Brag af kollisioner på CERN – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2009 > Brag af kollisioner på...

24. november 2009

Brag af kollisioner på CERN

Det lykkedes – endelig. Efter 25 års planlægning, udvikling og kolossalt byggeri gik drømmen i opfyldelse – de første kollisioner fandt sted i Large Hadron Collideren, LHC ved CERN i Schweiz. Danske forskere fra Niels Bohr Institutet deltager i eksperimenterne, og de er ovenud begejstrede.

Direkte fra CERN giver professor Jens Jørgen Gaardhøje en øjenvidneberetning:


På billedet ses en af de første kollisioner i
ALICE-detektoren. I løbet af den første halve time skete der 200 kollisioner. Linjerne ud fra centrum viser partikler, der går igennem de
indre lag i detektoren.

”Nogle få sekunder efter kl. 16.45 mandag den 23. november registrerede ALICE eksperimentet den første kollision mellem bundter af protoner, der bevægede sig mod hinanden med en fart tæt på lysets hastighed. I løbet af den næste halve time blev der registreret yderligere 200 kollisioner. ALICE kontrolrummet var fyldt til bristepunktet og champagnepropperne knaldede kort efter. Det var en historisk begivenhed, der markerer starten på en ny æra i fysikken med potentielt meget store opdagelser forude”, siger Jens Jørgen Gaardhøje, der leder den danske del af ALICE projektet og er medlem af eksperimentets øverste ledelse.

Kanon start på fremtidens forskning
Large Hadron Collider ved CERN er verdens største accelerator med en længde på 27 km og er verdens største forskningsanlæg. LHC etablerede mandag eftermiddag de første kollisioner mellem protoner ved 450 GeV.

”Klokken 14.22 blev de første kollisioner registreret på ATLAS-eksperimentet. Det kommer før forventet, og det er fantastisk godt nyt for den forskning, man brænder for”, siger en hæs Troels Petersen, der kun har sovet få timer i nat for at følge med i begivenhederne på CERN.  Han fortæller begejstret, at der allerede nu er brugbare resultater, og eksperimenterne på CERN vil få indflydelse på de næste 10 års forskning.

Billedet viser en 3D gengivelse af den første proton-
kollission, som den blev detekteret ved ATLAS
eksperimentet. De partikler, som blev rekonstrueret,
kan bruges til at bestemme kollissionspunktet.De
gule plader for enderne registrerer, når der sker et
sammenstød, og giver signal om at gemme de
relevante data, som så bagefter analyseres.

Alle fire eksperimenter fik målt kollisioner i deres detektorer og demonstrerede herved, at de er klar til forskningsprogrammet ved højere energier i de kommende måneder og år. Det var en kanon start for LHC og dets forskningsprogram, alt gik glat, og det tegner  meget lovende for den videre udforskning af universets første øjeblikke, quark-gluon plasma, jagten efter Higgs partiklen, og årsagen til mørkt stof og m.m.

I dag, tirsdag gives der adgang til at finjustere detektorerne, og derefter vil man straks fortsætter med at øge intensiteten af proton strålerne og forberede sig på at øge energien udover den nærmeste konkurrents (FERMILAB i USA) maksimale energi. Det forventes at ske allerede i næste uge.

”Den gode start sker en uge før planlagt, og den antyder, at ’fremtiden’ ikke ønsker at gribe ind i LHC’s forskningsprogram”, siger Jens Jørgen Gaardhøje om al den snak, der har været i medierne om Guds indgriben i forskningen.