulær rekord ...

28. april 2009

Ny spektakulær rekord for universets fjerneste stjerneeksplosion

Et gammaglimt, der er længere væk end de fjerneste kendte galakser i universet, er blevet spottet af et team af forskere fra blandt andet Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Gammaglimtet er lyset fra en eksploderende stjerne, der eksisterede 13,1 milliarder år tilbage i tiden. Det er det fjerneste objekt, man nogensinde har observeret i det meget tidlige univers.

”Det er et gennembrud i vores søgen efter de allerførste stjerner i universet”, fortæller astrofysiker på Danmarks Grundforskningsfonds Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Johan Fynbo. ”Opdagelsen fortæller os, at allerede 600 millioner efter Big Bang var der dannet stjerner”, siger Johan Fynbo, der er en af forskerne i det team, der opdagede gammaglimtet.

Illustrationen viser en eksploderende stjerne med
gammaglimt i det tidlige univers.
Kunstnerisk gengivelse: ESO

Gammaglimt er korte, ekstremt kraftige lysglimt af gammastråler, der kan vare fra få sekunder til nogle minutter. De udløser en kolossal energi og er nogle af de mest voldsomme begivenheder i universet. Det 10 sekunder lange gammaglimt i stjernebilledet Løven blev observeret med NASA Swift Satellitten torsdag den 23. april om morgenen, og blev derefter fulgt af en række teleskoper på Jorden, både Nordisk Optisk Teleskop, NOT på La Palma og ESO’s Very Large Telescope, VLT i Chile.

Observationerne med NOT indikerer, at gammaglimtet var meget langt væk, og VLT’s infrarøde observationer gjorde astronomerne i stand til at måle den præcise afstand til eksplosionen, der fandt sted, da universet var kun 600 millioner år gammelt.

Lys i mørket
Universet blev skabt for 13,7 milliarder år siden ved et Big Bang, og i starten var universet en tæt ursuppe af hede gasser. Gassen blev kølet ned, og i millioner af år var universet mørkt, da der ikke var nogen objekter, der udsendte lys, og perioden kaldes derfor ”the Dark Ages”. Senere pressedes gassen sammen og begyndte at danne de første stjerner og dermed udsende lys.

”Et af de helt store spørgsmål i astrofysik i dag er, hvornår de første stjerner blev dannet og dermed sluttede the Dark Ages. Den hidtidige rekord er en galakse, som er dateret til 740 millioner efter Big Bang. Det nye gammaglimt er epokegørende, fordi det er det fjerneste objekt, man nogensinde har observeret, så nu ved vi med sikkerhed, at der 600 millioner år efter Big Bang var dannet stjerner og galakser”, fortæller professor Jens Hjorth, leder af Dark Cosmology Centre.

ESO pressemeddelelse:
http://www.eso.org/public/outreach/press-rel/pr-2009/pr-17-09.html