Børn og Brorfelde Observatoriet i kikkerten – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2009 > Børn og Brorfelde Obse...

03. juni 2009

Børn og Brorfelde Observatoriet i kikkerten

To projekter sætter fokus på astronomien i fremtiden og astronomien i fortiden. I det ene projekt skal skolebørn selv bygge simple kikkerter til at udforske himlen med, og i det andet projekt skal der laves en film om Brorfelde Observatoriets historie. 

 

Børn bygger selv en kikkert i projektet
Børn af Galileo. Foto: Mikael Svalgaard.

De to meget forskellige projekter sker i anledning af Det Internationale Astronomiår 2009, og de kan nu sættes i værk med to bevillinger på hver 100.000 kr. fra Bodil Pedersen Fonden.

Børn af Galileo
I 1609 rettede Galileo Galilei for første gang sin hjemmebyggede kikkert mod himlen. Han så kratere på Månen, han opdagede fire måner, der kredsede omkring Jupiter, og han opdagede, at planeten Venus havde faser. Galileis observationer førte til et nyt verdensbillede: Fra at vi sad på Jorden i Verdens centrum - til at vi nu er beboere på en lille planet, der kredser om en tilfældig stjerne, i udkanten af én ud milliarder af galakser i et univers, som begyndte i en gigantisk eksplosion, Big Bang, for mere end 13 milliarder år siden.

Den udvikling, som Galilei satte igang, fejrer vi nu 400 år efter i FNs internationale Astronomiår. Verden over deltager 136 lande i Astronomiåret. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik er protektor for Astronomiåret i Danmark.


Undervisningsprojektet Børn af Galileo
gør det sjovt at lære om astronomi.
Foto Mikael Svalgaard.

I undervisningsprojektet Børn af Galileo får nutidens børn mulighed for at kan få en god oplevelse ved selv at bygge en kikkert og rette den mod himlen. Målet er at styrke og øge interessen for naturvidenskab ved at gøre det sjovt at lære om astronomi og andre naturfag.

Med bevillingen fra Bodil Pedersen Fonden får hver af landets 19 Centre for Undervisningsmidler og de10 kommuner med egne materialecentraler hver to kikkertbyggesæt, der kan lånes ud til skolerne.


Ny film om Brorfelde Observatoriet

Bodil Pedersen Fonden giver legatmidler til at producere en film om Brorfelde Observatoriets historie. Københavns Universitets astronomiske observatorium startede i 1947 og lukkede 50 år senere i 1996. I den periode blev det hovedsagelig anvendt til at foretage astrofysiske målinger på stjernerne.

Med legatmidler fra Bodil Pedersen Fonden skal der
laves en film om Brorfelde Observatoriets historie.

I 1938 havde man erkendt, at stjernerne producerede energi ved atomkraft. Brint fusionerede til helium. I sidste halvdel af det 20. århundrede forskede professor Bengt Strømgren og observator Kjeld Gyldenkerne m.fl. i at observere hvilke sammenhænge, der er mellem forskellige stjerner. Det blev muliggjort med den nye elektroniske teknik, fotoelektriske målinger, som blev udført med tre teleskoper i Brorfelde.

Stjernernes gåde løses
Med udgangen af det 20. årh. havde stjernemodel-beregninger vist så gode sammenhænge med det observerede, at man måtte erkende, at stjernens gåde var løst. Observatoriet i Brorfelde blev således stedet, hvor stjernernes fysiske gåde blev løst. Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven var stedet, hvor Tycho Brahe løste gåden om planeternes bevægelse og Tusculanum ved Vridsløsemagle blev stedet, hvor Ole Rømer viste, at fixstjernerne bevægede sig.

De tre danske observatorier har således hver medvirket til banebrydende resultater, som altid vil blive husket, fordi de hver på deres måde ændrede verdensbilledet til noget helt nyt. Brorfelde er det eneste, som kan undgå at blive lagt i ruiner.

Legaterne uddeles ved en festlighed den 4. juni kl. 11:00 på Observatoriet i Brorfelde.