Den er hjemme – ESS til Lund – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2009 > Den er hjemme – ESS ti...

04. juni 2009

Den er hjemme – ESS til Lund

Spanien har trukket sin kandidatur som værtsland for forskningsanlægget ESS tilbage, og det er nu definitivt afgjort, at ESS skal placeres i Lund.

”Fantastisk, nu begynder det sjove arbejde! Tillykke til alle, som har arbejdet for sagen”, jubler en meget glad John Renner Hansen, leder af Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Billedet viser er en kubisk magnet, som svæver frit over en
superleder. ESS skal blandt andet bruges til forskning
indenfor superledning, som vil få stor betydning for CO2-frie
energikilder. Danmark er stærkt engageret i forskning
indenfor superledning og er i front på dette område.

ESS – European Spallation Source bliver et forskningsanlæg i verdensklasse, og det vil koste omkring 11 milliarder kroner at bygge. Samtidig skal der etableres et data-center, som skal ligge på Nørre Campus i København, og det vil give 65 nye arbejdspladser til folk både indenfor IT og det, der hedder e-science – det vil sige f.eks. dataloger, fysikere og kemikere, der skal omsætte de data, der kommer ud af forsøgene til forskningsresultater.

Det er et europæiske accelerator projekt, der bliver verdens stærkeste neutronkilde til forskning i stoffer indenfor fysik, biologi, sundhed, geofagene og ingeniørvidenskaberne.

Dansk viden optimerer forskning
Danmark er allerede dybt involveret i forskning, der relaterer sig til ESS-projektet. På Risø, DTU og NanoScience Center, Niels Bohr Institutet forsker Kim Lefmann, NBI og hans gruppe i et system, der simulerer, hvordan neutroninstrumenterne virker. Når neutronerne skabes, spreder de sig ud i alle retninger, man kan ikke styre dem – sådan er det bare. Men så sætter man neutronkanaler op ved neutronkilden og i den anden ende står instrumenter, som skal undersøge et materiale. Bagved står en detektor, der fanger neutronstrålen og målingerne opklarer egenskaberne ved materialet.

Men hvad er den optimale opbygning af anlægget? – hvor lang skal neutronlederen/kanalen være for at fungere bedst, hvilken form og hvilket materiale er bedst – og billigst? Ved at lave computersimuleringer af anlægget har forskningsprojektet vist, at man både kan optimere effektiviteten og økonomien. Kim Lefmann og hans kollegers simuleringsprogram er internationalt anerkendt, og det har allerede i planlægningsfasen sparet omkring 1 million Euro pr. instrument.

ESS Scandinavia: http://ess-scandinavia.eu/