Mars tur-retur – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Mars tur-retur

25. juni 2008

Mars tur-retur

Med ph.d.-forsker Line Drube på Phonix Mars missionen i Tucson, Arizona:

Der er travlhed på Phoenix Mars missionen. Siden landingen den 26. maj kl. 1.38 dansk tid har over hundrede videnskabsfolk fra seks nationer udført stribevis af eksperimenter på sonden, der landede i Mars’ nordlige polarområde, hvor formålet er at undersøge mulighederne for liv i den permafrosne undergrund og klimaet på den kolde planet.

Arbejdet foregår i Tucson i den amerikanske stat Arizona, hvor kontrolcentret for missionen ligger, og der arbejdes næsten i døgndrift.

”Jeg har haft tre fridage på en måned. Alt er så spændende, og det er svært at holde sig væk – man vil jo gerne være der og følge med”, fortæller Line Drube, der er en af de seks danske forskere fra Marsgruppen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Hun er lige et hurtigt smut hjemme i København for at være med til sin brors bryllup, men ellers er det arbejdet med Mars, der fylder tiden i de tre hektiske måneder, som missionen forventes at vare.

Gennem de tre måneder skal landeren ved hjælp af sin robotarm grave en grøft i permafrosten på den arktiske slette omkring Mars' nordpol for at søge efter vand og tegn i undergrunden på klimaforandringer. Allerede nu er der konstateret is i undergrunden lige under overfladen, og de første skovlfulde jord er hældt i en lille ovn, der skal analysere jorden for salte, organiske stoffer og andre karakteristiske bestanddele. I et andet instrument vil der blive målt pH, elektrisk ledningsevne og ioner fra udvalgte salte.

Undersøger Mars-støvet
Det danske udstyr fra Niels Bohr Institutet består af tre instrumenter, radiometric calibration targets, kaldet CalTargets, der skal undersøge mineralerne på Mars’ overflade og Aarhus Universitet har udviklet en vindmåler, der er en del af sondens vejrstation.

Line Drube arbejder med CalTarget-instrumenterne, som har en dobbeltfunktion. De består af nogle runde skiver med farvede cirkler på overfladen og stærke, ringformede magneter nedenunder. De farvede cirkler er radiometriske kalibreingsplader, som bruges til at justere missionens kamera - både til at sikre de mest realistiske farver af billederne og for at bruge kameraets spektrale filtre til undersøgelser af Mars-støvets mineraler. Den rustrøde jord på Mars indeholder jernoxider, og magneterne opfanger de magnetiserbare støvpartikler, som blæser rundt med vinden.

”Vi har taget en masse billeder af støvpartiklerne med forskellige filtre, og for hvert billede får vi ét punkt i mineralernes spektrum. Ved at se farveændringerne forskellige steder på overfladen af vores CalTargets kan vi finde ud af, hvilken type mineraler støvet er lavet af. Vi er netop gået i gang med at analysere vores data, og det er noget af det, jeg nu skal arbejde med”, fortæller Line Drube, der har Mars-forskningen som sit ph.d.-projekt.


Arbejder på Mars-tid
Instrumenterne på landeren får strøm til at lave de videnskabelige eksperimenter fra de store solpaneler, så forsøgene skal udføres, når der er dag og fuld sol på landingsstedet på Mars. Men et Mars-døgn er cirka 40 minutter længere end et jord-døgn, så forskernes arbejdstid skifter hele tiden.

”Vi går rundt med to ure på, ét der viser, hvad klokken er i Tucson og ét, der viser Mars-tid. Som science-team møder vi på arbejde, når det er sidst på eftermiddagen på landingsstedet og man får data ned fra dagens eksperimenter. I starten af missionen mødte vi sidst på eftermiddagen lokal Tucson-tid og arbejdede til ud på natten, men hver dag skubbes tidspunktet 40 minutter, så vi efterhånden arbejdede om natten og skulle sove om dagen. Lige i øjeblikket møder vi ved 5-tiden om morgenen, og det er dejligt med dagslys, når man får fri og mørke, når man skal sove”, fortæller Line Drube, der er meget glad for sit arbejde.

Hun har altid gerne villet forstå universet, og efter en bachelorgrad i astronomi valgte hun planetfysik til de videre studier. ”Jeg synes, det er så spændende at være med til at udforske planeter. Det er en drøm at være med på en mission som den her og ligefrem grave i Mars”, siger Line Drube, der også har en anden drøm om universet – selv at komme derud. Line Drube er én af de danske ansøgere til at blive astronaut.