Sorte huller og Jordens undergang – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Sorte huller og Jorden...

09. september 2008

Sorte huller og Jordens undergang

Medierne koger af skrækhistorier om sorte huller, der vil opsluge verden, når forskerne på onsdag den 10. september tænder for verdens største partikelaccelerator, LHC i CERN ved Genève i Schweiz.

Folk bliver så skræmte over dommedagsprofetierne, at de ringer til forskerne på Niels Bohr Institutet, der er involverede i eksperimenterne på CERN. Er det rigtigt, at man vil skabe sorte huller, og er de virkelig altfortærende og vil de betyde Jordens undergang? Mange er virkelig bekymrede.
 
”De sorte huller, der muligvis vil skabes i acceleratoren på CERN, vil være så mikroskopisk små og de vil eksistere i så ekstremt kort tid, at de forsvinder, næsten inden de er skabt. De fordamper simpelthen”, fortæller Jørgen Beck Hansen, der er partikelfysiker på Niels Bohr Institutet og er tilknyttet eksperimentet på CERN.

Men selv om de er små, kan de måske godt være farlige, vil mange tænke.

”Nej, de kan ikke være farlige”, fortæller han og forklarer, at man i den 27 km lange underjordiske tunnel vil sende partikler rundt i hver sin retning og accelerere dem til de når næsten lysets hastighed, hvorefter de bringes til at kollidere. Kollisionen består af to brint-atomkerner (protoner). En proton består af endnu mindre partikler, kaldet kvarker, og det er sådan to partikler, der kan støde sammen og måske skabe et mikroskopisk sort hul.

Men for at det overhovedet kan lade sig gøre, så skal den nuværende kendte teori modificeres dramatisk. Og hvis det så endeligt lykkes fysikere at skabe mikroskopiske sorte huller, vil de være en milliardedel af et atoms størrelse, og de vil eksistere i mindre end en milliardedel af en milliardedel af en milliontedel af et sekund. De vejer næsten ingen ting og har ikke tid til at nå at opsluge noget som helst.

Ikke kosmiske støvsugere
For at et sort hul skal kunne opsluge noget, skal det have en meget stor massetæthed, og det skal vi ud i universet for at finde. Sorte huller dannes f.eks. når store stjerner dør i en eksplosion, hvor noget af stoffet slynges ud i rummet, mens selve kernen kollapser og danner en kompakt masse. Jorden ville f.eks. skrumpe ind til en kugle på få cm i diameter, hvis den blev et kompakt sort hul.

Et sort hul har en så stor massetæthed, at tiltrækningskraften i en afstand fra objektet er så stærk, at intet kan slippe væk – ikke engang lys, det er derfor man kalder det et sort hul. Skrækscenariet om sorte huller, der opsluger alt, stammer imidlertid fra science fiction film, hvor rumskibe suges ind i hullet og forsvinder.

”Sorte huller er ikke kosmiske støvsugere. Det er kun, når man kommer tæt på det sorte hul, at tingene trækkes ind i det. Ellers vil en genstand kunne cirkulerer pænt rundt om et sort hul i en bane fuldstændig ligesom Jorden, der kredser om Solen på grund af dens tyngdekraft - eller flyve forbi”, fortæller astrofysiker Johan Fynbo, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet.

Har foregået altid
Men hvad nu hvis teorierne er forkerte? Kunne det så lade sig gøre?

”Nej, over hovedet ikke” fortæller Jørgen Beck Hansen og forklarer, at Jorden i milliarder af år konstant er blevet bombarderet af protoner fra universet med langt voldsommere energi end ved LHC. Hvis sorte huller kan skabes ved LHC, ville de for længst være blevet skabt i de utroligt mange flere kollisioner med partikler i jordens atmosfære – og ”det er Jorden ikke gået under af i de 4½ milliarder år, den har eksisteret”, siger Jørgen Beck Hansen. ”Men vi vil gerne studere den slags kollisioner, og derfor bliver vi nødt til at skabe dem selv”, siger han og glæder sig til, at de nu efter 14 års målrettet forarbejde kan tage hul på den forskning, der kan opklare mange af naturens og universets mysterier.

Læs om sorte huller og sikkerhed på CERNs hjemmeside:
http://public.web.cern.ch/Public/en/LHC/Safety-en.html