Jordens oceaner er skabt af vand fra kometer – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2009 > Jordens oceaner er ska...

04. september 2009

Jordens oceaner er skabt af vand fra kometer

Kometer fyldt med is og ikke asteroider af sten bombarderede Jorden og Månen for 3,85 milliarder år siden og skabte Månens kratere og Jordens oceaner, viser ny forskning af astronom Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Resultaterne publiceres i det videnskabelige tidsskrift, Icarus.

For fem år siden var Uffe Gråe Jørgensen med på en ekspedition til Isua ved Godthåbsfjorden i Grønland sammen med geologer fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS. Her findes det eneste område på Jordens med de ældste oprindelige klipper på 3,8 milliarder år. Formålet var at finde ud af, hvad der skete på Jorden på dén tid - kunne man finde spor efter et bombardement fra rummet?

Bombardement fra rummet

Kometer består mest af vand og en
smule småsten. De kommer med
stor hastighed fra solsystemets
ydre dele.
Foto: Hubble Space Telescope

Jorden og Månen er dannet på samme tid i Solsystemet for 4,5 milliarder år siden og deler historie. Månen er fyldt med kæmpekratere, der er dannet ved store nedslag fra rummet, men hvornår?  På Apollo-ekspeditionerne til Månen bragte astronauterne en masse sten med hjem. De viste sig alle sammen at være mellem 3,8 og 3,9 milliarder år gamle. Alle kraterne var altså dannet i et ordentligt bombardement indenfor en periode på 100 millioner år. – men var det nedslag af sten eller jern-meteoritter eller is?

Det samme bombardement ramte Jorden, og der faldt 1.000 tons kosmisk materiale på hver kvadratmeter af Jordens overflade, der nærmest blev smadret. Men hvad var det? – det var Uffe Gråes formål med ekspeditionen til Grønland at finde spor efter det kosmiske materiale. Et bevis på kosmisk oprindelse er grundstoffet iridium.

Kosmiske spor
”Vi bragte en masse sten med hjem til undersøgelse, og jeg var helt sikker på, at vi ville finde en masse iridium. Vi fandt intet”, fortæller Uffe Gråe, der simpelthen ikke kunne forstå resultaterne. Et så massivt bombardement måtte efterlade tydelige spor, men målingerne i Danmark viste ingenting. I Japan fandt de et laboratorium, der kunne undersøge materialet i en atomreaktor og måle hvert enkelt atom. Dét gav resultater. De japanske målinger viste, at der var 150 iridium-atomer per 1.000 milliarder andre atomer. Altså meget lidt, men alligevel et klart kosmisk spor i stenene fra Grønland.

Apollo-stenene fra Månen blev også undersøgt – her var der slet intet iridium. Hvad kunne forklaringen være på, at det samme bombardement efterlod kosmisk spor på Jorden, men ikke på Månen?

Det slog pludseligt Uffe Gråe, at hvis bombardementet ikke var med asteroider af sten, som man hidtil havde troet, men derimod med kometer, der består af 80 procent is og 20 procent småsten, kunne det være forklaringen.


Nye forskningsresultater viser, at det var bombardementer med kometer, der skabte Månens kratere og Jordens oceaner for 3,8 milliarder år siden.

”Kometer kommer langt ude fra rummet og har kolossal fart på. Når en komet rammer Månen, bliver eksplosionen så kraftig, at den danner et stort krater, mens selve materialet ryger ud igen. På Jorden bliver noget af materialet liggende, fordi Jorden har en større tiltrækningskraft”, forklarer Uffe Gråe. Iridium fra kometerne vil altså blive liggende på Jorden og ikke på Månen.

Pludseligt gik regnestykket op. Iridium-indholdet var forstået, for den sparsomme mængde af iridium, man fandt i klippestykkerne fra Isua i Grønland svarer til de kosmiske spor, man kunne forvente fra kometer, hvor 20 procent er småsten og resten er vand.

Samtidig viste det sig, at den mængde vand, der faldt ned på Jorden med kometerne, svarer til den mængde vand, der er i verdenshavene i dag. Mængden af kratere på Månen passer også med et heftigt bombardement af kometer.

”Alle vores målinger og modelberegninger viser, at det var et bombardement med kometer, der skabte Månens kratere og Jordens oceaner og dermed bidrog til livet på Jorden”, fortæller Uffe Gråe Jørgensen.