Teleskop på indlandsisen i Grønland – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Teleskop på indlandsis...

21. august 2008

Teleskop på indlandsisen i Grønland

Summit midt på højderyggen af den 3 kilometer tykke iskappe på Grønland kan blive et nyt videnskabeligt centrum for astronomiske observationer på den nordlige halvkugle.

Astrofysiker Kristian Pedersen er netop vendt hjem fra en ekspedition til Grønland - solbrændt og lille smule langskægget ”for det skal man jo være, når man er på indlandsisen på Grønland”, siger han og griner lidt i skægget. Normalt er det heller ikke kolde egne, han tager til, når han skal observere himmelrummet, det er snarere varme steder som de store observatorier i Chile og de Kanariske øer. Men nu kan indlandsisen på Grønland blive et nyt attraktivt sted at placere et stort teleskop.

Skarpeste billeder
”På toppen af iskappen er vejret meget stabilt, luften er tør og rolig, der er totalt mørkt halvdelen af året, og det er måske et af de steder på Jorden, hvor man kan tage de skarpeste billeder af universet”, forklarer Kristian Pedersen, der er astrofysiker på Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Danske astronomer har i mange år talt om, at Grønland kunne være et godt sted at observere, men der var aldrig blevet lavet nogle målinger. Med en bevilling fra Instrumentcenter for Dansk Astrofysik (IDA) blev det muligt at undersøge, om der var grobund for at bygge et teleskop på stedet. En speciel kikkert til formålet blev designet af astronom Michael I. Andersen og bygget af tekniker på Niels Bohr Institutet Anton Norup Sørensen, der er ekspert i kameraer til astronomiske kikkerter.

Placeres i højt tårn
20. juli tog de to til Grønland – på bedste spejdermanér, på med vandrerstøvlerne (polarstøvler lånt af iskerneforskerne på Niels Bohr Institutet) en kikkert i rygsækken, og de to var klar til at drage i felten. Fra Kangerlussuaq fløj de med et amerikansk Herkulesfly til Summit, hvor amerikanerne har en forskningsbase. På basen er der også et 50 meter højt tårn, som bruges af schweiziske klimaforskere, og dér skulle den danske kikkert placeres. Der er for meget uro i luften ved overfladen, så kikkerten skulle 40 meter op i tårnet.

”Anton kravlede op i tårnet for at montere kikkerten, mens jeg sad i et lunt telt på isen og holdt styr på retningen”, fortæller Kristian Pedersen. Kikkerten var en 20 cm spejlkikkert, som skulle pege mod Nordstjernen. Målingerne i år skal vise skarpheden af billederne fra observationsstedet, derfor skulle den udelukkende observere Nordstjernen.

Observationer af fjerne galakser
Fordi der er så koldt på stedet – ned til minus 60 grader om vinteren, er der meget lav infrarød stråling, og det er vigtigt for at observere langt tilbage i universets historie. Jo længere, man går tilbage i tiden, jo mere langbølget er lyset, jo mere infrarødt er det. Med et stort teleskop på 3-4 meter i diameter vil man med infrarødt lys kunne se de allerførste og fjerneste galakser i universet.

Så det er drømmen. Men først skal billederne fra årets testobservationer analyseres, og derefter skal der laves astronomiske prøveobservationer over en længere periode. Meningen er, at målingerne skal foregå i vinterhalvåret, hvor der er mørkt døgnet rundt, og da kikkerten skal kunne fungere automatisk, vil den udelukkende skulle observere Nordstjernen.

Et stort teleskop på indlandsisen vil kunne supplere det nye rumteleskop, James Webb Space Telescope, der skal sendes op i 2013. Det bliver meget følsomt, men har et lille synsfelt, der gør, at det kan studere få objekter i stor detalje. Teleskopet på indlandsisen vil derimod kunne finde mange objekter, og de mest interessante kan så studeres nøjere fra rumteleskopet.