Dramatisk forøgelse af havets døde zoner – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2009 > Dramatisk forøgelse af...

26. januar 2009

Dramatisk forøgelse af havets døde zoner

Ukontrolleret global opvarmning vil få havets indbyggere til at gispe efter vejret. Døde zoner er områder i oceanet med en så lav koncentration af ilt, at højere livsformer som fisk, krabber og muslinger ikke kan overleve. I kystnære områder er disse zoner ofte forårsaget af overgødning fra landbruget. Et dansk forskerteam har nu vist, at ukontrolleret global opvarmning kan føre til en dramatisk forøgelse af havets døde zoner, så arealerne ti-dobles eller mere.

Mens nogle af de døde zoner nær kysterne kan reetablere sig selv igen, når tilførslen af kunstgødning bliver kontrolleret, så vil de døde zoner, der opstår som et resultat af den globale opvarmning, eksistere i tusinder af år og udgøre en alvorlig trussel mod fiskeri og havets økosystemer langt ud i fremtiden. Forskningsresultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

På havbunden viser iltsvind sig ved døde eller døende dyr
og et hvidt tæppe af svovlbakterier – et såkaldt liglagen.
Foto: Peter Bondo Christensen, DMU

Professor Gary Shaffer, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, der leder forskerteamet fra Danish Center for Earth System Science (DCESS), forklarer, at ”en sådan udvidelse af de døde zoner vil føre til en stigning i både hyppigheden og omfanget af fiskedød, for eksempel ud for kontinenternes vestlige kyster i Oregon og Chile”.

Iltmanglen fører til masseuddøen
Sammen med forskerne Steffen Olsen, oceanograf på Danmarks Meteorologiske Institut og Jens Olaf Pepke Pedersen, fysiker på Institut for Rumforskning og Teknologi på DTU har professor Shaffer udført modelberegninger med en helt ny DCESS-klimamodel, som strækker sig 100.000 år ud i fremtiden.

Han tilføjer, at ”mange klimamodeller viser, at et varmere klima også vil reducere de havstrømme, der bringer ilt fra atmosfæren ned i havet, og i så fald vil de døde zoner udbrede sig endnu mere og også ned i dybhavet”. I ekstreme tilfælde kan iltmanglen føre til masseuddøen, hvilket menes at være sket flere gange i Jordens historie og senest ved afslutningen af Permtiden for 250 millioner år siden.

Kæde af ændringer
Hvis områderne med lavt iltindhold begynder at brede sig i havet vil der desuden ske det, at vigtige næringsstoffer fjernes fra havet ved en bakteriel proces, der kaldes denitrifikation. I processen omdannes nitrat til kvælstof, og det vil betyde, at den biologiske produktion i havenes overfladelag vil favorisere de planktonarter, som er i stand til at optage det opløste kvælstof. Det kan sætte gang i en kæde af store og uforudsigelige ændringer i strukturen af oceanernes økosystemer, som vil blive forstærket af de store ændringer i oceanerne, som forventes som et resultat af forsuringen af havet, som er endnu en konsekvens af de høje koncentrationer af CO2 i atmosfæren fra afbrænding af fossile brændstoffer.

Professor Shaffer advarer om, at ”hele oceanets fremtid som et stort reservoir af fødevarer vil blive mere uvis. Det er derfor nødvendigt at reducere emissionerne fra afbrænding af fossile energikilder indenfor de næste få generationer for at begrænse forsuringen og udbredelsen af døde zoner i oceanerne og dermed undgå de alvorlige langtidseffekter i oceanet”.

Nature Geoscience Advanced Online Publication:  http://www.nature.com/ngeo/journal/vaop/ncurrent/abs/ngeo420.html