Dansk stjerneforskning opnår stjernestatus – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2009 > Dansk stjerneforskning...

21. august 2009

Dansk stjerneforskning opnår stjernestatus

Det astronomiske katalog, Tycho-2 kataloget, der indeholder positioner, bevægelser og lysstyrker af de 2,5 millioner klareste stjerner på himlen, er et af de mest benyttede astronomiske kataloger i verden. Det videnskabelige arbejde blev ledet af astronom Erik Høg, Niels Bohr Institutet.



En kvadratgrad af Tycho-2 kataloget. De to
klareste stjerner er Alcor og Mizar i knækket på
stangen af Karlsvognen.

Til bekendtgørelse af kataloget blev der skrevet en artikel i det europæiske videnskabelige tidsskrift, Astronomy and Astrophysics, og den artikel har nu fået den særlige påskønnelse at blive genoptrykt i et særhæfte. Tidsskriftet fylder 40 år, og i anledning af jubilæet er der netop udgivet et hæfte med de 40 mest citerede artikler. I de 40 år har der været publiceret i alt 50.000 artikler, og blandt de 40 mest citerede er artiklen: The Tycho-2 Catalogue of the 2.5 million brightest stars, hvor Erik Høg er hovedforfatter. Artiklen har haft 600 citationer siden offentliggørelsen i år 2000, og citationerne fortsætter stadig med samme fart. Selve Tycho-2 kataloget får i gennemsnit 230.000 forespørgsler om måneden.

Erik Høg, lektor emeritus har arbejdet med astrometri siden han som studerende i 1953 arbejdede med meridiankredsen på Brorfelde Observatoriet.  Astrometri er den gren af astronomien, hvor man måler stjerner og andre himmellegemers positioner. Måler man meget nøjagtigt over en årrække, kan man beregne stjernernes bevægelser og deres afstande fra Jorden. Han udviklede fotoelektrisk astrometri, hvor man tæller de enkelte fotoner (lyspartikler) gennem et gitter med en fotocelle bagved. Også det gitter, man måler lyset igennem udviklede Erik Høg. Det var en meget følsom metode, som betød, at man kunne måle meget mere lyssvage stjerner end tidligere.

Rumteknologi til stjernepositioner

Hipparcos satellitten blev opsendt af ESA i 1989

I 1975 blev han opfordret til at deltage i Hipparcos-projektet, som var begyndt som et fransk projekt til astrometriske målinger fra rummet. Men han var skeptisk. ”Jeg troede ikke på det, jeg syntes, det var fuldstændigt urealistisk”, fortæller Erik Høg.

Men projektet gik fra at være et nationalt projekt til at være et europæisk projekt under ESA, og han fik at vide, at han ikke skulle forholde sig til det oprindelige projekt, men kun tænke på, hvordan man kunne udnytte rumteknologi til at måle stjerners positioner. ”Så faldt der en sten fra mit hjerte, for nu kunne jeg tænke frit”, siger han og sagde derfor ja til at deltage i projektet.



Gitteret som Erik Høg foreslog. En
stjerne løber fra den ene side til den anden, mens man registrerer de
fotoner, der går gennem spalterne.

I løbet af bare seks uger designede han en ny satellit. Den blev udviklet og vedtaget i 1980. Han tænkte lidt senere over, at der i satellitten var nogle data, som ikke ville blive sendt ned til Jorden.

”Vi skal have HELE signalet ned, og det skal kaldes Tycho eksperimentet”, foreslog Erik Høg, og det betød, at istedet for målinger af 100.000 stjerner fik man i tilgift 1 millioner stjerner. Satellitten blev sendt op i 1989, og målingerne fortsatte til 1993.

Efter projektets afslutning har Erik Høg sammen med to kollegaer fra Niels Bohr Institutet, C. Fabricius og V.V. Makarov samt partnere fra Tyskland og USA med moderne regnemaskiner yderligere kunnet udnytte registreringerne fra Tycho eksperimentet til at fremstille Tycho-2 kataloget med 2.5 millioner stjerner i vores galakse, Mælkevejen. Kataloget er meget anvendt i studier af Mælkevejens dynamik og struktur og som positionsreference for de store digitale Sky Surveys.