Mindste havis i 800 år – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2009 > Mindste havis i 800 år

01. juli 2009

Mindste havis i 800 år

Ny forskning, der rekonstruerer havisens udbredelse i havet mellem Grønland og Svalbard fra 1200-tallet frem til idag viser, at der aldrig har været så lidt havis som nu. Forskningsresultaterne fra blandt andet Niels Bohr Institutet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Climate Dynamics.

Der er naturligvis hverken satellitovervågning eller dataregistreringer af klimaet helt tilbage til 1200-tallet, men dels har naturen sit eget ’arkiv’ over klimaet i både iskerner og i træernes årringe, og dels har vi mennesker lavet optegnelser af mangt og meget i tidens løb – såsom observationer i skibslogbøger og havneoptegnelser. Stykker man alle de informationer sammen, får man et billede af, hvor meget havis, der har været gennem tiden.

Moderne forskning og historiske optegnelser
”Vi har sammenholdt informationerne om klimaet i iskerner fra en iskappe på Svalbard og årringe fra træerne i Finland og fået en kurve over klimaet”, fortæller Aslak Grinsted, geofysiker i Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Der har aldrig i de seneste 800 år været så lidt havis i området
mellem Svalbard og Grønland. Foto: NASA/GSFC.

For at opklare, hvor meget havis, der har været, har forskerne måttet ty til de skibslogbøger, som for eksempel hvalfangere og fiskere har ført over deres togter til havisens grænse. Skibslogbøger er meget nøjagtige og går helt tilbage til 1500-tallet. De fortæller på hvilken geografisk position isen befandt sig. En anden kilde til information om isen er optegnelser fra havnene på Island, hvor man siden slutningen af 1700-tallet har registreret, hvor hårde vintrene har været.

Ved nu at kombinere kurven over klimaet med de faktiske historiske optegnelser over isens udbredelse, har forskerne kunnet rekonstruere havisens udbredelse helt tilbage til 1200-tallet. Selvom det 12. århundere var en varm periode, viser beregningerne, at der aldrig har været så lidt havis som her i det 21. århundrede. I midten af 1600-tallet var der også et dyk i havis, men det var meget kort tid. Det største havisdække var i perioden omkring 1700-1800, som også kaldes den ’Lille Istid’.

”Der skete et skarpt skift i isdækkets udbredelse i begyndelsen af 1900-tallet”, fortæller Aslak Grinsted.  Han forklarer, at isen blev reduceret med 300.000 km2 i løbet af ti år fra 1910-1920. Man kan altså se, at der gennem tiden har været pludselige skift, men her i de senere år har vi haft nogle rekordår med meget lidt is-udbredelse.

”Havisen er altså ved at svinde ind til et niveau, som ikke har været set i mere end 800 år”, slutter Aslak Grinsted.

Artikel i Climate Dynamics >>